10 x tip på Jens Pedersen Kalf forældre:
Peder Thomsen til Gimsinggård også kaldet Peder Thomsen Kalf
*født ca 1440 i Høbjerg sogn, Lysgård herred, Viborg amt
† død ca 1504 i Gimsinggård, Gimsing sogn, Hjerm herred, Ringkøbing amt
∞ gift i 1466 med Inger(Ingerd) Mouridtsdatter Kalf
søn af ??
(i nogle slægter er hans fader NN Magnussen og ukendt hustru men det er ikke rigtig da det er hans kone som er ud af Kalf familien)
Stilling: Gårdejer i Gimsinggård og Adelsmand
Peder var besidder af Gimsinggård, Gimsing Sogn, er født ca. 1440 og han døde i tidsrummet 1501-1509.
Ved sit ægteskab med Inger i 1466 , også kaldet Ingerd Mouridsdatter (Kalf) overtog Peder Thomsen Gimsinggård.
Inge (Ingred) Thomsen f. Mouridsdatter (Kalf)
*født ca 1440 Gimsinggård, Gimsing sogn, Hjerm herred, Ringkøbing amt eller Højberg sogn Lysgård herred, Viborg amt
† død ca 1509
∞ gift med Peder Thomsen til Gimsinggård
datter af Mourids Nielsen Kalf og ??
I 1509 d. 6-februar pantsatte Inger Mouridsdatter (Kalf) en gaard i Gimsing sogn til Niels Clementsen.
Inger Mouritsdatter Kalf nævnes som enke 1509.
Børn:
Thomas Kalf,
*født. I 1466, Gimsinggaard, Gimsing sogn, Hjerm herred, Ringkøbing amt ,
† død ca 1486
stilling: Hofsinde
Mourids Pedersen,
*født i 1478, Gimsinggaard, Gimsing sogn, Hjerm herred, Ringkøbing,
† død efter 1511,
Mourids i Gimsing nævnes i 1511 blandt i riddersmænd i Ribe stift der skulle stille mænd i kongens tjeneste
men han og en anden der alene kaldes Jens i Skovgård skulle tilsammen yde 1 mand
Jens Pedersen Kalf, (i vores slægt)
*født ca. 1480, Gimsinggaard, Gimsing sogn, Hjerm herred, Ringkøbing amt,
† død før 1553, i Gimsinggaard, Gimsing sogn, Hjerm herred, Ringkøbing amt.
∞ gift med Edel Andersdatter (datter af herredsfoged Anders Jepsen fra Trabjerg)
Jens overtog Gimsinggård også kaldet Mouridsgaard efter fadder
Peder Thomsen er sandsynligvis identisk med den Peder Thomsen, som sammen med Simon Spend, Jens Blaabjerg og mange andre paa Volstrup Birketing lovede at sige deres sandhed om Esters Toft, sønden Esters Dam ved Axendals Jord beliggende: "Da fremstod fornævnte Dannemænd og lagde deres hænder paa Messebogen og bad dem Gud og Helgen til Hjælp, at det var dem fuldt vitterligt, at Esters Toft havde hørt til Vejrum Kirke i rolig Hævd, Ulast og Ukæret i 40 Aar."
Peder Thomsen og hans hustru var i besiddelse af ret betydelig jordegods. Foruden deres gård i Gimsing ejede de 5 gårde i Elsborg Sogn, deriblandt Karup Vestergård, en gård i Struer, Struergård, 2 gårde i Gimsing Sogn og 1 gård i Oster Ølby, i alt 9 gårde.
Omkring 1490 flyttede Niels Clementsen til hovedgården i Blæsbjerg, Mejrup Sogn. Han havde været skriver hos kong Hans, som havde forlenet ham med Hind og Ulfborg Herreder samt Vanfuld Herred, hvor han i 1502 nævnes som lensmand. Ikke længe efter, at han var kommet til egnen, begyndte han at drive pengeforretning og godshandel i stor stil, og Peder Thomsen var en af de første, som kom i forbindelse med ham.
På dette tidspunkt gik det økonomisk tilbage for Peder Thomsen, og han søgte ofte lån og hjælp hos den fornemme og rige lensmand på Blæsbjerg. Således pantsatte han d. 10. september 1494 Karup Vestergård i Elsborg Sogn for 20 rhinske gylden og 100 mk. 9 og d. 2. april 1497 pantsatte han en anden gård i Elsborg. Ved skøde af 24, februar 1501 overdrog Peder Thomsen og hustru Struergård og en gård i Elsborg Sogn til Niels Clementsen, og ved et senere skøde overdrog Inger Mouridsdatter (Kalf), Peder Thomsens efterleverske, en gård i Gimsing Sogn og 2 gårde i Elsborg til Niels Clementsen.
