min farfar

Knud Svendsens Far

Otto Laurids Svendsen

* født 26-1 1900 Sønderaas, Sunds Sogn , Ringkøbing Amt , døbt d. 25-2 1900 i Sunds Kirke, Udmeldt af Folkekirken d. 24-11 1943

† død d. 19-4 1988 Egtved sogn

søn af Jens Svendsen og Birgitte Kirstine Svendsen f. Knudsdatter.
∞ gift med Bine Katrine Jørgine Pedersen d. 15-8 1926
Børn: (se unde Katrine)

 

Note:

Otto blev født som den 8. af en søskendeflok på 15 børn, deraf fik han navnet Otto, som nummer 8. Han var søn af Jens Svendsen og Birgitte Kirstine Knudsdatter, Malmkærgård i Sønderårs ved Sunds. Otto kom ud som Hjorddreng som 9 årig og havde flere forskellige pladser som dette i ungdommen. En af de historier som Otto fortalte om sin barndom var bla. at han havde været lidt af en "hvalp" for da han som 12 årig skulle samle noget græs, meler til deres So, samlede han noget og bad Moderen se det, hvortil hun sagde at han var en god dreng, men hvad Otto ikke havde sagt var at det lå oven på en Mælkejunge som stod op så det så ud som en stor stak. En anden dag hvor han og hans søskende skulle have en eftermiddagsbrød, havde han smurt et tyk lag smør på og var blevet flov over dette og vendte brødet om. Lidt efter sagde Moderen at så fattige var de da heller ikke, at han ikke måtte få smør på brødet, men da hun greb efter den sad alle 5 fingre fast i smørret på den anden side.

Otto havde flere forskellige job i landbruget og i 1925 mødte han sin kommende kone Bine Katrine Jørgine Svendsen kaldet Katrine, i Januar 1926 blev de ringforlovet.

Otto havde købt en lille ejendom på 7 tdr. land på Gram mark, god jord, men der var ingen vand ved ejendommen.
De holdte bryllup d. 15-8 1926 , det stod hos Søren Thomsen på Brandtbjerg, ( Svoger og Søster til Otto) de kunne godt lide at holde fest og så havde Otto hjulpet dem af og til med arbejde. Ejendommen var mere eller mindre tom ak ja en tom men der var 4 eller 6 geder de hoppede og sprang, når de skulle malkes.
Otto sad overskrævs på dem, for at holde dem fast mellem benene, ja sikke et cirkus.
Marken var sået til med Rug, den gav vist nok godt med kerner men kostede jo ikke ret meget pr. tdr. land og de manglede jo dyr til at omsætte kornet.

Otto fik lidt arbejde ved siden af, de sammensparede penge var jo brugt til udbetaling i ejendommen. Otto gav sig til at åbne en grusgrav på deres mark, hvor han sled som en lille hest, de fik også en hest, et par køer, lidt høns, men uheld med grisene kunne ingen holde for, de havde ikke engang råd til at slagte en.

Marken var udsultet, men Otto byttede med sten og mergel og fik på den måde marken merglet, der var efterhånden kommen 3 små drenge til verden, Jens , Jørgen og Peder og der skulle jo lidt mere til hver dag.

En aften, det må nok havde været i 1931, da væltede den ene gavl til stuehuset, de var klar over at det ville ske, det stormede og regnede. De flyttede klædeskabet, det stod i et lille kammer ind mod gavlen, de fik det hen til døren, og der stod det fast og i det samme styrtede gavlen ned, den var temmelig høj, heldigvis skete der ikke Otto noget "Han var jo lukket inde" det blev en kold vinter.

Sommeren derpå gik de i gang med at lave cementsten på en maskine til en ny kostald og forbedring af stuehuset. Men i 1933 måtte de afstå ejendommen, for mindste bud, de gav for den , til trods for at marken var blevet merglet og stuehuset lavet en del i stand.

