12 x tip på Ottos far side Poul Nielsen Quies far:
Niels Quie
*født før 1363
† død før 1438
∞ gift med ?
søn af ? og ?
Stilling: Væbner
Børn:
Peder Nielsen Quie
*født før 1390
† død før 1438
∞ gift med Inger Nielsdatter af Hanbjerg
Stilling: Gårdejer i Østergaard.
De fik ingen børn
N.N. Nielsdatter Quie,
*født før 1395
† død efter 1415
gift med Astradus Pedersen til Ørs, Gudum sogn.
deres Barn:
Peder Arstsen
Poul Nielsen Quie ( i vores slægt)
*født ca 1399
† død ca 1455 i Qvistgaard, Fabjerg sogn, Skodborg herred, Ringkøbing amt
∞ ?? fra Hanberg
deres børn:
Jep Poulsen Quie
Jes Poulsen Quie
Maren Poulsdatter Quie ( i vores slægt)
Niels Quie var adelsmand i Vestjylland og boede muligvis på Hanbjerg Hovgård.
Niels Qvie førte et våben visende et tværdelt skjold; delt med en takket linje med 2 vesselhorn besat med 3 påfuglefjer ovenfor.
Niels Qvie beseglede d. 6. juni 1392 Mathias Torstensens skøde til Hennike Limbæk på alt hans gods i Malt Herred. Den 2. februar 1395 overlod Jeppe Jensen til Hennike Limbæk for 100 mark alt det gods, som Niels Qvie havde pantsat til Jep Grummesen.
Godset var beliggende i Nybøl i Almind Syssel.
d. 6 april 1399 nævnes Niels Qvie igen da han solgte alt sit gods i Jordrup, Nybøl og Arsballe til ridderen
Hennike Limbæk.
Niels Qvie betegnes da som væbner.
Der har været nogen forvirring om hvor vidt det var Niels Quie eller hans søn Peder som var gift med Inger Nielsdatter. På websiden http://jvo.dk/Trabjerg/Trykfejl.htm klarlægges det dog at det er Niels Quighs søn Peder Nielsen Quie som var gift med Fru Inger Nielsdatter.
(se under omtale af børn)
Note:
Niels Qvie beseglede d. 6. juni 1392 Mathias Torstensens skøde til Hennike Limbæk på alt hans gods i Malt Herred.
Den 2. februar 1395 overlod Jeppe Jensen til Hennike Limbæk for 100 mark alt det gods, som Niels Qvie havde pantsat til Jep Grummesen. Godset var beliggende i Nybøl i AlmindSyssel ved Kolding. ( se note)
Da Niels Qvie d. 6. april 1399 sælger sit gods i Jordrup, Nybøl og Arsballe til ridderen Hennike Limbæk betegnes han som væbner.
Peder Nielsen Quie er utvivlsomt den "Petrus Quik", der år 1400 vidnede på Hjerm herredsting om ejendomsforholdet til Borbjerg mølle.
Han er den væbner Peder Nielsen, der ejede Østergaard i Gudum sogn, og som før 1400 skænkede til Gudum kloster gården "Hvidstensdal" "for sin sjæls bestandelse". (Borberg 1944).
Fra "Fru Eline Gøjes Jordebog" skrevet 1552 af A. Thiset, 1893, side 374
Angående "Ques Gaardtt":
1439 Marts 9.
Først it vidnne aff Skodborrig herritzting, att Pouill Quye vederkendis sig schyllig att vere sinn søster sønn Peder Arstsszøn aff Ørsse c rinnske gyldenn for skyld, hand haffuer opborritt aff hans godz, for huilchet hundret gylden hand tilpannt setter hannem Queesgaard, som hand selff ibode. Datum mandagenn nest for mitfaste mcdxxxjx.
