12 x tip på Otto fars side Iver Bliks forældre:
Anders Henriksen Blik, til Nystrup også kaldet Anders Blik den ældre
*født i 1440 i Nystrup, Vang sogn, Hundborg herred, Thisted amt
† død efter 1502 i Nysted, Vang sogn, Hundborg herred, Thisted amt
∞ gift med Anne Kaas
Stilling: ? til Nørbæk
Søn af Henrik I Blik til Nysted og Kirstine Jacobsdatter
Nævnes i 1475 på Hundborg herredsting og forseglede samme år Orfeiden for Jes Kalis død.
Pansatte i 1502 en gård i Hillerslev herred til Prioren i Økloster.
Se beskrivelse om Nystrup
Anna Blik Andersdatter Kaas
også kaldet Anne Kaas (Sparre) til Voergaard, Anne Andersdatter Kaas og Anne af Voergaard
*født omkring 1460 ? i Vorgaard slot, Voer sogn, Dronninglund herred, Hjørring amt
† død d ? i Nystrup, Vang sogn, Hundborg herred, Thisted amt.
∞ gift omkring 1500 med Anders Henriksen Blik til Nystrup
datter af: Anders Pedersen Kaas af Voergaard og ?
Hun var helt sikkert en af "ursslægterne".
Børn:
Iver Blik
*født omkring 1490 i Nørbæk sogn Sønderlyng herred, Viborg amt
† død efter 1545 i Nørbæk sogn, Sønderlyng herred, Viborg amt
∞ gift senest i 1530 med ----- Poulsdatter Børialsen ( I vores slægt)
Mikkel Blik
*født dør 1495
† død omkring 1536
Stilling: Høvedsmand på Elfsborg, Foged på Akershus, Fodermarsk og Lensmand på Hjortholm.
Han var slægtens betydeligste Mand, tjente alt 1520 på Toget mod Sverige.
Var 1522 Høvedsmand på Elfsborg og deltog i Stokholms Forsvar.
1523 Foged på Akershus.
Sluttede sig samme år til Kong Frederik I, som til Belønning 1524 gav ham Skien Len, hvilket han dog atter mistede 1531 da han på ny sluttede sig til Kong Christiern II's Sag og blev denne Konges Fodermarsk.
Alt hans Gods i Danmark, som rigtig nok indskrænkede sig til tre Gårde i Gjerlev Herred, blev derfor beslaglagt og i 1533 bortforlenet til Axel Juul.
1534 stod han i Grev Christophers Tjeneste og var sammen med Hans Franke grevelig Lensmand på Nykøbing.
I 1535 var han Lensmand på Hjortholm.
Blev fanget ved Helsingborg, men snart efter atter udvekslet mod Henrik Rantzow.
Året efter nævnes han sidste Gang. Mikkel Blik var Bror til Iver Blik og altså Søn af Anders Blik den Ældre til Nystrup.
Mikkel var død i Sommeren 1540
Lars Blik
*født før 1485
† død efter 1528
Peder Blik
*født før 1485
† død efter 1537
Stilling: Præst i Vrou (Vrå) og senere i Nørbæk
Erik Blik
*født i 1510
† død efter 1550
∞ gift med Anne Nielsdatter Hvas af Gjerholm hun er † død efter 1565
deres børn:
Inger Eriksdatter Blik * omkring ?, † død efter 26/11 1583 ∞ gift med Otte Lunov
Anne Eriksdatter Blik * omkring ?, † d.5/7 1593 begravet ved Vang kirke, Thisted amt, ∞ gift med Niels Lunov
Note af Henry E. Pedersen
Uddrag fra Adelige ejer af "Nysstrup"
Den firelængede gård "Nystrup" på sydsiden af Vandet sø fortæller ikke noget om at man her står over for resterne af en forsvunden herregård. Der gennem 250 år var beboet af Adel og selvom den ikke hørte til de største i Thy har den dog engang omfattet anselige jordarealer. Men dengang Nystrup var beboet af Adel var den ikke beliggende ved Vandet sø nej der stod dens bygninger hvor nu Nystrup plantage ligger og antagelig lå den helt ud til kysten. Men sandflugten der har lagt gårde og hele byer øde på Thylands vestkyst var også hård for mod Nystrup.
