12 x tip på Otto farside Mourids Nielsen Kalf forældre:
Niels Thordsen Kalf
*født omkring 1380, Gimsinggaard, Gimsing sogn, Hjerm herred, Ringkøbing amt
† død omkring 1440, Gimsinggaard, Gimsing sogn, Hjerm herred, Ringkøbing amt
∞ gift med Maje Jensdatter
søn af Thord Hermansen Kalf og NN ??
Stilling: Væbner
Niels Thorsen Kalf nævnes som væbner og regnedes således som hørende til lavadelen, der på den tid var langt talrigere end senere hen.
Han nævnes i gamle dokumenter fra 1408 til 1422, da han d. 19, marts vidnede sammen med flere adelsmænd og præster på Ginding Herredsting' at biskoppen Christiern Hemmingsen i Ribe skødede fru Karine af Langtind noget gods i Hjerm og Ginding Herreder.
Niels Thorsen Kalf hører til den gamle adelige slægt Kalf, hvis medlemmer fortrinsvis boede i Vest- og Midtjylland.
Den først kendte mand af denne slægt, hvoraf kun få nåede op i stormandsadelen, er hr. Jens Kalf, der nævnes som marsk allerede 1255.
Han nævnes også i 1274, da han havde fået tilskødet herregården Vinderup i Ginding Herred. Den først gang Jens Kalf nævnes, er i et dokument af 14, marts 1255, hvori det meddeles, at kong Christoffer I havde givet Ribe Kirke hele Harboøre Sogn for de jorder i Lustrup, som kongens møller i Ribe sætter under vand. I dokumentet nævnes han som "Jens, kaldet Kalf, vor Marsk".
I Danmarks adelsårbog for 1899 omtales enkelte medlemmer af slægten Kalf nærmere, og der gives følgende oplysninger om slægten og dens våben:
"Denne gamle Slægt førte samme Skjoldmærke som de holstenske Slægter Wiltberg, van Owe og Risdorf, nemlig en kronet Jomfru i en Fjederham, der for Kalf'ernes vedkommende angives at stå i et Guld-Felt med Hjelmtegn:
2 Arme holdende 1 Guld-Spejl, medens de holstenske Slægter skal have ført Feltet blåt og Skjoldemærket gentaget på Hjelment.
Niels Thorsen Kalfs søn, Mourids Nielsen Kalf, førte i sit segl et "firfødet" dyr, hvad der leder til en formodning om, at det er Kalf'ernes våben, Nielsen Thorsen Kalf var muligvis oldebarn af Marsken Jens Kalf, der døde 1304, og som var gift med Cecilie Nielsdatter (Galen).
Niels Thorsen Kalf syntes ikke at have brugt samme våben som den gamle adelige slægt Kalf , Han brugte en kalv i sit segl og de brugt en kronet Jomfru i en Fjederham. Dette kunne tyde på at der ikke er tale om slægtskab.
Men det vides ikke med sikkerhed så vi må gå ud fra at der er en vis sammenhæng
I bogen "Thi de var af stor slægt" nævnes som børn af Cecilie Nielsdatter og Jens Kalv: Jens Kalv (kannik i Lund, d. 1309) og Jakob Kalv (og hans søn Erland Kalv og sønnesøn Jakob Kalv).
Danmarks adelsårbog 1899, side 227:
1408 og 1422 nævnes paa Harsysselthing Niels Kalf i Gjemsing (Hjerm H.), der kan være identisk med
Nis Thorsen i Gjemsing, der levede 1418 og med sin hustru Maje Jensdatter, siden gift med Anders Orm og havde sønnen Mourids Nielsen Kalf.
Note:
Lavadel er betegnelsen for den del af et lands adel, som grundet svagere økonomi eller færre privilegier har mindre anseelse og magt end højadelen. Landadelen er i nogle lande – men langt fra alle – synonym med lavadelen.
Maje Jensdatter
*født omkring 1380, Ringkøbing, Hind herred, Ringkøbing amt
† død før 1463, Gimsinggaard, Gimsing sogn, Hjerm herred, Ringkøbing amt
∞ gift 1 gang omkring 1410 med Niels Thordsen Kalf ( i vores slægt)
∞ gift 2 gang omkring 1424 med adelsmanden Anders Orm
(han * født før 1390 † død før 13 juli 1440 i Gimsingaard, Gimsing sogn, Hjerm herred, Ringkøbing amt)
Datter af Jens Nielsen (adelsmand) og NN ?? Nielsen
Børn:
Mourids Nielsen Kalf ( i vores slægt)
Efter Niels Thorsen Kalfs død giftede Maje Jensdatter sig med adelsmanden Anders Orm.
Og efter Anders Orms død skødede Maje Jensdatter d. 13. juni 1440 til Kannik Anders Brok noget gods på Ringkøbing Mark, 3 gårde i Rindum, en gård i No Sogn, og som betaling herfor fik hun 100 Mk. og årlig sjælemesse i Ribe Domkirke for sig, Anders Orm og deres forældre, samt 100 sjælemesser for sig selv efter hendes død.
