Peter Frederik Gæbe
* født d. 5/5 1909 (Tvilling med Frida Gæbe) 
† død d. 22/9 1954 på Vejle fjord søn af Peter Friederich Gæbe og Andrea Knuddine.

∞ gift d. 15/11 1930 i St. Nicolai kirke i Vejle med
Valborg Jeanette Drejer Gæbe f. Sørensen
* født d. 21/3 1910 i Assendrup Mark, 
† død d. 28/2 1995 i Vejle (Rosengården)
datter af Johan Drejer Sørensen og Sopie Kirstine Jensen.

Børn:
Åse Gæbe * født d. 20/9 1931 † død i feburar 2010 (indgår i vores slægt)
Inge Møller Sørensen f. Gæbe * født d. 29/3 1934, † i 2013 Svendborg sygehus.
Kaj Gæbe * født d. 1/12 1939
Anni Lassen f. Gæbe * født d. 13/6 1943
Jeanette Galligo f. Gæbe * født d. 24/8 1952

Peter Gæbe og Valborg mødtes i 1928, de blev gift d. 20/11 1930 og året efter d. 20/9 fik de Åse.
Peter lavede selv deres møbler til hjemmet. Valborg var det meste af tiden udearbejdende da hun ville tjene hendes egne penge, så Åse og Inge blev passet meget af deres bedstemor (Andrea Knuddine) i Vejle

Peter var fabrikant på VejleTræremskivefabriken, Nordaas, Vejle, som Faderen Peter Friederich Gæbe havde startet efter at han var kommet hjem fra Amerika. Peter kørte fabrikken videre efter Faderens død, indtil d. 22/9 1954.
Peter
 var også med i hjemmeværnet og d. 22/9 1954 var han på en øvelse på Vejle Fjord sammen med 12 Hjemmeværnsfolk, under en Natorienterings øvelse sank båden i mørke på Vejle Fjord, den pågældende Robåd, var blevet sat ud af det maritime Hjemmeværns Kutter, båden med de mange mand havde kurs mod stranden ved Rohden hvor Hjemmeværnsfolkene skulle gøre landgang. Pludselig stod en sø ind over båden og båden sank, og alle mand faldt i vandet. De havde ikke redningsveste på.
Citat fra avisen: "Man iværksatte starks en stor eftersøgning og kl. 0.45 fandt man Fabrikant Gæbe druknet og et kvarter efter cykelmekaniker Petersen. Gæbe havde under turen i Land meget tung udstyr med sig, et let Maskingevær og 3 fyldte Magasiner, hvoraf de to var fastspændt i bæreseler. Med dette tunge Udstyr ville det ,selv for en meget dygtig Svømmer, være meget vanskeligt, for ikke at sige umuligt at klare sig uden redningsvest"