Som årene gik blev den jorde lagt øde af mægtige sandmiler, gården måtte flyttes måske endda hele 3-4 gange, sidste gang den blev flyttet var i 1910 og skoven har bredt sig om dens sidste beliggenhed der findes i plantagen hvor fiskerne fra Klitmøller har rejst et Sømærke. Endnu kan man her danne sig et overblik over den smukke beliggenhed som gården havde og endnu finder man spor af haven. Men inde i den store plantage hvor vinden suser mellem granerne, ligger der skjult under sandmasserne sporene af det endnu ældre Nystrup der i sandstormen mødte en fjende af ukendt hårdhed og styrke men der er ingen minder om den nogen steder
De adelige slægter som har ejet Nystrup hørte til Lav-adlen og har ikke spillet nogen større roller i vort lands historie men et broget liv har sikket udfoldet sig her ligesom på de nærliggende herregårde
På hvilken måde at Henrik Blik var kommen i besiddelse af Nystrup vides ikke men når flere kilder angiver at Nystrup efter Henriks Bliks død er gået over til hans søn Anders Blik er dette ganske misvisende idet man efter alt at dømme kan regne med at Nystrup i nogle år har været enten i Jes Kalf eller Børglumbispens eje
Jes Kalf har antagelig været en af Børglumsbispens Lensmænd eller Tjenere hvorvidt han tilhørte den adelige Slægt Kalf er ikke let an afgøre da han ikke findes anført i de adelige slægtsbøger. Han har sikkert ejet Nystrup nogle få år hvorefter gården ved hans drab atter kommer i familien Bliks eje.
I den tid i hvilken han har boet på Nystrup finder man ham flere gange som vidne:
23. Aug. 1462 har han hængt sit Segl
for et af Jes Lauridsen i Ulstrup (Hundb. H.)
udstedt Dokument.
I Oktober s. A. var "Kall a Nyst..." med at udstede en Vidisse paa Vendelboe Bygdething i Hjørring.
21. September 1463 var "Jens Kalf af Nystrup" med at afsige en Dom i Kollerup Kirke, og
24. September 1465
var "Kalf aff Nystrup" til Stede i Sundby Kirke i samme
Anledning.
Mourits Nielsens Svende dræbte Jes Kalf.
Et Folkesagn vil vide at fortælle, at Jes Kalf blev dræbt af sin Svigermoders Skytte, men dette har intet på
sig, idet det er en historisk Kendsgerning, at han blev dræbt af Mourids Nielsens Svende.
Mourids Nielsen til Aagaard måtte i den Anledning møde i Thisted Kirke for i Overværelse af en større Forsamling
af Gejstlige og Adelige at indgå et Forlig med Biskop Jep Friis af Børglum,
og betale en Bøde og ved Lejlighed gøre Afbigt for Kongen, der havde begæret Mødet i Thisted afholdt.
Dette Forlig fandt Sted den 7. Marts 1471,
og blandt de fremtrædende Personligheder, der ved denne Lejlighed var tilsagt at møde i Kirken, var
Hr. Strange Nielsen til Vestervig, Prior Gerluff Martinsøn fra Ø. Kloster, Landsdommer Niels Kaas, Provst Jens af Nors, Prior Jens Brun fra Nykøbing med flere,
hvilke alle findes nævnt på det Forligs-Dokument, der den Dag blev opsat i Thisted Kirke.