Skødet lyder således:
"Alle Mænd, dette Brev se eller høre læses, hilser jeg, Maje Jensdatter, som var Anders Orms Fæstemø, evindelig med Gud og kundgør alla Mænd i dette aabne Brev, at jeg haver fanget og opbaaret af hæderlig Mand, Hr. Anders Brok, Kannik i Ribe, hundrede lybske Mark i gode Sølvpenge, som gode og gæve er i Lybæk og Hamborg, for hvilke Penninge jeg af min fri Vilje selv hanum erlægger Renter, som er to Tusind gode Hvidling i det Jordegods, som jeg fik af Anders Orm, hvis Sjæl Gud have, og af hans Arvinger, som dette Brev udviser, der derpaa er givne med Agere og Enge, Forte, Fælled og Fægang, vaadt og tørt, intet undtagen, liggendes paa Ringkøbing Mark, tillige tre Gaarde i Rindum Sogn, samt en Gaard i No Sogn i Hing Herred i Hardsyssel med alle forskrevne Gaardes Rettighed, intet undtagen i hav som helst det er i saadan Maal, at jeg skal give hvert Aar i mine dage og mine Arvinger efter mig til Skyld to Tusind Hvidling af forskrevne Gods og yde det om Midsommer i Ringkøbing, og tillige skal jeg og mine Arvinger fri forskrevne Gods hvert Aar for Herskabs Ret. Tillige jeg forskrevne Maje Jensdatter oplader fri og frelse forskrevne Hr. Anders Brok alle mine Breve og Bevisninger med alle deres Magt og alle Artikler, som jeg haver paa forskrevne Gods af Anders Orm og alle andre; i hvad som helst det er, med alle Ret, som de mig paakommer er, at bruge og nytte til evig Tid. Tillige forpligter jeg mig og mine Arvinger at fri, frelse og tilstaa forskrevne Anders Brok, eller dette Brev haver med hans Vilje, forskrevne to Tusind Fiskes Rente for hver Mands Paatale uden al Hinder.
Tillige giver jeg i Guds Hænder al min Rettighed, som jeg haver mere i fornævnte Gods, end de fornævnte hundrede Mark ere, som forskrevet staa, for min Sjæls Frelse og Anders Orms Sjæl og vore Forældres til Sancta Mikkels Alters, som fornævnte Hr. Anders Brok haver ladet bygge i vor Fru Domkirke i Ribe til evig Messe og Gudstjeneste at holde for fornævnte Altere. Og naar det Gods voder løst af fornævnte Anders Orms Arvinger efter min Død fra mine Arvinger, da skal fornævnte Hr. Anders Brok, eller havd dette Brev haver først igen, fange forskrevne hundrede lybske Mark, og hvad det mere vorder løst for, det skal komme til Guds Tjeneste, som før er sagt. Tillige skal fornævnte Hr. Anders Brok, eller hvad dette Brev haver, lade holde hundrede Messer for min Sjæl inden Maaned efter "the bodh fanghe", at jeg død er, af det fornævnte Godsets Renter, som forskrevet staar, som de ville svare for Gud.
Og i det Aar, jeg eller mine Arvinger ej udgiver forskrevne Skyld, som forskrevet staar, da skal fornævnte Hr. Anders Brok eller hvad dette Brev haver, Fuldmagt have at sætte andre Mænd fornævnte Gods i Leje, hvem dem lyster uden al Hinder.
Alle disse fornævnte Artikler og Vilkaar og hver ved sig, da love vi Jens Nielsen i Ringkøbing fornævnte Majes Fader og fornævnte Majes Broder, Yver Jensson for os og vore Arvinger stadig og fast at holde uden alle "hjelperæthe och argeleste" og til ydermere Forvaring paa alle Stykker og Artikler, da hænge vi vore "Ingzegele" med Vilje og Vidskab for dette Brev med andre gode Mænds Ingzegelæ, som er Anders Povelsen og Jes Nielson, Borgmestere i Ringkøbing, Betjænt Nielson, Nis Ascherson, Las Smydh og Christiærn Æssen, Bymænd i det samme Sted."
Note:
Kannik eller korherre er en betegnelse, som oprindeligt blev brugt om alle gejstlige ( ansatte) beskæftiget i et bispedømme undtagen ordenspræster og kapellaner. Siden gik det over til alene at være anvendt om præster knyttet til en domkirke eller en kollegiatkirke.
Regulære kannikker er bundet til det sted, hvor de gør tjeneste og skal leve i fællesskab omtrent som munke.
Sekulære kannikker lever som vanlige præster.
Domkapitlerne fik efterhånden store indkomster og kannikerne, dvs. de sekulære kannikker, blev i middelalderen og senmiddelalderen aflønnet med et prebende, dvs. indkomsten af en specificeret del af kirkegodset, der ofte var betydelig. Dette gjorde dem økonomisk uafhængige af biskoppen. Kannikkerne havde også mange rettigheder i kirkestyret, herunder retten til at vælge biskop, ofte valgt fra deres egen midte. Fra 1100 udviklede sådanne positioner sig til en attraktiv karriere for de yngre sønner af adelen. Titlen eksisterede i Danmark og Norge til efter Reformationen.
Titlen er i dag særlig brugt i den katolske kirke og den engelske kirke.
Gimsinggård Luftfoto fra 50erne