9x tip på Ottos farfars side - Niels Lassen forældre:
Las Nielsen også kaldet Las Nielsen i Bindesbøl
*født ca 1545 i Obling, Sdr. Bork, sogn, Nørre Horne Herred, Ringkøbing amt
† død i marts 1625 i Bindesbøl, Ådum sogn, Nørre Horne herred, Ringkøbing amt, begravet i Ådum kirke
∞ gift med Mette Vistisdatter (ved ikke om Mette er rigtig men hun er datter af Visti Pedersen)
søn af herredsfoged Niels Lassen og Maren ??
Stilling:
Gårdejer og Herredsfoged i Nørre Horne Herred, fuldmægtig for lensmanden på Lundenæs og Kirkeværge for Ådum kirke (Oddum)
Bror til Jørgen Nielsen, Christen Nielsen Obling og Niels Nielsen Obling
Mette Vistisdatter (Ved ikke om navnet Mette er rigtig)
*Født omkring 1550 Rabæk, Ådum sogn, Nørre Horne herred, Ringkøbing amt
† død efter 1587 i Bindesbøl, Ådum sogn, Nørre Horne herred, Ringkøbing amt
∞ gift med Las Nielsen
datter af selvejerbonden Visti Pedersen i Bindesbøl i Ådum Sogn og N N Pedersen
Børn:
Niels Lassen (i vores slægt)
*født 1568 i Bindesbøl, Ådum sogn, Nørre Horne herred, Ringkøbing amt
† død ca i 1631 i Grimlund, Hoven sogn, Nørre Horne herred, Ringkøbing amt
herredsfoged efter sin bror i Øster Horne herred bosat i Grimlund, Hoven sogn.
∞ gift med Sofie Nielsdatter
Anne Larsdatter
*født ca 1570 i Bindesbøl, Ådum sogn, Nørre Horne herred, Ringkøbing amt,
† død 1599 i Brandsbøl, Hemme sogn, Nørre Horne herred, Ringkøbing amt, begraver på Hemmet kirkegård.
∞ gift med Jens Iversen »Brandsbøl», de var bosat i Brandsbøl
Karen Lasdatter
*født 1578 i Bindesbøl,Ådum sogn, Nørre Horne herred,
† død d ?
∞ gift 1. gang med Frands Pedersen, Vallund, Ølgod sogn, Nørre Horne herred, Ribe amt
∞ gift 2 gang med Mads Nielsen, Foersom, Ølgod sogn, Nørre Horne herred, Ribe amt
Jens Lassen
*født i 1580 i Bindesbøl, Ådum sogn, Nørre Horne herred,
† død d. ?
fuldmægtig – bosat i He, Nørre Bork
∞ gift med Anne Lassen
Margrethe Lasdatter
*født 1580
† død i 1648
∞ gift med Oluf Clausen der var sognepræst i Nørre og Sønder Bork
Niels Lassen
*født ca 1585
† død d ?
∞ gift med ? de var bosat i Nyland, Sønder Bork
Las Lassen / Lauridsen
*født ca 1587 i Bindesbøl, Ådum sogn, Nørre Horne herred, Ringkøbing amt
† 13-1 1650 på Vestergård i Nr. Bork, begravet på Nr. Bork kirkegård
∞ gift med Elisabeth Jensdatter
- herredsfoged efter sin far
Las overtog ved sit giftemål sin svigerfars gård i Bindesbøl
Las Bindesbøl fik sit tilnavn fra der, hvor han var selvejerbonde. Desuden var han lige som sin far herredsfoged i Nørre Horne Herred og var desuden fuldmægtig for lensmanden på Lundenæs.
Han blev i 1595 udnævnt til kirkeværge for Ådum kirke. Han interesserede sig for kirken og dens udsmykning, og skænkede både en prædikestol og en altertavle.
Las Bindesbøl optræder på tinget fra 1606 og frem.
Han stævnes selv et par gange, den ene gang for forsøg på voldtægt, og han spillede en meget aktiv rolle i hekse-processerne, hvor han dels fungerede som hjælper for præsten i Ådum, Christian Pedersen og i anklagerne mod nogle af heksene, og dels som forsvarer for andre udlagte og anklagede. (se Note)
Las Nielsen Bindesbøl blev med årene en rig og mægtig mand, og to af hans sønner, Niels og Visti, bliver også herredfogeder.
Det samme gælder nogle af sønnesønnerne.
Et tegn på rigdommen var det epitafium han fik opstillet over sig selv, hustruen og børnene i Ådum Kirke.
Det findes dog ikke længere.
Der findes flere bøger og beskrivelser om Las Nielsen omkring den tid hvor der var i Heksebrændinger Danmark
(se noter)
Note:
I Jens Abiltrups bog om slægten bog 2 står der: Las Nielsen var født i Obling som søn af Niels Lassen.
