8xtip på Ottos farfars side - Christen Nielsens forældre:
Niels Lassen
*født ca 1568 i Bindesbøl, Ådum sogn, Nørre Horne herred, Ringkøbing amt
† død i ca. 1631 (60-70 år) i Grimlund, Hoven sogn, Nørre Horne herred, Ringkøbing amt
Søn af Las Nielsen og Mette Vistisdatter
Stilling: Herredsfoged i Øster Horne Herred
∞ gift 1 gang med Karen Lassen Bojer hun levede mellem 1538-1598
∞ gift 2 gang med Sofie Nielsdatter ( i vores slægt)
∞ gift 3 gang med Sidsel Hansdotter???? 
(hun *født i 1583 i Hjørring, Vennebjerg herred, Hjørring amt, Nordjylland (?? dette lyder usandsynligt at de var gift)
se note

Sofie Nielsdatter
*født i 1570 i Grimlund, Hoven sogn, Nørre Horne herred, Ringkøbing amt
† død i 1651 i Grimlund, Hoven sogn, Nørre Horne herred, Ringkøbing amt
∞ gift med Niels Lassen
datter af Niels Hansen og Karine Eriksdater Grøn også kaldet Karine Grønsdatter

Niels børn med Karen:
(?)

Børn med Sofie:

Maren Nielsdatter
Christen Nielsen ( i vores slægt)
Børn med Sidsel: (?)
Niels Nielsen,
Laurids Nielsen
Peder Nielsen

Om det er rigtig ved jeg ikke( se note)
Note:
Ifølge andre slægtsforskere dør Sofie i 1651 det lyder højest usandsynligt hun er da 81 år og Niels skulle da være 83 år skulle han så være blevet gift igen med Sidsel Hansdotter som 86 årig og derefter få 3 børn så må man sige at det lyder usandsynligt. Dog lader jeg det stå at han er gift med Sidsel Hansdoter men jeg tror ikke at det er rigtig.
Anita

Niels var bror til Anne Lasdatter, Karen Lasdatter, Jens Lassen, Margrethe Lauridsdatter, Las Lauridsen, Visti Lassen Bindesbøl og Niels Lassen Bøjer

Note:
Ifølge Jens Abiltrups slægtsbog af slægten bog 2 står der:
At Niels Lassen kommer til Grimlund i Hoven i 1590 hvor han blev gift med Sofie Nielsdatter der uden tvivl var en datter af Niels Hansen herrefsfoged over Øster Horne Herred og boede på gården Grimlund som han var ejer af.
Halvparten gik til svigersønnen. Herredsfoged i Øster Horne Herred. i 1619 står der om en af hans første sager.
Niels Lassen havde meget at gøre med Jens Nielsen Drejgaard som var fæster af en af Vallundgårdene i Ølgod sogn.
Han var fuldmægtig eller ridefoged for Niels skade til Agerkrog. De rager dog uklar.
http://www.grevensaner.stamskoven2.dk/english/descendants.asp?id=1531
Note:
Året efter at Niels Lassen i Grimlund, er død er der en omtale i en Landstingsdom, som blev afsagt 1632.
Desuden nævnes Hans Jensen i Odderup i Oddum Sogn og hans Hustru, Maren Nielsdatter, som MÅSKE er en Datter af Niels Lassen, samt deres to Børn. Hans Jensen er Stedfader til Børnene, hvis Fader hed Peder Jensen. Denne Peder Jensen, som 1618 boede med sin Hustru i Odderup, er på en Måde Hovedpersonen i denne Sag, selv om han er afgået ved Døden,og måske adskillige år før Processen begyndte. Omkring 1618 var denne Mand kommen i Gæld til Las Nielsen i Bindesbøl på 40 Rdlr., men da han var ude af Stand til at betale, henvendte han sig til dennes to Sønner, Niels Lassen og Visti Lassen, og bad dem om Hjælp ...
Jens Abildtrup, Slægten Abildtrup II (1951), s. 44-

Note:

Den tidligste henvisning til Sønderbygård – som gård - findes i Rettertingets Stævningbog 1597-99.
Her er indført en sag mellem Christiern Munck og hans svigermor Karine Bliksdatter omhandlende "en gård i Bølling Herred i Borris sogn, som kaldes Sønderbye Gaard". Karine Bliksdatters datter Karine Grønsdatter var gift med Niels Hansen som var herredsfoged i Øster Horne herred. Gården fulgte Karine ind i dette ægteskab og senere er det deres datter Sofie Nielsdatter som får gården. Hun var gift med Niels Lassen (1568-1631) som også var herredsfoged i Øster Horne Herred.
I 1631 arvede to af deres fire sønner gården. De hed Mikkel og Niels og de overtog også gården i Grimlund hvor de boede.

                                                                        Området omkring Grimlund

Note:
herredsfoged
Den Store Danske Samfund, jura og politik Samfund Centraladministrationen SKREVET Af Jens Ulf Jørgensen
Herredsfoged, siden 1300-t. kongens repræsentant på herredstinget. Indtil enevældens indførelse i 1660-61 blev herredsfogeden beskikket af lensmanden, hvorefter han udnævntes af kongen; efter 1848 udpegedes han af Justitsministeriet. I begyndelsen varetog herredsfogeden som fuldmægtig for lensmanden kongens interesser på herredstinget, herunder gennemførelse af retssager; fra ca. 1400 blev han formand for tinget og dømte sammen med tingmændene. I 1500-t. var herredsfogeden enedommer, men skulle dog ved dødsdomme dømme sammen med andre tingmænd. I samme periode blev de fleste af herredsfogedens administrative opgaver overført til ridefogeder og delefogeder, hvorefter herredsfogeden i hovedsagen kun var dommer. Enevældens indførelse medførte ingen ændringer i herredsfogedens embedsopgaver, men i løbet af 1700-t. blev det ved en række forordninger pålagt herredsfogeden at varetage forskellige politimæssige opgaver, således at han tillige var politimester og dermed underøvrighed på landet. Herredsfogedens stilling som underdommer og lokal øvrighed blev opretholdt indtil Retsplejelovens ikrafttræden i 1919, der ophævede herredsfogedembedet og fordelte herredsfogedens hidtidige opgaver mellem underretsdommeren og politimesteren.