5xtip på Ottos mormors side Svenning Nielsen Dyrbergs forælder:
Niels Johanson Diurberg
* født i 1691 i Strängnäs, Södermanland i Sverige
† død d. 1-4 1742 i Kvols , begravet d. 15-4 1742 på Kvols kirkegård,
søn af Jonas Jonson (Johnson) og ??
∞ gift 1. gang med Karen Christensdatter d. 27-12 1722 i Vorde kirke , Viborg amt ( aren * født d. 1-2 1698 i Kvols , døbt d 27
2 1698 i Kvols kirke, † d. 1-8 1727 i Kvols, begravet d. 17-8 1727 på Kvols kirkegård kun 30 år gammel.
De bosatte sig i Kvols sogn og by, Fjends herred
∞ gift 2 gang med Kirstine Knudsdatter Stavn den 28. sep. 1728, de blev gift med særlig tilladelse fra Kongen. Af den såkaldte ægteskabsbevilling, udstedt den 28. sep. 1728, fremgår at Niels Jonassen Diurberg var Sergeant undet Oberste Rosenørns Regiment i Nørre Jylland og at de 2 koner var kusiner. (hun indgår i vores slægt)
Stilling: Sergent, Skolelærer og skoleholder.
Lærte at læse og skrive på Strängnäs,
Kirstine Knudsdatter Stavn ( i vores slægt)
* født (?) fra Ulbjerg Sogn, Rinds herred,
† d. (?) Datter af Knud Jensen og Maren Christensdatter
∞ gift med Nils Johanson Djyrberg
de blev gift med særlig tilladelse fra Kongen. Af den såkaldte ægteskabsbevilling, udstedt den 28. sep. 1728, fremgår at Niels Jonassen Diurberg var Sergeant undet Oberste Rosenørns Regiment i Nørre Jylland og at de 2 koner var kusiner.
Børn med Karen Christensdatter :
Jonas Nielsen Dyhrberg
* født d. 1-1 1724 i Kvols sogn, Fjends herred, † 11-3 1813
Han var kun ca. 4 år da moren døde i 1727 og ca. 19 da faren døde i 1742.
Den 31. juli 1757 blev han viet i Højslev sogn, Fjends herred, med en Ane Nielsdatter og de fik barnet Niels den 12. dec. 1762 i Kvols.
Jonas var skrædder, bolsmand og skoleholder i Kvols samt stamfar til en lang række degne og lærere. Han døde i 1813.
Peder Kristian Dyrberg
* født d. 14-4 1726 † d. 26-5 1726 † 1½ mdr. gammel
Børn med Kirstine:
Anne Catrine Nielsdatter Dyrberg
* født i 1729, døbt i Kvols kirke d. 19-6 Hun var kun 11 år da hendes far døde i 1742
Peder Christian Nielsen Dyrberg
* født 5-4 1731 † 23-5 1741 † 10 år gammel
Svenning Nielsen Dyrberg
* født d.1-5 1733 i Kvols sogn, Fjends herred , døbt i Kvols kirke d. 17-5 † d. 1-1 1812 (Indgår i vores slægt)
Stine Nielsdatter Dyrberg
* født d. 1-1 1735 i Kvols sogn, Fjends herred, døbt i Kvols kirke d. 27-12. Hun var kun 6 år da hendes far døde i 1742
Marie Nielsdatter Dyrberg
* født d. 23-2 1738 † d. 8-7 1738 † 4½ mdr. gammel
Giether Nielsen Dyrberg
* født d. 1-1 1739 i Kvols sogn, Fjends herred, døbt i Kvols kirke d. 26-7 1739. Hun var kun 2½ år da hendes far døde i 1742
Maren Nielsdatter Dyrberg
* født d. 1-10 1742 † d. 19-5 1743 † 7 mdr. gammel
Uddrag fra familien Tranes familiekrønikke: www.Thranefamilien.dk/links/NielsDjurberg. :
Fra Svensker til dansker Historien om Korporal Nils Johnasson Djurberg og han virke i Danmark
og hans hustruer Karen Christensdatter og Kirstine Knudsdatter
Perioden 1500-1720 er kendt for de mange dansk- svenske krige, betegnet svenskekrigene. Den sidste - den Store Nordiske krig fra 1700-1721 - var en krig mellem Sverige på den ene side og koalitionen Danmark-Norge, Rusland, Polen-Sachsen, Preussen og Storbritannien-Hannover på den anden.