1455 Febr. 17.
d. Jtem it vidnne aff Skodborigherritzting, att Jes Quye adspurde Jep Pedersszøn i Ørss, om hand kendis sig nogenn deel att haffue i Jep Quiesz gaard i Fabbierg sogenn ligendis, tha sagde Jep Persszøn ney oc sagde, haffuer ieg eller myne foreldre ther nogen breffue paa, tha melte ieg dennem magteløss. Datum fleske mandag medlv.
1483 April 4.
e. Jtt breff, att rigens cantzeller dømmer Jens Quye thenn gaard i Fabbierg till. Dat. Ribe freddagen effter paaske mcdlxxxiij.
1487 Juli 23.
f. Jtem it vidne aff Skodborig herritz ting, att Chresten Pedersszøn induorde med lagheffd Quessgaard mett sin tilligelsse. datum mandagenn for s. Oluffs dag mcdlxxxvij.
1490 Jan. 16
g. Jtem en dom aff landztinngitt, att thenne forskreffne lagheffd bør att were wid magtt. Datum leuerdagenn effter sancti Felicj dag mcdxc.
1490 Okt. 16
h. Jtem it stadfestelse aff rigens cantzeller paa samme lagheffd oc landztingsdom. Datum Wiborrig leuerdagenn effter sanctj Dionisij dag mcdxc.
1493 April 25
i. Jtem it breff, att Jep Chrestennszøn oc Chrestenn Chrestensszøn kenndis sig ingenn deel att haffue i Quessgaard i Fabierg sogenn. Datum s. Marcj dag mcdxciij.
1521 Mai 26
k. Jtem it breff, att Chrestenn Pedersszøn haffuer opladit oc i haandfaait Rasmus Clementsszøn alle the breffue oc beuisning, hand haffde paa Quessgaard mett miere godz i Bølligherritt, som hannem er tilfaldenn i rett arff, oc kendis sig ingenn rett att haffue til forskreffne gods oc kendis sig ingenn att haffue sold heller affhendt thett vden Niels Clemmedsszøn. Datum Blessbierg syndag for guds legoms dag mdxxj.
Egen note: Rasmus Clementsszøn er måske søn af Niels Clemmedsszøn
Følgende breve fra 1493 omtaler gods i Bølling Herred tilhørende Quie slægten:
Brevene findes nu i Samlingen Nørrejylland 207-8;
Det første er et Vidne af Viborg Landsthing Løverdag næst for dominica quasimodogeniti (13. April),
at Jep Christiernsszen og Christiern Persszen, som kaldes Christiern Aal, forligtes i Viborg i Niels Scriffueres Stue om det Gods, hæderlig og velbaaren kvinde, Fru Margret Christiernsdotter havde af forskrevne Christiern Persszen og hans Fader, og som Jep Christiernszen, havde delt i saa Maade, at Fru Margret skulde beholde samme Gods sin Tid efter det brev, hun havde af Per Aal og Christiern Aal, men give dem hvert Aar 8 Tdr. Korn og Jep Christiernsszen 4 Tdr. (Bag på Dokumentet staar: Fru Margrett Quies Brev, som Per Aal og Jep Christiernsszen i Traberg have undt hende paa det Gods i Bøllingg 1493.)
Det andet brev er dateret die bti. Johannis ante portam latinam (6. Mai), og deri kjende Per Jensszen Aal og Christiern Persszen Aal sig skyldige at være til Jep Christiernsszen i Thrabiergh og Christiern Christiernsszen 2 Tdr. Byg aarlig af den Broderdel, som Brevudstederne arvede efter Jes Qwie i Gods i Bølling herred, i hvilket Gods Jep og Christiern Christiernsszen have en Søsterdel af ret Arvedel, for det Gods, Jes Qwie udsatte, og hvori deres Fader havde ret Arvedel; herfor gives nu Vederlag i en Gaard i Staffningh.
Landbohistorisk selskabs adkomstregister 1513-50 nævner en Christen Pedersen Ål i Kviesgård, Fabjerg, Skodborg herred fra 1514 til 1543.
