Mads Sørensen og N.N. Jensdatter
7 x tip oldeforældere Mette Jensen f. Madsdatters forældre)

Mads Sørensen:
*Født omkring 1580i Høstrup, Haderup sogn, Ginding Herred, Ringkøbing amt.
† omkring 1653 i Graasand, Haderuo sogn, Ginding Herred, Ringkøbing amt (73 år)
søn af Søren Christensen og Anne Jensdatter
∞ gift d. ? omkring år 1618 med N.N. Jensdatter
Stilling: Gårdejer i Graasand

N.N. Jensdatter:
*født omkring 1595 (vides ikke med sikkerhed) i Egelund i Egelund, Haderrup sogn, Ringkøbing amt
† død efter 1630 i Graasand
datter af Jens Lauridsen og Hustru ??
Stilling Gårdmandskone i Graasand

Børn:
Christen Madsen
*Født: Omkring 1620 i Graasand, Haderup sogn, Ringkøbing amt
†Død: Efter 1670 i Over Simmelkær, Simmelkær sogn
Stilling: Gårdmand i Over Simmelkær
Mette Madsdatter
Født: Omkring 1623 i Graasand, Haderup sogn, Ringkøbing amt
Død: Efter 1632
KIRSTEN Jensen f. MADSDATTER ( indgår i vores slægt)
*Født: Omkring 1625 i Graasand, Haderup sogn, Ringkøbing amt
†Død: 1699 i Over Simmelkær, Simmelkær sogn
Stilling: Gårdmandskone i Over Simmelkær
gift 1 gang med Chresten Jensen (i vores slægt)
gift 2 gang med Morten Jensen
Peder Madsen
*Født: Omkring 1627 i Graasand, Haderup sogn, Ringkøbing amt
† d. ??
Note:
Peder Madsen boede i Vistorp i Grove sogn.
Søren Madsen
Født: Omkring 1630 i Graasand, Haderup sogn, Ringkøbing amt
Død: Eft 1688 i Graasand

Note:
Ginding Herred er herred i Ringkøbing Amt. Det hed i Kong Valdemars Jordebog Getinghæreth, 1340: Gedingh, 1349 og 78: Gedyngh og 1498: Gydinge.Graasand : Gråsand

Note: fra en selvejerslægt fra Hammerum herred (Hannerum herred.dk)
Mads var gift med N.N. Jensdatter, hendes navn kendes ikke men det formodes at hun var datter af Jens Lauridsen i Egelund og som i 1618 flyttede til Bredvig i Ørre. Mads virkede som en slags Prokurator og ejede desuden flere gårde, hans far Laurids Christensen og Bedstefar Christen Lauridsen boede også på Egelund og sidstnævnte er d. 9 oktober 1574 omtalt som fuldmægtig for John Barnekow.
Note:
I 1613 overtog Mads Sørensen gården Graasand efter faderen, Gården beskrives i 1610 hvor den består af 6 bygninger.
Der var lige efter Svenskerkrigen og de 4 af bygningerne ses ikke til at have lidt nogen overlast mens de 2 øvrige var blevet ødelagt og nedbrudt, Beboerne af gården er således sluppet billigt fra krigens rædsler.
Note:
I 1641 fandt man en vintermorgen Peder Christensen, der havde tjent hos Christen Jensen i Over. Feldborg, liggende død på Dueholm mark. Mange mente at Christen Jensen var skyld i tragedien og blandt vidnerne var Mads Sørensen som meldte at han havde hørt et rygte at Christen Jensen i Over. Feldborg skulle havde slået Peder Christensen hvis lige i øvrigt bar tydelige tegn på at han var blevet mishandlet, Christen Jensen i Over Feldborg blev imidlertid frikendt selvom det kom frem at han ikke altid havde behandlet sin tjenestekarl som han burde.
Note:
Foruden Mads Sørensen boede der i Graasand, på en anden gårdspart en anden mand ved navn Søren Jepsen, forholdet mellem denne Søren Jepsen og Niels Nielsen der boede i nabogården Barslund var efterhånden blevet ganske utåleligt i det folkene på Barslund med urette beskyldte Søren Jepsen og dennes hustru for at de ville stjæle deres Bier.
En dag i 1648 da Søren Jepsen og dennes hustru var på vej til kirke kom de op at skændes med Niels Nielsens hustru Maren om en bisværm som netop da sad på en brink i nærheden. Niels Nielsens hustru blev under skænderiet så rasende at hun slog Søren Jepsen og samlede sten på hvormed hun truede dem begge.
Dette forskrækkede i den grad Søren Jepsens kone Mette at hun tiggede om at blive skånet og de slap da også begge vel derfra og forsatte deres gang til kirken mens Niels Nielsens hustru Maren straks lod bierne indfange og bringe dem til Barslund.
Sagen endte nu i Landstinget i Viborg hvor Mads Sørensen både optrådte som vidne og som en af voldgiftdommerne. Desværre ved man ikke hvad den endelige voldgiftsdom kom til at lyde på.
Note:
En dag i juli måned i 1652 opstod der i sognet en stor brand, hvorved mægtige mose og hedearealer blev brændt af, når ulykken ikke ramte Mads Sørensen i Graasand skyldes det alene at et vandløb forhindrede flammerne i at springe over på hans gårds joder.
Note:
Mads Sørensen syntes at have været en ret velhavende mand da han i 1653 svarede han rentepengeskat til Lundnæs af en formue på 26 rdr. Det lyder ikke af særlig meget men man må tage i betragtning at der i Lundenæs Lens herreder i alt kun var 24 bønder som betalte denne rentepengeskat.