9x tip på Ottos farmors side side -Anne Jensdatters forældre:
Jens Pedersen (Kalf) også kendt som Jens Pedersen Moustgaard
*født ca 1480 i Gimsinggård, Gimsing sogn, Hjerm herred, Ringkøbing amt
† død før 1553 i Gimsinggård, Gimsing sogn, Hjerm herred, Ringkøbing amt
søn af Peder Thomsen og Inge (Ingerd) Mouridsdatter Kalf
∞ gift med med Edel Andersdatter
Edel Andersdatter
*født omkring 1520 i Trabjerg, Borbjerg sogn, Hjerm Herred, Ringkøbing amt
† død efter 1559 i Gimsinggård, Gimsing sogn, Hjerm herred, Ringkøbing amt
Datter af Anders Jepsen og Margrethe Christensdatter
∞ gift med Jens Pedersen i Moustgård
∞ gift 2 gang med Anders Christensen i Gimsinggård
Stilling : Gårdmandskone i Moustgård
Børn:
Mourids Jensen
* født før 1537 i Gimsinggård, Gimsing sogn, Hjerm Herred, Ringkøbing amt
† død 20/11 1565 i Svarteraa, Axtoma, Köinge, Halland ,Sverige ( i slaget)
∞ gift med Ane Munksdatter (han var gårdejer i Moustgaard)
Inger Jensdatter
*født før 1538 i Gimsinggård, Gimsing sogn, Hjerm herred, Ringkøbing amt.
† død efter 1559
∞ gift med Jørgen Nielsen hvor hun nævnes i 1559 efter hans død
Peder Jensen
* født før 1539 i Gimsinggård, Gimsing sogn, Hjerm herred, Ringkøbing amt
† død efter 1573i Rævshoved
Anne Jensdatter (i vores slægt)
*født omkring 1540 på Gimsinggaard, Gimsing sogn, Hjerm herred, Ringkøbing amt
† død efter 1580 i Haderup sogn, Ginding Herred, Ringkøbing amt
∞ gift med Søren Christensen
Børn ???
Måske er Adel og Marine børn af Anders Christensen og hedder Andersdatter til efternavn) men i andre slægter står der at Anders og Edel ingen børn fik sammen.
Adel Jensdatter / Andersdatter (?)
Marine Jensdatter / Andersdatter (?)
Jens var gårdejer i Gimsinggaard, Godsejer og herredsfoged i Mouritsgaard Jens var Adelig, hvilket Edel vist også var man har ment at mændene i Trabjerg ikke kunne være af adelig slægt da de som almindelige selvejerbønbder skulle svare landgilde af deres gårde, men vi har eksempler på at selvejere godt kunne svare landgilde selv om at de var adelige.
Jens Pedersen og Edel Andersdatter boede på Gimsinggård med ejede også Graasang og Hødtrupgård som Edel havde arvet efter sine forældre
Jens var en bror til Mourids Pedersen Kalf og Thomas Kalf
Gimsinggaard som efter Mourids Nielsen blev kaldt for Moustgaard gik i arv til Peder Thomsens søn Jens Pedersen, Jens blev gift med herredfoged Anders Jepsens datter Edel i Trabjerg og de fik 4 børn (se under Edel)
Allerede før børnene blev voksne døde deres far og Edel giftede sig herefter med en mand ved navn Anders Christensen
af en dom ved "Rigens ret 1559 fremgår det at Anne Jensdatter, datter af Jens Pedersen og Edel Andersdatter i Mouridsgaard i Gimsing sogn, ved den tid er blevet gift med selvejer bonden Søren Christensen fra Sparkær, hvor ved slægten gled ud i bondestanden, men giftemålet har næppe voldt mange vanskeligheder, da hendes forældre vist var fattige folk, meget tyder på det da Søren Christensen har bragt penge med sig.
Edel Andersdatter var først gift med Jens Pedersen i Moustgård efter hans død blev hun gift med Anders Christensen i Gimsinggård
Edel Andersdatter og Jens Pedersen boede på Gimsinggård men ejede bla. Også Graasand og Høstrupgård som hun havde arvet efter sine forældre
Edel giftede sig herefter med en mand ved navn Anders Christensen, han var søn af herredsfoged Christen Christensen som boede i Sparkær 1537-1550
ved Edels giftemål med Anders Christensen havde han i 1553 havde fået sine stifbørn (stedbørn) til at udsende et brev lydende på at de havde siddet i et venligt Skifte med deres Stiffader og deres moder Edel Andersdatter og forlenet Moustgaard til ham på 8 år, sønnen Mouridt Jensen tiltalte imidlertid Stiffaderen 1557 og fik en kendelse af flere gode mænd at dette forleningsbrev ikke var lovlig gjort da udstæderne havde været umyndige og ved Rigens Ret 1559 afsages også den kendelse at Anders Christensen skulle stå til rette for hvad han havde ulovlig havde oppebåret af børnenes fædrene gods.