Fire år senere, nemlig 5. Maj 1475, gjorde Henrik Kalf en Orfejde til Mourits Nielsen "for hans Fader Jes Kalfs Død", og heri hedder det:
Henrik Kalf, der Væbnerer:
Jeg gør Vitterlig og bekiender med dette aabne Brev, at jeg med min fri Villie og med mine og mine Søskendes
og Venners Raad og Samtykke har giort og sagt, gør og siger med dette aabne Brev hæderlig og velbyrdig
Mand Mourits Nielsen paa Aagaard, Niels Mortensen, Nis Michelsen, Hans Fynbo, Olav Svensk,
Matthis Jyde, Olav Niesle og Bent Knudsen og alle deres Frænner og Venner, fødte og ufødte, en tro og tryg
Orfejde til evig Tid for min kære Faders Død, Jes Kall, hvis Sjæl Gud har, som Mourits Nielsens
førnævnte Svende ihjelslog, og siger jeg paa mine og mine Søskendes Vegne han og dem Venskab og evig Fred,
som skrevet staar, for hans Død og den Sag aldrig at drage frem igen, eller volde nogen Skade for den Sag i evig Tid, som os vil eller skulle gøre og lade fare, fødte og ufødte.
Til Vitterlighed og Forvaring henger jeg mit Segl for dette aabne Brev med flere af mine og mine Søskendes Familie og Venner og andre gode Mænds som er Hr. Strangi Nielsen af Nørholm, Ridder, Hr. Henrik Olufsen, Provst paa Mors og i Han Herred, Hr. Gierloff Marthensøn, Prior paa Ø, Jens Poulsen, Sognepræst i Kjettrup, Hr. Terben Mattissøn,
Sognepræst i Klim, Anders Blick af Nystrup m. fl. . . . Givet og skrevet paa Hanherredsting.
På det Sted, hvor Drabet på Jes Kalf fandt Sted, blev der rejst et stort sort Kors, som Pigen Ane Trab (født
1730, død 1830) erindrede at have set. Stedet kaldes endnu Korsbaaren, og man mener, at Jes Kalf blev begravet der.
Som omtalt nævnes Jes Kalf første Gang til "Nystrup" 1462, og Mordet på ham har sikkert fundet Sted omkring 1470.
Muligvis har Jes Kalfs Søn, Henrik Kalf, haft Gården nogle år derefter.
Man finder ham dog ingen steder skrevet til "Nystrup".
Krigeren Mikkel Blik var Thybo. I året 1475 var "Nystrup" imidlertid igen kommet i Slægten Bliks Eje, idet
Anders Blik af "Nystrup", en Søn af Henrik Blik, dette år var nærværende på Hundborg.
Herredsting og samme Aar forseglede Orfejden ved Jes Kalfs Død, og ved denne Lejlighed skrev sig til "Nystrup".
Sidste Gang, Anders Blik nævnes til "Nystrup", er 1502, da han pantsætter en Gaard i Hillerslev Herred t
il Prioren i Ø. Kloster.
I sit Ægteskab med Anne Kaas af Voergaard havde Anders Blik fire Sønner, af hvilke Mikkel Blik er Slægtens mest kendte Mand, idet han under Grevens Fejde som Kriger og Hærleder svang sig op til at indtage en betydelig Stilling inden for Adelen.
I 1520 var han med på Togt til Sverige, var Høvedsmand paa Elfsborg og deltog i Stockholms Forsvar.
1523 var han Foged på Akershus, sluttede sig samme år til Kong Frederik den Første, som til Belønning gav ham
Skien Len, hvilket han dog atter mistede 1531, da han på ny sluttede sig til Kong Kristian den Anden og blev dennes Fodermarsk.
Alt hans Gods i Danmark, som rigtignok indskrænkede sig til tre Gårde i Gjerløv Herred,
blev derfor beslaglagt og bortforlenet til Axel Juul.
1534 stod han i Grev Christoffers Tjeneste og var sammen med Hans Franke grevelig Lensmand på Nykøbing Slot. I 1535 var han Lensmand på Hjortholm, blev fangen ved Helsingborg, men snart efter udvekslet med Henrik Rantzau.