Han blev herredsfoged over Nørre Horne Herred og giftede sig ind i den gamle selvejergård Bindesbøl i Oddum sogn.
I 1534 boede her en mand ved navn Visti Pedersen. Denne Visti må være Las Nielsens svigerfar selvom det ikke kan bevises. Las Nielsens ældste søn hed Visti hvilket må være opkaldt efter hans svigerfar.
Der står side 32 også at Las Nielsen var en af de ivrigste til at forfølge eller tage hekse/trolde i forsvar.
Dette har J. Aldal skrevet om i en stor om handling om vestjydske trolddomssager og har bla skrevet om Las Nielsen
i Bindesbøls optræden overfor heksene
I 1595 blev han udnævnt til kirkeværge for Oddum kirke. Han skænkede både en prædikestol og en altertavle til kirken.
Note:
I Las Nielsens tid som herrdfoged blev adskillige hekseprocesser behandlet.
Den daværende præst i Ådum, Christian Pedersen, synes at have været særlig ivrig efter at forfølge hekse.
Las Nielsen optrådte dels som hans hjælper i anklagen mod nogle af heksene, og dels som andre udlagtes og anklagedes forsvarer.
I 1619 blev Johan Hvidsdatter fra Gjedbjerg i Aal Sogn indstævnet for Viborg landsting. Det var præsten i Aadum, der til landstinget indkaldte kirkenævningene for at få deres dom bekræftet. Anklagen gik ud på, at Johan og hendes søster Margrethe i langsommelig tid havde taget mælk og øl fra Las Mikkelsen i Bindesbøl og Anders Frandsen.
Da Johan var kommet i udsattes maal (skænderi) med sidstnævnte, fordi han havde slået hendes ko, havde hun ved trolddom taget livet af tvende øg. Desuden beskyldtes hun for med sin trolddoms kunst og bedrift at have voldt præsten sygdom samt hans og Las Mikkelsens mors død. Det værste bevis imod hende var dog, at hun var "rømt og siden tvende gange af fængsel udbrudt og undvigt, hvilket hun og selv er gestendig (tilstår) og i så måde gerningen vedgangen".
Lensmand på Asmild Kloster, Niels krag til Agerkrog, under hvis forsvar Johan Hvidsdatter må have hørt, lod på herredstinget optage et otte mands vidne over, at hun, før dommen fældedes over hende, i Las Nielsen i Bindesbøls nærværelse bekendte ved Helgens Ed og oprakte finger, at første gang, hun bortrømte fra Aadum Kirke, " var Las Bindesbøl årsag derud i, idet han befalede hende at drage ned til hans gård, den dag Anne Staffensdatter blev brændt."
Las Nielsen i Bindesbøl blev af den anklagede beskyldt for at have bortfjernet 12 tavler bly fra Aadum kirke, som han "lod kaste over Groben paa Degnens Have" Denne beskydnings rigtighed bekræftedes af Johan Hvidsdatters mand, Christian grøn.
Las Nielsen benægtede indigneret rigtigheden af denne beskydning, og landsdommeren tog da heller intet hensyn dertil.
Johan Hvidsdatter blev dømt i henhold til den brændte Anne Staffensdatter bekendelser, på trods af Recessens bestemmelse om, at en misdæders ord ikke skulle stå til troende, og endvidere på grundlag af, at hun intet vidnesbyrd kunne fremlægge om, at hun havde forholdt sig ærligt og kristeligt " medens et ondt Rygte for Trolddom havde påhægt hende".
Det gik ikke bedre for moderen Maren Christens, hvis sag blev behandlet for Viborg landsting senere på året. Det var atter Las Nielsen i Bindesbøl, der optrådte som anklager. Han lod indkalde for landstinget de kirkenævninge der havde, der havde oversvoret Maren Chritens trolddom, for at få"ders Ed og Tog kendt ved Magt".
Maren Christens var udlagt af 3 andre troldkvinder: Karen Christens, Anne Staffensdatter i Odderup og endvidere af datteren Johan Hvidsdatter. Maren Chirstens havde boet i Obling i Sønder Bork og havde her lært trolddom af en gammel kvinde. Hun blev anklaget for mange ting, der var set for 14-15 år siden. En kone vidnede, at hendes første mand Per Ibsen havde nægtet Christen Hvid noget af en stud, denne havde stukket ihjel for ham, og 4 år efter mistede de deres bedste svin, og det havde Maren Christens gjort ved trodumskunstner; hun og Johan Hvidsdatter var 2 vitterlige troldfolk!
Maren Christens var så rømmet fra Sønder Bork til Aadum, og her optrådte Las Nielsen i Bindesbøl som hovedanklager mod hende. Maren Christens havde lovet ham ondt, og straks derpå blev et af hans øg sygt.