Note:
Almindsyssel
var i middelalderen et syssel i det sydlige Østjylland der bestod af:
• Andst Herred
• Brusk Herred
• Elbo Herred
• Holmans Herred
• Jerlev Herred
• Slavs Herred
Området ligger mellem Kolding og Vejle, men rækker også ind til Grindsted i det midtjyske
Syssel er betegnelsen for en administrativ enhed i det middelalderlige Danmark.
Syslerne blev senere indført i Norge, Færøerne og Island.
I dag findes sysler kun på Svalbard og Færøerne, hvor sysselmanden fortsat har en embedsfunktion.
Syslernes opgaver har varieret efter tid og sted.
Middelalderens sysler svarede til de svenske og finske landskaber, de norske fylker, de engelske shires
og de tyske Gaue.
Omtale af børnene:
Peder Nielsen Quie
* født før 1390,
† død før 1438 ∞ gift med Inger Nielsdatter af Hanbjerg
stilling: Gårdejer i Østergaard.
Peder Nielsen Quie er utvivlsomt den "Petrus Quik", der år 1400 vidnede på Hjerm herredsting om ejendomsforholdet til Borbjerg mølle.
Han er den væbner Peder Nielsen, der ejede Østergaard i Gudum sogn, og som før 1400 skænkede til Gudum kloster gården "Hvidstensdal" "for sin sjæls bestandelse". (Borberg 1944).
Fra "Fru Eline Gøjes Jordebog" skrevet 1552 af A. Thiset, 1893, side 374
Der har været meget forvirring om det var Niels eller hans søn Peder Quie som var gift med Inger Nielsdatter på websiden jvo.dk/trabjerg/trykfejl.htm kan man se fejlen.
Mange mener også at hun var en Gyldenstjerne men det var hun IKKE.
Meget tyder på at Niels og Peder Quie er blevet forvekslet i rigtig mange slægter grunder dertil ses her:
Man kan se i teksten at Niels er steget over og at der står Peder i stedet for, derfor er der fejl i mange slægter og jeg har også haft svært ved at finde rund i det,
I mange andre slægter står der også at Inger Nielsdatter var en Gyldenstjerne men det er hun altså heller ikke men hun blev
Inger Nielsdatter af Hanbjerg,
Hun er datter af Niels Jepsen der var herre af Elkjær.
han var ejer af Borbjerg Mølle som hans døtre arvede, hendes mor er ukendt.
Inger Nielsdatter var *født før 1400 og † død efter 1438 hun var fru af Hanbjerg.
Ingers søster hed Elle Nielsdatter * født før 1400
Ligeledes har jeg har fundet dette på nettet over Handbjerg Hovgaard
jeg tror igen at Peder og Niels er blevet forvekslet
men de to søster kan jo godt være blevet nonner til Stubbe Kloster derfor har jeg valgt at sætte dette ind og så må man selv vurdere om hvad der er rigtig om Hanbjergs historie:
Handbjerg Hovgaards tidlige historie er ringe belyst, men i 1438 har de to søstre Inger og Elle Nielsdatter været bosat på gården. Inger Nielsdatter var enke efter den lavadelige Niels Qvie, (det er nok Peder) men var barnløs. Hovgaard lå senere under Stubber Kloster, den senere Stubbergård, formentlig i forbindelse med, at søstrene gav sig som nonner til klosteret.
Ved Reformationen 1536 blev alt kirkegods i Danmark lagt under Kronen. Stubber Kloster blev dog allerede i 1547 videresolgt til Iver Juel, hvor 'Hofgaard' - eller Hovgaard - nævnes som en af ti gårde i Handbjerg sogn. Gården var da en stor fæstegård, som blev fæstet af Christen Nielsen.
Så igen hvis denne Inger Nielsendatter skulle være enke efter Niels Quie, ja så stopper familien jo der for de var barnløse og så var der jo ingen efterkommer af dem !!!!!