Endelig pantsatte Inger Mouridsdatter (Kalf) d. 6. februar 1509 en gård i Gimsing Sogn til Niels Clementsen.
Dette ret store bortsalg af jordegods og de mange pantelån viser tydeligt, at familien på Gimsinggård havde vanskeligt ved at klare sig økonomisk, men dette økonomiske skred var formodentlig begyndt, inden Clementsen kom til egnen, idet Peder Thomsen allerede d. 28. marts 1491 ses at have pantsat en gård i Øster Ølby til provsten Henrick Olsson i Nors.
Vi ved ikke hvor Peder Thomsen stammer fra. Han giftede sig ind på Gimsinggaard i Gimsing sogn, idet han indgik ægteskab med Inge, også kaldet Ingerd Mouridsdatter Kalf, datter af gårdens forrige ejer Mourids Nielsen Kalf. 1491 skriver han sig af Gimsing. Der er noget der tyder på, at Peder Thomsen selv hørte til Kalf slægten, idet Danmarks Adels Årbog for 1899 under slægten Kalf meddeler, at den Thomas Kalf, Hofsinde, som 1486 lå i borgeleje med 4 heste på Beritsholm kunne være en søn af Peder Thomsen i Gimsing og Fru Inge Mouridsdatter. Men måske var Peder fra egnen ved Struer måske ved Elsborg sogn
Note:
Hofsinde var en adelig dreng eller ung mand, der gjorde lønnet tjeneste ved hoffet. Hofsinden havde ingen særlige ansvarsområder, men opvartede kongen eller et andet medlem af kongehuset. Efter at have tjent en tid som hofsinde, ville han typisk blive udnævnt til page eller endnu finere titler.
Deres opgave var til en vis grad blot at give hoffet anseelse, vel også at tjene kongen til beskyttelse, skønt de ikke i egentlig forstand var hans livvagt, hvilket var Drabanternes sag. De var beredne og dannede i forening med deres svende et særligt militært korps (Hoffanen eller Livfanen). Selve betegnelsens hofsinde kommer af det gammeldanske "sinne", dvs. følgesvend.
Våbenskjold for Kalf familien
Historie
Gimsinghoved i 500 år / Gimsinggård
Den smukke proprietærgård, Gimsinghoved, bærer i sig en ganske interessant historie.
Nemlig historien om en lille landsby, en stor gård med internationale kontakter, et nyt og anderledes boligmiljø
og et spændende kultursted.
Gimsinggård Luftfoto fra 1950'erne
Den smukke proprietærgård, Gimsinghoved, bærer i sig en ganske interessant historie. Nemlig historien om en lille landsby, en stor gård med internationale kontakter, et nyt og anderledes boligmiljø og et spændende kultursted.
"Vesten kirken ligger nogle gårde kaldet Gimsinghuo", skriver Gimsingpræsten i en indberetning fra 1638. Gim-singhoved, eller "Gjemsing Hoved Bye", som stedet også betegnes, var dengang flere gårde og et par huse, der lå samlet som en lille landsby. I 1787 var der fem bondegårde og et hus med tilsammen 28 beboere.
Med de store landboreformer omkring år 1800 opstod der en ny og hidtil ukendt virkelyst hos dele af bondebe-folkningen. I Vestjylland var det især opfedning og eksport af kreaturer, de nye storbønder tog fat på, og rundt omkring opstod flere nye proprietærgårde. Det nuværende Gimsinghoved er en af disse gårde. I løbet af 1800-tallet blev gårdene i "Gimsing Hoved By" lagt sammen under een stor gård, som fik navnet Gimsinggård.
I 1915 købte hestehandler Kr. Bach Gimsinghoved for 162.000 kr. og indtil da havde gårdens bygninger bevaret deres bondegårdspræg, men efter en brand i 1916 opførte Kr. Bach den nuværende herskabelige hovedbygning tegnet af arkitekt overbanemester Kornerup. På grund af svigtende helbred måtte Kr. Bach imidlertid opgive for-retningen og solgte i 1925 Gimsinghoved til nevøen Ivar Lundgaard (1884-1969).
"Dansk kreaturhandels ukronede konge" har man kaldt manden, som stadig er en myte, om hvem der fortælles et utal af historier. Lokalt var Ivar Lundgaard den store igangsætter indenfor slagteribranchen, og fra sit hovedsæde på Gimsinghoved handlede han dagligt med Tyskland, England, Italien m.fl. steder. Med Lundgaards død i 1969 afsluttedes en epoke. Fra at være et internationalt handelscentrum blev Gimsinghoved blot en herskabelig gård ved Struer.