Edel Andersdatter var datter af den rige og ansete herredsfoged i Trabjerg i Borbjerg sogn Anders Jepsen Han tilhørte en gammel selvejerslægt hvis ældste mand hed Ib , som var født i slutningen af 1300 og boede i Trabjerg. Adskillige af slægten havde været herredsfogeder og sandemænd. Det kan nok tages som udtryk for denne slægts magt og anseelse, når professor P. Skautrup i sin bog Hardiske mål II, side 28 skriver om den.
"Det ser næsten ud, som om det er slægten i Trabjerg, der fører den del af Borbjerg sogn ind under Ginding herredsting som deres værneting. Motiverne kan selvfølgelig ikke nu udredes. hvad vi ved er følgende: 1231 hører Trabjerg under Hjerm drd. (Valdemars Jb.) 19/5 1464 og6/5 1486 er Christen Jepsen (Ibsen) i Trabjerg sandemand i Hjerm hrd. 12/3 1489 er sønnen Jep Christensen i Trabjerg foged i Ginding hrd, og fra nu af optræder mænd fra de nævnte byer altid på Ginding herredsting."
Jens Pedersen i Moustgård var adelig, hvad Edel Andersdatter vist også var, man har ment at mændene i Trabjerg ikke kunne være af adelig slægt, da de som almindelige selvejerbønder skulle svare landgilde af deres gårde, men vi har eksempler på, at selvejere godt kunne svare landgilde, selv om de var adelige. Således ser vi at Barfodsslægten i Nørre Nebel gennem flere slægtled var herredsfogeder og levede som bønder og svarede afgift af deres gårde til trods for at de var adlede.
Note: Stifbørn er det sammen som stedbørn
Note:
Gimsinggård lå ved Struer
Den smukke proprietærgård, Gimsinghoved, bærer i sig en ganske interessant historie. Nemlig historien om en lille landsby, en stor gård med internationale kontakter, et nyt og anderledes boligmiljø og et spændende kultursted.
"Vesten kirken ligger nogle gårde kaldet Gimsinghuo", skriver Gimsingpræsten i en indberetning fra 1638. Gim-singhoved, eller "Gjemsing Hoved Bye", som stedet også betegnes, var dengang flere gårde og et par huse, der lå samlet som en lille landsby. I 1787 var der fem bondegårde og et hus med tilsammen 28 beboere.
Med de store landboreformer omkring år 1800 opstod der en ny og hidtil ukendt virkelyst hos dele af bondebe-folkningen. I Vestjylland var det især opfedning og eksport af kreaturer, de nye storbønder tog fat på, og rundt omkring opstod flere nye proprietærgårde. Det nuværende Gimsinghoved er en af disse gårde. I løbet af 1800-tallet blev gårdene i "Gimsing Hoved By" lagt sammen under een stor gård, som fik navnet Gimsinggård.
I 1915 købte hestehandler Kr. Bach Gimsinghoved for 162.000 kr. og indtil da havde gårdens bygninger bevaret deres bondegårdspræg, men efter en brand i 1916 opførte Kr. Bach den nuværende herskabelige hovedbygning tegnet af arkitekt overbanemester Kornerup. På grund af svigtende helbred måtte Kr. Bach imidlertid opgive for-retningen og solgte i 1925 Gimsinghoved til nevøen Ivar Lundgaard (1884-1969).
"Dansk kreaturhandels ukronede konge" har man kaldt manden, som stadig er en myte, om hvem der fortælles et utal af historier. Lokalt var Ivar Lundgaard den store igangsætter indenfor slagteribranchen, og fra sit hovedsæde på Gimsinghoved handlede han dagligt med Tyskland, England, Italien m.fl. steder. Med Lundgaards død i 1969 afsluttedes en epoke. Fra at være et internationalt handelscentrum blev Gimsinghoved blot en herskabelig gård ved Struer
Luftfoto af Gimsinggård
Våbenskjold for Kalf