Ejerrække af Handbjerg
• ( - )Niels Qvie
• ( -1438)Inger Nielsdatter, gift Qvie
• ( -1438)Elle Nielsdatter
• ( -1536)Stubberkloster
• (1536-1547)Kronen
• (1547-1556)Iver Juel
• (1556-1591) Erik Rosenkrantz
• (1591-1624)Maren Juel, gift Rosenkrantz
• (1624-1632)Christopher von Gersdorff
• (1632-1638)Johan Rantzau
• (1638-1640)Anne Rantzau, gift Brockenhuus
• (1640-1673) Johan Brockenhuus
• (1673-1677)Jørgen Brockenhuus
• (1677-1679)Cathrine Magdalene von Lohausen, gift Brockenhuus
• (1679-1681)Peder Pedersen Høeg
• (1681-1682)Niels Pedersen Høeg
• (1681-1682)Chr. Soelgaard
• (1682-1706)Christen Linde
• (1706-1723)Christen de Linde
• (1723-1763)Henrik Juul de Linde
• (1763-1799)Jens de Linde
• (1799- )Margrethe Sophie Krabbe gift Linde
• ( -1808)Christen Linde
• (1808-1843)Henrik Linde
• (1843- )D. C. Petersen
• ( -1857)H. P. Rygaard
• (1857)C. F. Ingerslev
Handberg anno 2020
Omtale af Børn forsat:
N.N. Nielsdatter Quie,
*født før 1395
† død efter 1415
gift med Astradus Pedersen til Ørs, Gudum sogn.
deres børn:
Peder Arstsen
Det var til deres søn, Peder, Povl Quie pantsatte sin gård, Quiesgaard, for 100 gylden 1439.
Poul Nielsen Quie
*født ca 1399
† død ca 1455 i Qvistgaard, Fabjerg sogn, Skodborg herred, Ringkøbing amt
∞ gift med ?? fra Hanberg
Tillæg omkring Inger og Elle Nielsdatter:
Først saa sent som omkring 1438 hører vi om en Nonne, Fru Ingerd Jensdatter af Stubber Kloster, som har pantsat sin Gaard i Obstrup i Stadil; Gaarden hedder Østergaard. Hun er imidlertid død, da dette Vidne, hvorfra vi ved dette, er taget. Omtrent ved den samme Tid er der kommet to gamle, fornemme Damer i Klostret, nemlig Fru Inger og Fru Elle af Handbjerg Hovgaard. De var Døtre af Niels Jepsen til Sønder Elkjær. Fru Inger havde været gift med en Peder Qvie, 2 men han var død, da hun gik i Kloster. 1438 er de i Klostret, thi da afhænder hun en stor Del af sit Gods til Ridder Niels Eriksen, som var gift med en Slægtning af hende. Hun bortskøder saaledes alt sit Gods i Hjerm Herred, en Gaard i Stadil Sogn, som kaldes Fovelbjerg, og desuden sine Rettigheder i Bordbjerg Mølle, Bukkedal og Hasselund.3) Naar hun her kan bortskøde alt Godset i Hjerm Herred, hvor dog Handbjerg Hovgaard, hendes Gaard, hørte til Klostret, maa hun forinden være gaaet i Kloster og bragt dette som Medgift Handbjerg Hovgaard med tilhørende Gaarde. Aarsagen til, at hun gik i Kloster tilligemed sin Søster, har antagelig været den, at Niels Eriksen ikke kunde lade de to gamle Damer i Fred for sine Efterstræbelser af deres Godser, og derfor har de følt Længsel efter Klostrets Fred. 1443 er Fru Elle død, det ser vi af, at Fru Inger da yderligere giver Niels Eriksen et nyt Skøde paa Bordbjerg Mølle, som hun har arvet efter sin Fader og Søster Elle. Hendes Segl synes at være en Lilje paa et Skjold. Maaske har de to Damer ogsaa ejet Pilegaard og Østergaard i Stadil Sogn, der er bleven Klostret fraranet, som vi faar at se senere. Disse tre er de eneste Nonner, vi ved Navnene paa, før vi kommer til 1547, da Iver Juel i sine Optegnelser fortæller os, at der 1538 var 11 Nonner og 1547, da han købte Klostret, 12, hvoraf han nævner nogle: Jom-fru Kirsten, Jfr. Mette Rytter, Jfr. Maren Ungersdatter, Jfr. Margrete Prip, Jfr. Birgitte Nielsdatter, Jfr. Edel; to har han glemt at nævne Navnene paa. Af disse var Mette Rytter en Datter af Oluf Rytter til Kabbel og Karine Hjul fra Kamstrup; hendes Søster Karine var gift med en Christen Krabbe til Damsgaard, og det var nok ogsaa hendes Søster, Marie Rytter, der 1505 blev Priorisse for et Nonnekloster i Ribe. -De andre ved vi ikke noget om. Hvornaar de sidste Nonner i Klostret er døde, kan ikke siges med Sikkerhed. Hermed er saa de til Klostret knyttede Personers Forhold behandlede, og vi kan gaa over til at se lidt paa de ydre Betingelser for et Klosters Bestaaen, og hvad der hænger sammen dermed af ondt og godt.