Frederik IV ønskede at genvinde de skånske provinser, Polen-Sachsen Livland (Letland) og Rusland ønskede at skaffe sig adgang til Østersøen.
Krigen startede med polsk angreb på Livland og dansk angreb på Sveriges forbundsfælle, hertugen af Gottorp. Svenskerne med Karl XII havde succes indtil et nederlag i 1709. Året efter i 1710 besejrede Magnus Stenbock danskerne ved Helsingborg, ligesom han besejrede danskerne ved Gadebusch i Mechlenburg (ca. 40 km sydøst for Lübeck) i 1712.
Vi skal følge Nils Jonasson Djurbergs færd. Historien starter i Södermanland - i Strängnäs, som ligger knap 60 km direkte vest for Stockholm.
Nils Djurberg er født ca. 1690-92 sandsynligvis i Södermanland.
Nils blev soldat den 17 december 1709 og "enroulleret" i den svenske hær (Karl Xlls berømte karotiner).
Han havde studeret i Strängnäs (måske ved dom- eller katedralskolen) og kunne både skrive och læse. Det mener man var grunden til at han avancerede allerede samme dag til korporal ("korpral"). Måske på grund af mangel på mønsterskrivere blev han d. 2. februar 1710 tilforordnet som sådan af major Ramfeldt.
Hans militære løbebane på slagmarken blev kort. Under slaget ved Helsingborg den 28. februar 1710 blev han såret i hånden ("blesserat" eller "blaiserat"), ligesom han af sit udstyr mistede bl.a. sin "piker" (et spyd eller lanse?), "ransel" (randsel dvs. rygsæk) og sorte halsdug. - Hans højre hånd gjorde ham uduelig som soldat, men den 29. juli 1710 lod general Moxestiema [?Oxenstiema] ham avancere til "regimentsväbel" (underofficer med opsyn over regimentsarresten) og benævnt "regimentsprofos".
I 1712 eller måske før blev han tildelt et (soldat)torp i Granhed i Floda sogn. Torp er et nybyggersted. Floda sogn ligger ved Katrineholm syd og sydvest for Eskilsstuna, dvs. mellem Katrineholm og Flen, lidt nord for vejen mellem disse byer.
Nils Diurberg skal som svensk underofficer (korporal, regimentsväbel eller -profos) have været med i den svenske hærafdeling under ledelse af sejrherren fra Helsingborg 1710 og Gadebusch 1712: feltmarskal, guvernør i Skåne, greve Magnus Stenbock, 1664-1717.
Stenbock gik i 1713 mod Jylland, men blev indesluttet i den sydvestslesvigske fæstning Tønning (Tönningen) og måtte d. 16. maj 1713 overgive sig til danskerne (Kapitulationen i Oldenswort ); herved må Nils Diurberg være blevet dansk krigsfange.
Mod aftale blev Stenbock holdt i dansk fangenskab og døde i Kastellet i København i 1717.
Uddybende læsning om "Stenbock og hans hær i dansk Fangenskab 1713-1719 "
I dagene d. 20-26. maj 1713 blev fangerne adskilt og ekskorteret til forskellige steder i Danmark, f.eks. de menige fanger fra Vestmanland blev placeret i Horsens mens folk fra Södermanland kom til Fyn (Faaborg). Samtidigt opfordrede man (uofficielt) dem til at rømme, 20% gjorde det, men flest blandt de Bremiske ryttere. Officerene kom andre steder hen. En gruppe - heriblandt dem fra Södermanland blev først inkvarteret i Flensborg, men blev i August 1713 indkvarteret i Tønder, men der var også mange tilbage i Tønningen, der var syge og sårede. I Tetenbüttel lå der f.eks. 98 fra Södermanlands regimente. I udgangen af august blev de friskmeldte ført til Husum og derfra om efteråret til Viborg, hvor de blev med undtagelse af ca. 300 mand, der blev sendt til Randers. Officerer og præster blev forlagt til Skive, senere delvis til Viborg; Underofficererne kom til Hobro.
Tönning og Oldenswort ligger ca. 5 km fra hinanden og ca 20 km fra Husum - alle tre steder tæt ved Vadehavet på højde med Kiel.
