4xtip på Ottos farmors side
Anne Jensdatter /Østergaard forældre:

Jens Pedersen (Arrevad)
* født før 1773 i Brande Sogn
† død d. ?
søn af: Peder Berthelsen og NN Berthelsen
∞ gift med Sophie Enevoldsen d. 27/6 1753 i Brande, trolovet fredag efter påske d 27 /4
Note:
Formodenligt død før kirkebøgerne i Brande er bevaret, ide hans hustru i 1787 er gift igen og hverken hendes vielse eller hans død finde i kirkebøgerne mellem 1774 og 1787

Sophie Pedersen f. Enevoldsen
* født d. 1/3 1731 i Vesterdam Thyregod sogn, Nørvang Herred , døbt i Thyregod kirke d. 4/3 1731
† død d. 7/3 1802 Brande by, Brande sogn, Nørvang Herred, begravet på Brande Kirkegård
Datter af Enevold Nielsen og Hanne Pedersdatter
∞ gift 1. gang med Jens Pedersen (Arrevad) d. 27/6 1753 i Brande (i vores slægt)
∞ gift 2. gang med Niels Christensen Langkjær * født ca 1740 i Langkjær, Brande sogn, Nørvang Herred † i april 1805 i Brande sogn, Nørvang Herred, begravet d. 11/4 1805 på Brande kirkegård

Fra folketælling 1787 Brande by Brande sogn, Nørvang Herred
1. Niels Langkjær, 46, gift, Mand, Bonde og Gåedbeboer
2. Sophie Enevoldsdatter, 58, gift, Hustru
3. Peder Christensen, 24, ugift, Tjenestekarl 4. Mette Sørensdatter, 13, ugift,
1 fattigtbarn, opfostres af dem.
Folketælling 1801:
1. Niels Langkjær, 61 år, gift husbonde, gårdmand og Strømpehandler
2. Sophie Enevoldsdatter, 71år, gift, hans kone
3. Sofie Mortensdatter , 14 år, ugift, konens datterdatter
4. Jacob Andersen, 28 år, ugift, Tjenestefolk
5. Johanne Sørensdatter, 29 år, ugift, Tjenestefolk

Børn:
Med Jens Pedersen (Arrevad)
Anne Jensdatter (senere Østergaard)
* født i 1755 i Brande sogn, Nørrevang Herred
† død d. 4/6 1838 i Snejbjerg Sogn, Hammerum Herred (indgår i vores slægt)

Johanne Jensdatter Arrevad
*født ca. 1755 ?? ,
† død i juni 1781 i Sankt Nicolaj sogn, København

Sophie og Niels Christensen Langkjær fik ingen børn sammen.

Note:
En fæstebonde (fæster), var en landmand, der havde et fæstebrev på en fæstegård.
(En form for forpagtning)
Fæsteforholdet trådte i kraft, når indfæstningen var betalt. Hvis fæsteren overholdt betingelserne i fæstebrevet (kontrakten), kunne jordejeren ikke opsige fæsteforholdet i bondens og hans enkes levetid. Fæstebønder spillede en stor rolle i Danmark indtil slutningen af det 18. århundrede. løbet af 1800-tallet overgik de fleste fæstegårde til selveje, og med jordlovene i 1919 blev de sidste rester af det gamle fæstesystem i Danmark endeligt afskaffet.
Fæstegårde (eller -huse) kunne være ejede af godsejere, af kongen (staten), af Københavns Universitet eller af kirken.
Fæsteforholdet var reguleret af en omfattende lovgivning. Jordejeren kunne derfor ikke disponere frit over den skattepligtige bondejord. Regeringen ville undgå ødegårde. Derfor var jordejeren forpligtet til at finde en ny fæster, når bonden (eller hans enke) døde.
Kun i ganske særlige tilfælde kunne jordejeren få tilladelse til at nedlægge en fæstegård.