6. Fru Ingerd Jensdatter af Obstorp i Stadil, Nonne. 7 og 8. Fru Inger Nielsdatter og Søster Fru Elle af Handbjerg Hovgaard, begge Nonner i Stubber. De skænkede Handbjerg Hovgaard, hvortil 1547 hører ialt 10 Gaarde og 8 Bol. Desuden er det uden Tvivl dem, der ogsaa har skænket Pilegaard og Østergaard i Stadil, som kort efter blev ranet.
3. Klostret fraranet 2 Gaarde i Stadil Sogn. Med Klostrets Gods i Stadil er det gaaet paa en ejendommelig Maade. Vi har hørt om en Fru Ingerd Jensdatter paa Stubber, der pantsatte sin Gaard Østergaard i Obstrup i Stadil Sogn til en Graærs Clawæson for 20 Mark; hvornaar vides ikke. 1438 lod Graærs Clawæsons Søn Las Graærsson tage Tingsvidne paa Pantsættelsen. Dog mente Domkapitlet 1431, at det var Ejer af Gaarden; derfor er det vel, at Las Gregersson 1443 skødede den til Domkapitlet. Der er her et uklart Punkt, om Fru Ingerd blot har haft en Part i Gaarden, der ellers hørte til Domkapitlet, eller det er Domkapitlet, der har været for begærligt. I hvert Fald gik Gaarden ud af Klostrets Besiddelse. Imidlertid har Klostret desuden haft 2 andre Gaarde i Stadil Sogn, Pilegaard og Østergaard, og det skinner igennem, at det er Fru Inger og Fru Elle af Handbjerg, der har ejet dem, idet det siges, at to Klosterjomfruer i Stubber har lejet dem; vi ved, at Fru Inger ogsaa ellers havde Gods i Stadil, saaledes Fovelbjerg, som hun 1438 tilskødede Niels Eriksen. Omkring Aar 1450 er de to Damer begge døde i Klostret, og nu fik de to Gaarde mange Bejlere, nemlig foruden Stubber Niels Eriksen, der ellers havde plyndret sine kære Slægtninger godt, og Domkapitlet, der nok vilde lægge de to Gaarde til Opstrupgaard. Men ingen af dem synes at have haft Held med sig; de er 1456 i Hænderne paa en Las Daa i Aarhus som Arv med hans Hustru Johanne Knudsdatter, Datter af en Knud Fris. Hvordan er det nu gaaet til? Ved et Falskneri. Og det hænger vist omtrent saaledes sammen. Knud Fris har antagelig haft Gaardene i Forlening, medens Fru Inger Nielsdatter levede, og da de nu lykkelig og vel ere døde, begge de to Damer, har han enten ved egen eller fremmed Hjælp faaet lavet nogle Dokumenter, der sikrede ham Retten til Gaardene. Af nogle gamle, ugyldige Dokumenter udraderede han den oprindelige Skrift og indsatte, hvad han ønskede, der skulde staa. Saaledes fik han to Gavebreve fra 1340 begge lydende paa, at Niels Iversen skænkede Per Evelsen og Hustru Ingerd Nielsdatter, hans Datter, Pilegaard og Østergaard. Som yderligere Sikkerhed føjede han hertil et Bispebrev gaaende ud paa, at det „er fuldt vitterligt for den andelig ,,faar" Jens, bisp i Ribe, at Per Ævelson og Hustru Ingerd Nielsdatter har lejet deres Arvegods Pilegaard og Østergaard ud til 2 Jomfruer i Stubber Kloster i deres Levetid, men naar de er døde, maa hverken Prioren, Priorissen eller nogen af Klostrets