De flyttede ned til en gammel ungkarl, på Gram Mark , Peder Sørensen hvor De fik overladt 2 små stuer + køkken
Derefter købte Otto en ejendommen i Godrum ved Hjøllund, med 500 kr. i udbetaling. Der var 27 tdr. land + en gammel ko og ellers tom, MEN var det en stor Slyngel de købte af. Otto fik arbejde hos ham på gården Birkholm i Grædstrup, han hjalp os til lidt besætning, men på hans vilkår, så de måtte næsten snyde sig til at lave lidt penge men de var heldigvis bleven advaret mod ham, med det samme som vi flyttede ind på ejendommen J. Lassen, de overlod ejendommen til i den stand som vi overtog den, da de flyttede igen. Derefter blev Otto Fodermester på Hjerndrupgård i Sønderjylland, det var i foråret 1936. I maj kom Birgitte til verden, så var der 3 store drenge og en lillesøster, senere flyttede de til Åstrupgård lidt øst for Haderslev, der skulle Otto være Daglejer og boede i Daglejerhuset som hørte med til gården. derefter lejede Otto et hus med et par tdr. land nede ved Haderslev Fjord og regnede med at de kunne leve af Fiskeri og Høns, dette var en sorgløs tid for de store drenge, som kunne fiske på Fjorden, Otto arbejdede meget var var kun hjemme om søndagen og Katrine tog også en store tørn i arbejdet, men desværre gik det heller ikke, Det lejede hus blev solgt og de måtte atter flytte igen.

De rykkede i Stalden igen, dengang til Kolstrup ved Stepping.

 

Så kom den 9 April, det var strenge dage for både Otto og Bonden risikerede at blive indkaldt, men heldigvis skete det ikke, de var der ikke så længe, Manden ville ikke have så mange Køer, så var det at flytte igen, men den gang til en større plads, de havde vel 50-55 Køer.Gården hed Tågerup der havde de malkemaskiner for første gang og fik en ret god løn. Så til Foråret kunne Otto og Have ikke enes om Lønnen, så kunne de måtte flytte igen, aften før 1 Maj fik de bud om at Gården var solgt, og om de ville flytte til Pladsen hos den nye Ejer, på samme betingelser som de var lejet til. Otto skulle følge Heste og Katrine skulle hjælpe til i Høst og Roerne, det var lige hvad der passede dem , men Lejligheden lignede en Svinesti, da de kom dertil.Tapetet hang i laser, det var på Eliselund ved Hjarup ved Vamdrup. Det var en Grosserer fra København der havde købt Liselund , men han havde ikke forstand på Landbrug, de boede i Lejligheden vel 1 måned., så tilbød han dem et dejligt Hus at bo i,der var Pumpe udenfor og vaskehus, med Petroleumslys Men Grosseren solgte Gården og rejste til København igen og de rejste til Rømø.

Otto havde altid haft lyst til at komme til at bo på Rømø, så da der var en der søgte en familie til at passe Landbruget, søgte han og fik Pladsen. De arbejdede for Thorslund og da han solgte sin ejendom flyttede de til Kirkeby, de lejede en stor lejlighed hos en Købmand, Alfred Smidt hed han, han var Ungkarl og bestyrede Købmandsforretningen for Købmand Karl i Kongsmark, det var en rigtig gammel Købmandsgård, meget smuk men upraktisk. Pladsmæssigt var den dejlig, men da der var højt til loftet var den kold og dyr at varme op. Det Forår i April kom alle de tre store Drenge ud at Tjene, Jens og Jørgen i Toftlum i Nordlandet og Peder,kom til Juvre, men de havde gode Pladser. Jørgen tjente på Kommandørgården der var Mølleri dengang, Jens på Nabogården. Birgitte begyndte i skole. Otto fik arbejde på Elise af Rømø hos Møller-Vinther, det var et lille Fragtskib på 55 tons og kun sejlføring, ingen motor, med 3 mand besætning. Elise sejlede fast brændsel og andre grovvarer til Øen. Det var godt at bo hos Købmanden i den tid, der var jo knaphed af alt.