Efter hans Død, der sikkert har fundet Sted i Holland, hører vi, at hans Broder Iver Blik efter ham skal arve en Kyrads.
Note:
En kyrassér eller kyradsér var en tung kavalerist, der bar et kyras (et bryst- og rygharnisk) af jern eller stål og en høj hjelm. Kyrassérer dukkede op i slutningen af 1400-tallet og var efterkommere af middelalderens riddere i rustning. Disse mellem til stærkt rustede ryttere var bevæbnet med lanse, kårde, pistol eller en kort karabin. Det tunge kavaleri er nu kun iført de traditionelle uniformer som livvagter ved parader og ceremonielle lejligheder.
I Brevet hedder det:
"Jeg Jep Friis, Hr. Tyge Krabbes Kjøgemester, gør vitterligt og
kjendes med dette aabne, beseglede Brev (at) have anammet og
undfanget en Kyrads af ærlig, velbyrdig Mand og strenge Ridder, Hr.
Oluf Rosenkrantz til Valløf, hvilket Harnisk og Kyrads arveligen
tilfaldet er Iver Blick i Jylland efter hans Broder Mikkel Blick, hvis Sjæl
Gud naade. Til Vidnesbyrd trykker jeg mit Signet neden for dette mit
Brev, skrevet i Kjøbenhavn Fredagen næst efter Vor Frue Dag nativitatis
(10. September) 1540.
Denne Broder, Iver Blik, var i Besiddelse af en lille
Herregaard "Beg" ("Nørbækgaard") i Sønderlyng Herred,
til hvilket Slægtsnavnet var knyttet til henimod Slutningen af det 17. århundrede.
En Søn af Anders Blik, Henrik, overtog efter Faderen "Nystrup", hvortil han skrev sig 1507.
Hvor længe Henrik Blik har ejet Gården, vides ikke, men fra 1525 til 1550
skriver hans Broder Erik Blik sig til Gården.
Adelens "frivillige Gave" til Christian III.
Som Følge af Landets tyngende Gældsbyrde pålagde Kong Christian den III i 1543 den danske Adel at svare
en Tyvendedel af deres Indkomst i Skat til Staten.
Skatten skulle dog ikke, hedder det i et åbent Brev til Adelen, regnes for Pligt eller Sædvane, men kun som
"en frivillig Gave".
I Skattelisten over jyske Adelsmænd finder man Erik Blik til "Nystrup" opført til at skulle svare Kongen 6 Daler.
På samme Liste ser man, at Thomas Madsen, Ullerupgaard, skulde svare 42 Daler 10 Mark,
Jep Friis, Lyngholm, 173 Daler 380 Mark,
Birgitte Dyre, Todbøl, 29 Mark og
Lucas Krabbe, Vesløsgaard, 100 Mark.
Som den største Skatteyder i hele Jylland finder man opført Frantz Banner til Kokkedal, der var ansat til 500 Daler
1200 Mark.
Det var jo ikke noget stort Beløb, Erik Blik skulde betale, men Sandflugten havde da også allerede på dette
tidspunkt begyndt at lægge Gaardens Jorder øde.
Da Slægten Lunov kom til "Nystrup".
Kender vi ikke ret meget til Erik Blik, der var gift med Anne Nielsdatter af Gersholm, så gives der dog fra hans
tid Oplysninger, der lader formode, at der har været ført en Del Selskabelighed mellem mange af de Små-
Adelsmænd, der på denne Tid boede her i Thy.
Og et bevis herfor må søges deri, at Erik Blik giftede sine 2 Døtre ind i Slægten Lunov.
Denne gamle jyske Adelsslægt, der dog aldrig hævede sig over den lavere Adel, er oprindelig indvandret fra Syd.
I Mecklenburg findes et Gods af Navnet Lunov.
Slægtens Vaaben var et delt Skjold: 1. Felt tre Gange tværdelt af Sølv og sort, 2. Felt Sølv. Paa Hjelmen 2 Vesselhorn med samme Inddeling.