Forstandere hindre dem i at komme tilbage igen." Dette Brev maatte dateres senere, og han har sat det til 1355, et uheldigt Aar, da der netop ikke var nogen Biskop Jens i Ribe dengang, men først 1369. Med disse falske Dokumenter i Eje har Knud Fris sikret sig de to Gaarde og ladet dem gaa i Arv til sin Datters Mand Las Daa, der har føjet sit Navn til paa Dokumenterne: (Littera Laurencii Daa super bonis in parochia Stadel). Forfalskneren har besmurt Dokumenterne for at give dem et gammelt Udseende og maa altsaa have haft et Bispebrev forsynet med Bispens og to gejstliges Segl; dette har han benyttet til Biskop Jens' Brev. Hvorfor han imidlertid har lavet 2 Eksemplarer af Gavebrevet er en (Gaade. Falskneriet er blevet opdaget ved det gale Aarstal 1355, og Æren for Opdagelsen har Arkivsekretær Matthiesen og Registrator Plesner. Hvis Dokumenterne havde været ægte, vilde de have været nogle af de ældste Dokumenter paa Dansk, vi har, men de er altsaa nu først fra Tiden omkring 1450 og falskelig daterede tilbage til det 14. Aarhundrede. En mærkelig Frækhed er det, at han har ladet en Dame ved Navn Ingerd Nielsdatter optræde som Arving til Gaardene, da det netop var Navnet paa Gaardenes virkelige Ejer, Nonnen i Stubber. Med disse Papirer i Hænde pantsatte Las Daa Gaardene til Præsten i Stadil, og denne igen til Niels Eriksen; men imidlertid fandt Las Daa paa at skøde dem til Biskoppen i Ribe, mod at han selv skulde indløse dem. Det bliver dog Kapitlet, der faar fat i dem, og der optages forskellige Tingsvidner i den Anledning, da ogsaa Præsten, som har dem i Pant, er død. Og først efter at Kapitlet har yderligere købt Niels Eriksen ud, kan det 1483 nyde en uforstyrret Besiddelse af Gaardene
4. Niels Eriksen (Gyldenstjerne) til Tiim og Langtind. Vi har allerede hørt en Del om Ridder Niels Eriksens Efterstræbelser efter Gods. Det var navnlig Misundelse paa Grund af det Gods, Klostret fik med Fru Inger og Fru Elle. Da de var døde, tilegnede han sig en Fiskegaard i Helleaa og lod tage Tingsvidne paa, at hans Hustrus Fader havde kæret paa den Grund Aar for Aar. Følgen blev, at Stubber lod hente Biskoppen og Provsten, og i Fasten 1453 mødtes de med Niels Eriksen i Holstebro for at faa Sagen ordnet i Mindelighed. Provsten og en 3 andre Mænd mæglede og opfordrede Niels Eriksen til at give Erstatning, men han var i Begyndelsen alt andet end villig dertil: „Det er Guds og min Husfrues; jeg vil intet give for det." „Da maa alting komme til en god Ende mellem Bispen og Eder uden Kost og Tæring," svarede de. Til sidst lovede han dog at give Klostret noget Gods: „For min Sjæl og min Hustrus og vore Forældres Sjæle, og saaledes at det er paa Svig gjort, om det møder mig under Øjne igen, om det ej kommer til Ende." Paa dette optages senere Tingsvidne. Alligevel søgte han at slippe uden om sit Løfte