Den mindste barn var da kun 2 år, og den eneste søn kun 14 år og var for ung til at køre Vejle Træremskivefabrik videre så fabrikken blev solgt til Tømrer Erik Jørgensen og Fabrikken blev total ødelagt af en brand d. 15/2 1956.
Valborg Drejer Sørensen: (Beretning skrevet af Valborg som blev fundet af deres søn Kaj Gæbe, efter hendes død):
Vejle d.6/4 1979
Min mørke barndom i pleje på landet.
Vi var 11 søskende og meget fattige, Kartofler og salt hver dag, Far gik 26 km. hver dag, han arbejdede inde hos Hess i Vejle. Men en aften regnede og stormededet meget. Far gik langs Jernbanen fordi det var knap så langt, han hørte ikke toget for stormen, Han blev dræbt på stedet og blev båret hjem i en balje.
Vi børn kom i pleje, der var ingen hjælp at få dengang. Jeg var 4 år dengang. Jeg skulle sidde hos kuske fordi jeg havde et meget lyst hår. Vi vinkede til Mor, men hun græd, vi viste ikke hvor vi skulle hen. Mor gik ikke ind i huset siden, men gik til Vejle om aftnen og blev skjult hos en, min storesøster som tjente i Vejle.
Vi havde det meget ondt hos vores plejemor, min lillebror og mig, at hun slog os og sultede os var ikke det værste, men min lillebror lavede i sine bukser af bare skræk for hende. Hun tog en stiv gadekost til at skrubbe ham med og smed iskold vand over ham, Jeg græd, så sagde hun: "Hvad tuder du for Tøs ? du skal være glad for at jeg tager mig af jer, for din Mor går i Vejle og drikker". Mor har aldrig rørt en Øl, hun skulle ikke sige noget ondt om Mor, det var nok at hun var ond mod os.
Jeg husker så tydelig en Juleaften, jeg fik en lille pose bolsjer, det var min Julegave, en humpel rugbrød og et stykke ost, Vi skulle gå ud i Laden og spise det og så i seng, ingen Julemad til os.
Hele sommeren måtte jeg ud i marken og samle sten, jeg havde store huller i mine ben, af de store spande jeg bar dem væk i. Om vinteren skulle jeg strikke strømper til os. Plejemor bagte meget men vi har aldrig smagt et bid af det. To gange om ugen skulle jeg gå ca. 13 km. med en kurv med æg og have vare, en stor dunke Petroleum og et stort rugbrød med hjem. Plejemors store drenge havde en cykel men skulle da ikke lave noget. Plejefar var flink og god men havde ikke meget at skulle havde sagt. Vi var der i ca. 5 år. Vi måtte ikke komme hjem før Mor havde arbejde og en lejlighed og det fik hun og vi måtte komme hjem. Søster Martine kom for at hente os men Plejemor ville ikke af med os, for hun fik penge og billig arbejdskraft ud af os og vi græd, "Nå" sagde min søster, vi fulgte hende på vej så sagde hun : "Nu går I, i seng med tøj på og kravler ud af vinduet, når de begynder at rasle med kaffekopper". Der gik en dreng bag os han sagde: "Jeg ved godt hvad I går og taler om, du vil tage dem med hjem". Jeg havde nogle glansbilleder som jeg lige havde fået dem fik han for at tie. Og vi sprang ud af vinduet og gik de 13 km. til Vejle i mørke med hinnanden i hånden. Det var i Daugård da vi kom hjem til Mor græd vi af glæde.
Det er mine børn som syntes at jeg skal skrive til Dansk Familieblad*, Jeg har 5 børn, Jeg mistede min mand for 25 år siden ved en ulykke, et år før vores Sølvbryllup, siden har jeg været alene. Jeg er 69 år. Mine børn har det godt og derfor har jeg det godt, Jeg tænker tit på min Mor for hun har haft det meget svært med 11 børn og ingen mad til dem, engang spurgte jeg Mor: "Hvorfor græder du Mor? - Det er fordi jeg ingen penge har". For da der kom så mange børn kunne Far vel ikke se en udvej og slog sig på flasken. Far var udlært Håndskomager og Mor var Syreske.
Jeg husker også at jeg hele sommeren gik og vandede jordbær men fik aldrig lov til at smage dem for de skulle sælges inde i byen, en aften skulle mine plejeforældre i byen så jeg gik ud og tog nogle, men det så naboen og så fik jeg nogle på kassen. Da jeg var 9 år trak plejemors søn en stol væk under mig så det nederste af min ryg fik et knæk jeg løb ud i Laden og græd, plejemor gjorde ikke noget for mig, siden dengang har jeg haft smerter i ryggen og jeg har slidt 2 Jernkossetter op indtil nu.
Det var ikke sjovt at komme i pleje dengang. Hilsen Valle (Om artiklen kom i Dansk Familieblad vides ikke)

Dansk Familie Blad var et dansk ugeblad udgivet fra 1910 til 1980.

Der var tale om et ugeblad med stof for hele familien. Fra 1946 udkom Dansk Familie Blads Billedhæfte nummer 1, med tegneserier som blandt andet Anders And. I begyndelsen af 1970'erne blev den redaktionelle linje lagt om i stil med samtidige ugeblade som Billed-Bladet, samt Se og Hør. I 1980 blev bladet lagt sammen med ugebladet Hjemmet under den fælles titel Stor Hjemmet.

Peter Frederik Gæbe                                              og    Valborg Jeanette Drejer Gæbe f. Sørensen.

peter gbevalborg gbe fdt drejer srensen

Inger, Åse, Anni, Jeannette, Peter, Valborg og Kaj Gæbe.
Inger se Anni kaj JeannettePeter og Valborg Gbe