Slægten Lunov optræder første Gang i Thy i 1492,
da Las Johansen til Søgaard (Hill. Herred) findes som Vidne førende Lunov-Vaabnet
i Anetavler kaldes han også Laurids Lunov.
Når man nu ved, at Søgaard vedblivende var i Lunov-Slægtens Eje, indtil den 1574
af Hans Ovesen (Rød), en Sønnesøn af Las Johansen, der havde været Kaptejn i Syvaarskrigen,
mageskiftedes til Kongen med Fasen og Moltum i Trondhjem Stift,
kan man sikkert gå ud fra, at Niels Lunov til Rudgaard (Nørager Sogn, Sønderhald Herred),
der var Søn af den bispelige Lensmand på Aulegaard Jesper Lunov, under et Besøg på Søgaard i Thy har stiftet det Bekendtskab med Anne Eriksdatter, der førte til deres Giftermål. Og Slægtskabet
mellem de to adelige Familier styrkedes yderligere ved
Søsteren Ingers Giftermål med Otte Lunov til Holmegaard (Rinds Herred), en Brodersøn til Niels Lunov.
Erik Blik levede endnu 1556, og Gården har i hans tid lidt ualmindelig meget under Sandflugten, hvad der
fremgår af en Præsteindberetning fra 1555, hvori det hedder:
"Item leger ther en herregord wiid nauffn Nystrop oc beeklager
præsten, att hand fanger ther huereken thinde eller andet aff, oc sandt
hauffer møgitt ød thende forne sogne marck, saa thz mindskes huert aar
mett sed".
Erik Bliks to Døtre led samme Skæbne, idet deres
Mænd døde, og de sad saaledes som Enker tilbage paa
deres Gaarde. Anne Bliksdatter, der blev Enke 1573,
havde endda hele to Gaarde, nemlig "Nystrup" og
"Rudgaard" med samt deres Tilliggende, og hun har
sikkert haft nok at gøre med at holde Styr paa dette. Hun
har dog utvivlsomt været en driftig Kvinde, hvad man
blandt andet ser deraf, at hun søgte at samle sit Gods saa
nær til Hovedgaardene som vel muligt, i hvilket øjemed
hun mageskiftede nogle af sine Gaarde med Jord, der var
beliggende i Nystrups Nærhed.
Anne Bliksdatter var 1578, da hun opholdt sig paa
"Rudgaard", udsat for, at denne brændte, og, hedder det i
Overleveringen, "hun kom nøgen derfra uden Klæde eller
Sko", og hvad mere var, hendes Skøder paa de to Gaarde
var ved samme Lejlighed gaaet op i Luer, og der udstedes
i den Anledning et aabent Brev,
"hvorved det strengelig forbydes alle at rejse Trætte, Tiltale eller
Forfølgning paa Rudgaard og Nystrupgaard med Tilliggende Gods,
Fiskeri og anden Herlighed, der tilhørte Fru Anne Bliksdatter og hendes
Børn, og som hun og hendes afdøde Mand Niels Lunov ulast og ukæret
have haft i rolig Besiddelse, da hun har berettet, at hendes Breve paa
dette Gods ere brændte ved Rudgaards Brand".
I Niels Lunovs og Anne Eriksdatter Bliks Ægteskab var der fire Børn:
Jesper Lunov til Rudgaard,
Erik Lunov,
Maren Lunov, der var gift med en ufri Mand Mads Iversen, Bartskærer i Thisted, samt
Christoffer Lunov.
Fru Anne Bliksdatter til "Nystrup" blev begravet i Vang Kirke, hvor der opsattes en Trætavle til Minde om
hende, men denne Tavle er dog forlængst borte.
Af Christoffer Lunovs Saga.