Uddragene ovenfor fra bogen giver et bud på hvordan Nils kan have kommet fra Tønning og havnet på Viborg-egnen.
Nils Diurberg/Niels Dyrberg blev på et tidspunkt herefter dansk underofficer. Danskerne havde åbenbart også bemærket at han var en dannet person, der kunne både læse og skrive. Det er beskrevet at hans kundskab stod på højde med præstens.
Fra 1722 til sin død 1742 nævnes han (i Vorde og Kvols kirkebøger også stavet Deur- og Diurberig) som sergeant i den danske hær.
I 1728 er han i oberst Rosenøms regiment.
Efter giftermålet 1722 nævnes Dyrberg som boende i Vorde by og sogn 1723 og fra 1726 i Kvols by og sogn."
Til soldatertorpet i Granhed vendte han aldrig mere tilbage - selv om danskerne sikkert bød ham valget at vende hjem eller blive i Danmark, som nævnt i bogen.
Nils blev i Danmark. Han giftede sig som nævnt, blev skolelærer og hermed forfader til en stribe lærere.
Som "Sergeant Deurberig" døde han 1742 i Kvols by og sogn,
Livet i Danmark:
"Sergiant Niels Dyrberg/Diurberig" blev gift første gang ifølge Kvols kirkebog 1722, trolovet 25.10. og viet 27.12. (3die juledag ) "udi Voor [Vorde] Kirke og med sammesteds præstes tilladelse viet af hr. Jens Aagaard (præsten i Taarup-Kvols), med Karen Christensdatter, der i nedennævnte ægteskabsdispensation 1728 ses benævnt med tilnavnet Kvols."
Voor betegnes også Vor og Voer.
"Karen Christensdatter, der i nedennævnte bevilling i anledning af Dyrbergs andet ægteskab ses nævnt med tilnavnet Kuols, blev født 1698 i Kvols by og sogn, døbt 27. februar, som datter af Christen Andersen og hustru (måske den Chr. Andersen Kur, der blev gift 1687 i Kvols med Anne Danielsdatter); Karen var søster til den Anders Christensen i Kvols (f. 1691), der nævnes flere gange som fadder hos Dyrbergs."
"Sergiant Diurberigs hustru Karen Christensdatter" døde 1727 i Kvols, begr. 24.8. [11 te post Trinit.] "udi sin alders 30te år 6 mdr. 5 dage".
Derefter blev Dyrberg gift anden gang i efteråret 1728 - sikkert i Ulbjerg i Rinds herred, hvor kirkebogen først begynder 1769 - med sin første kones næstsøskendebam Kirstine Knudsdatter Stavn. (Et næstsøskendebarn er ?)
"6.9.1728 underskrev Frederik IV ægteskabsdispensation(2) for "Niels Jonassen Diurberg, sergeant under det os elskelige oberst Rosenøm allernådigst anbetroede regiment i vort land Nørrejylland" til indgåelse af ægteskab med "Kirstine Knudsdaatter Stavn" "uanset, at hun og hans forrige ved døden afgangne hustru Karen Christensdatter Kuols skal have været næstsøskendebøm". - 17.11. og 23.11.1728 kvitterede biskop Trellund og hospiltalsforstander Naaman Harck for afgiften på 2 sldlr. eller 1 rdlr. 2 mk., som Dyrberg var blevet pålagt at betale for den kgl. bevilling til ægteskab mellem beslægtede."
Kirstine Knudsdatter Stavns mor Maren Christensdatter nævnes 1729, da hun bar datterens ældste barn til dåben; Kirstines søster Anne Knudsdatter og Kirstine Knudsdatter (?) nævnes som faddere hos hende 1731 og 1733. - Ifølge den tysksprogede kirkebog for Bov sogn ved Svend/Svenning Nielsen Dyrbergs vielse 1765 var moderen datter af "Knut Jensen in Guldberg (fejl for Ulbjerg) Kirchspiel, 2 Meile norden Wiborg"; men Knud Jensen Stavn og hustru Maren Christensdatter i Ulbjerg sogn er ellers ukendte. - En slægtning til Kirstine Knudsdatter Stavn var vel den "pige af Ulbjerg sogn i Nedermølle, Maren Nielsdatter", der 1738 bar et barn til dåben for Dyrbergs.
Kirstine Knudsdatter Stavn døde efter 1742, men er forgæves søgt død i Kvols sogns kirkebog.