 

Den 25 september 1942 fik de en søn mere, Det var ikke nemt at få tøj til den lille, der kom til at hed Knud, ( Min Far ) alt småtøjet fra Birgitte var allerede andre steder hen. Den første tid sov han i en Papkasse som stod på Divanen, men så fik de fat i en brugt Barnevogn, den kostede 35 kr. og dem gav Jens sin Mor , Han tjente jo sin løn i Toftum hos Theodor og var jo Storebror og desuden syntes han ikke om Papkassen, selvom Knud lå varmt og godt i den. Den sommer arbejdede Otto i Tørvemose ovre på Fastlandet, han blev træt af at sejle, Tyskerne havde for meget at sige, og han kunne ikke lide at arbejde for Tyskerne og det kunne jo også være farligt.

Til maj 1943 tog de til Stendetgård ved Haderslev, den blev dreven med døvstumme mænd, det var hårdt at forstå dem, det kom nu ret hurtigt med tegn og underlige gerninger,I Maj 1944 flyttede de til Abildgård ved Ravning Lejligheden var lille men varm og lige ved Kostalden, der var Malkemaskiner og Vandhane lige i nærheden af lejligheden, at Dyrene skulle fodres bagfra betød ikke så meget, der var meget at bestille, men det gik godt. Lønnen var også god og så havde Otto betinget at de skulle have det første Kviekalv som blev født, og det skulle være føden i den tid de var der. Det var stammen til Deres besætning, den fulgte dem indtil de købte Ravning skov

Ravning blev et dejlig lille sted,for Otto og Katrine der var gamle bøgeskov på de tre sider med fri udsigt ud over Vejle Ådal med grønne enge. Katrine havde for det meste hjemmegående arbejde men havde også andet husligt arbejde, og Otto gik på dagleje på de forskellige gårde rundt omkring Ravning, der var 1½ tdl. skov til ejendommen og det var fredskov. Drikkevand til mennesker og dyr blev leveret af en Hævert der stod i en skov der var nabo til Deres. I huset havde de kun Petroleumslys, det elektriske var endnu ikke kommet til Ravning Skov, så en dag kom der to damer på besøg, de solgte støvsugere for Nilfisk, og troede at de kunne sælge en til Katrine, men hvad de ikke viste var at de ingen strøm havde i huset, men hvis støvsugeren kunne gå på flaskegas ja så kunne de da godt handle, da gik det først op for dem at de ikke havde elektricitet , det blev en oplevelse af rang for dem.
De kunne også fejre deres sølvbryllup i Ravning

 

De boede i Ravning frem til 1964, Der var ved at være mere besværligt med at komme frem og tilbage i Ravning skov så D 1 september købte de Ejendommen på Klovborg Mark, i Sandvad den havde 10 tdl. og Hesten Prins flugte selvfølgelig med. de var blevet mere moderne for her var både en lille traktor til marken og i huset var der centralvarme som blev fyret op af et "RIBE" komfur. De fik også rigtig mange gode minder derfra med børn børnebørn og Oldebørn. I 1976 holdte de Guldbryllup.

Otto havde haft flere hjerneblødninger siden deres guldbryllup og i 1980 faldt han ned fra et læs halm og beskadigede nakkehvirvlerne og lå på sygehuset i ca. 6 uger på ryggen. Otto flyttede på plejehjem og Katrine fulgte efter da ejendommen blev solgt.

 

Jeg mindes de dejlige ferier i Klovborg og disse oplysninger er fra Katrines notater "Mit livs historie" som jeg har renskrevet.

 

 

Otto:

 

 

 

 Otto og Katrines 1. ejendom ved Gram i Stilling

 

 

 

 Foto af Otto og hensten Prins i Ravning

 

 

Otto og Katrines Guldbryllup i Klovborg

 

 

Klovborg mark