Allerede før sin Moders Død har Christoffer Lunov overtaget begge Gårde, og 1585 solgte han Halvparten af
Rudgaard til Erik Lykke. Christoffer Lunov har været en meget tvivlsom Person, hvis Rygte og Levned langt fra
var en Adelsmand værdig. Allerede i sin Ungdom havde han begået et Vådedrab, og i det hele har han sikkert
været en Person, der søgte at berige sig på enhver tænkelig Måde.
Da Erik Lykke dør og dennes Enke Margrethe Gøye til Trudsholm således bliver Medejer af Rudgaard,
sælger han sin Halvpart til hende, uden at han dog vil give hende Skøde, og efter at der havde været en årelang
Trætte mellem dem, ser hun sig nødsaget til at anlægge Sag mod Christoffer Lunov i 1608.
"fordi han ikke, som han havde belovet, havde villet give hende skøde paa halvparten af Rudgaard, som hun havde afkøbt ham, da han for hans store uskikkeligheds skyld, som han havde bedrevet imod hende, og for fred og ros skyld havde været nødtrængt til at købe ham ud af fællesskabet og give ham 8000 enkende daler for hans halfpart, skønt Gaardens og dens tilliggende ikke kan være halfparten de penge yærd i det dyreste".
Margrethe Gøye faar Medhold i Dommen, og Christoffer Lunov må derefter fortrække fra Rudgaard.
året efter at denne Dom var faldet, var Christoffer Lunov i Vinden igen. Ugift, som han var hele sit Liv, har
han ført et forargeligt Levned, og han anklages denne Gang for at have bortført en anden Mands Kone.
Det hedder i et Brev:
"Jens Grøn i Veedt (Vedø) i Hald Herred i Kallø Len, klager over,
at en Adelsperson, ved Navn Christoffer Lunov, for nogle Aar siden
voldelig har frataget ham hans Hustru, bortført hende og siden ligget i et
løsagtigt og ukristeligt Levned med hende".
Antageligt har det været med denne Kvinde, han havde Datteren Anne Christoffersdatter,
der blev gift med Præsten i Vang, Hr. Jens Christensen.
Denne Datter gav Christoffer Lunov 1618 sin Gaard "Elstedgaard" i Hassing Herred.
Hvorvidt der i det hele taget blev noget Resultat ud af Undersøgelserne mod Christoffer Lunov for hans
ryggesløse Levned, er meget tvivlsom.
I 1623 udstedes der atter Befaling til at rejse Sag mod ham,
fordi "han havde levet sammen og avlet Børn med en anden Mands Ægtekvinde". Antageligt har Christoffer Lunov ved Penges Hjælp forstået at unddrage sig Følgerne af sine Gerninger, og han døde på "Nystrup" Natten mellem den
7. og 8. Marts 1640 i Nærværelse af sin uægte Datter, der siden af Broderen Erik og hans Medarvinger mistænktes
for at have besveget Boet.
De sidste adelige Ejere. Efter Christoffer Lunovs Død overgik Gaarden til Ove Lunov
(en Sønnesøn af Inger Eriksdatter til Holmegaard),
hvis Søster Fru Anne Lunov, Enke efter Niels Harbo,1655 sad som Enke på Nebel i Vester Vandet.
Fra 1652 sad Christence Dyre som Enke på "Nystrup", der 1668 angives til 20 Tdr. Hartkorn.
I sit Ægteskab med Ove Lunov havde Christence Dyre fire Børn, af hvilke en Søn, der 1676 var Kornet ved
Oberst Kruses Regiment af jydske i Rostjeneste, betragtes som det sidste mandlige Skud af Slægten Lunov.
Datteren Else var gift med Vil Orning, der 1687 måtte afstå "Nystrup", der nu var svundet ind til 12 Tdr. Hartkorn,
til Kongen for Skatterestancer.
Dermed var Adelens Dage på "Nystrup" forbi. Gården blev udlagt til Ryttergods, og 1715 solgtes "Nystrup" (6 Tdr. Hartkorn) ved en Auktion til Bonden Niels Jørgensen for 821 Rdl.
Våbenskjold for familien Blik