I dombogen gengives i alt 12 vidnesbyrd imod hende.
Landstingets dom hævder, at vidnerne beviste, at Maren Christens havde lovet folk ondt, "som dem i adskillige Maader er hændet". De fremmødte vidner bekræftede deres vidnesbyrd, og Las Nielsen i Bindesbøl fremstod for landstinget med oprakt finger og helgens ed og sigtede Maren Christens som en vitterlig troldkvinde. Desuden havde trende misædere sagt hende skyldig i trolddoms bedrift, og da der intet kunne fremlægges om, at hun havde skikket sig ærligt og kristeligt, men at hun tværtimod i langsommelig tid havde haft trolddoms rygte og derpå var bortrømt, lod landsdommeren hende følge datteren og Anne Staffensdatter på bålet.
Aadunpræsten, der havde ladet Johan Hvidsdatter fængsle, havde været ivrigt efter at få at vide, hvem hun var i ledtog med om sine troldomskunstner, og det lykkedes ham i fuldt mål. Hun bekendte d. 29 juni 1619 "en hel Hoben" om kvinder og en enkelt mand i sognet, som havde været med til hendes kunstner. Mange af disse blev indkaldt for landstinget, hvor sagen behandledes d. 22 april 1620.
Mærkværdigt nok optræder Las Nielsen Bindesbøl, der havde virket så stærkt for at få Johan Hvidsdatter og hendes mor dømt, nu som de sigtedes "visse Bud", d.v.s. Fuldmægtig og forsvarer. Dette kan kun forstås således, at han har stået i venskabsforhold til en eller flere af disse sognefæller. Han erklærede uden videre Johan Hvidsdatters udlæggelse for løgnagtig digt og påfund, og deri landstingsdommeren ham medhold:
Johan Hvidsdatter var en misæder, som var "heden rette for Trolddoms Bedrift", og det var ikke bevist, at de anklagede havde lovet noget ondt, som dem var vederfaret, og bekendelsen var ikke så nøjagtig, at den burde have nogen magt eller komme dem til nogen forhindring. Altså blev alle de udlagte fuldstændig frifundne.
Las Nielsen blev i 1595 udnævnt til kirkeværge for Aadum kirke.
Han interesserede sig for kirken og dens udsmykning, idet han skænkede den både en prædikestol og en altertavle.
I 1754 fandtes på kirkens nordside et epitafium over Las Nielsen med hustru og børn
Kilde: http://www.sm1.dk/s_tree_index.htm
Vedr. Ådum kirke, Tarm Pastorat: http://www.tarmpastorat.dk/index.php?id=33:
Kirkens indre: Alterbordet er muret op og bærer kirkens firesøjlede renæssancealtertavle fra begyndelsen af 1600-tallet. Herredsfoged Las Nielsen Bindesbøl var kirkeværge og på et nu forsvundet epitafium stod der bl.a.
"Aar 1595 blev Las Nielsen Kircheværge oc iblant haver han ladet forbygge oc indsætte denne nye Altertavle oc Prædiche Stoel."
Sandsynligvis er det kirkens nuværende altertavle og prædikestol, Las Nielsen omkring 1600 lod fremstille.
Altertavlens midterste felt viser et maleri af Nadveren. Til venstre et billed af Troen, til højre Håbet. Topstykket er Korsfæstelsen.
Alterstagerne er sengotiske, fra 1500-tallet. De har spor efter tre fødder. Kilde fra DDS
Nørre Horne Herred, Ringkøbing Amt, Danmark
herredsfoged, selvejer
Herredsfogedslægten:
* Las Michelsen, * omkr. 1475 + omkr. 1556, Herredsfoged i Nørre horne.
* Niels Lassen * omkr. 1525 + 18 Okt 1600, (halshugget), Herredsfoged i Nørre horne.
* Las Nielsen * 1540-45 + 16 mar 1625, Herredsfoged i Nørre horne
Johan Hvidsdatter straf er ikke bevaret men den gængse straf var at blive brændt på bålet Billedet er fra 1544
Alterbordet i Ådum kirke er muret op og bærer kirkens 4 søjlede renæssancealtertavle fra begyndelsen af 1600 tallet
Herredsfoged Las Nielsen Bindesbøl var kirkeværge og på et nu forsvundet epitafium stod der bla:
"Aar 1595 blev Las Nielsen Kircheværge oc iblant haver han ladet forbygge oc indsætte denne nye Altertavle oc Prædiche stoel.
Det var en uhyggelig tid dengang og i dagens Danmark idag kan jeg ikke lade være med at tænke om Ådumpræsten og Las Nielsen mon troede at de kunne være bedre mennesker ved at indsætte den nye Præstestol de har helt sikkert ikke været "byens bedste borgere".....
Anita