og gik frem ad Rettens Vej med Lovdagsbrev, Domsbreve, Stævning og andre Breve, og Klostret maa ikke have haft sine Papirer ganske i Orden, thi Kongen tildømte ham 1455 Aaen frit til begge Lande og Grunden til evig Eje og paalægger evindelig Tielse paa Sagen. Mærkeligt er det nu, at skønt han saaledes har sejret, giver han alligevel Klostret Erstatning; Klostret eller dets foresatte maa altsaa have lagt Pres paa ham, thi 1457 udsteder Prioren og Priorissen tilligemed Konventet i Nærværelse af Biskoppen og Provsten og de andre, der var til Stede, da han lovede Erstatning, et Skøde til ham paa Aaen og den omstridte Grund mod at faa 2 Gaarde i Trandum og noget øde Gods sammesteds, og desuden en Gaard i Fly. Dermed var den Sag i Orden. Og alligevel lader det næsten til, at Gaarden er ved Stubber 1547, thi da hørte der en Gaard ved Navn Hellede med til Klostret, og det er nok deri; men til Gengæld er Gaarden i Fly borte.
Ser vi dernæst paa det mere materielle Liv, saa falder det let i Øjnene, hvorledes Klostret er blevet forsynet med Fødemidler. Fra Klostrets store Avlsgaard, Ladegaarden, leveredes Naturalier til den daglige Føde. Fra Søerne hentedes Fisk, der særlig var nødvendige i Fastetiden. Skovene ydede Vildt og Træ til Brændsel, fra Moserne bragtes Tørv. Og desuden strømmede jo de store Afgifter aarlig ind til Klostret fra de mange Gaarde, og vi faar ikke Indtrykket af, at de nogensinde har lidt Mangel udover nogen Pengeforlegenhed, da der endnu 1547 er saa meget Gods i Behold, som der er. En Ejendommelighed er det, at Særeje har været tilladt i Klostret,' i al Fald ser vi Fru Ingerd Jensdatter pantsætte sin Gaard, mens hun er i Klostret, og Fru Ingerd Nielsdatter bortskøder som Nonne Bordbjerg Mølle m. m. Vi hører ikke noget om, hvorledes Reformationsbevægelsen har indvirket paa Klosterjomfruerne, men de har jo ikke kunnet se med andet end uvillige Øjne paa den Bevægelse, der undergravede Grundvolden for deres hele Eksistens. Ved Reformationen ophørte Klostret som saadant. Dog blev der sørget for, at Klosterjomfruerne, de af dem der blev i Klostret, ikke skulde sulte, idet Kongen lod foreskrive, hvor meget hans Lensmænd skulde give hver især til Føde hvert Aar. Listen ser saaledes ud: „5 Tønner Brødt eller 25 Skepper Meell, 14 tønner Øl eller 2 Pund (4 Tdr.) Maltt och 10 Skepper Humle, 2 leffuendes Suin, G leffuendes Lam, 2 leffuendes feede Faar, 6 leffuendes Gees, 10 par Høns, i Fierding Smør, 1 Fierding saltett Siildt, 2 woll røgett Sildit, en half tønne saltett Fisk, 150 tørre Huillingh, 100 Flønder, 1 Skeppe Boghuedegryn, 1 Skeppe Byggryn, 1 half Skeppe Hawregryn, 1 Skeppe Ærter, 1 Fierding Ædike, 4 Skepper Lønborg Salt, 10 Læss Wedtt, en half Læst Kull, 1' Woll Ægh, 12 Mark pendinge til Sko och Klede og huer too Jomfruer en leffendes Oxe.
segl fra Quie familien