14 x tip på Ottos farfars side Henrik Blik til Nystrups far:

Niels Pedersen Blik til emmers
* født omkring 1360
† død omkring ?

∞ gift med ?
Søn af Johannes Bleck (?) og ?

Børn:
Henrik Blik til Nystrup
*født omkring1390
† død omkring 1450
∞ gift med Kirstine Jacobsdatter

Note
Fra Danmarks Adels Åbog 1888
Denne gamle slægts våben var en halv sort afhugget enhjørning i sølvfelt og på hjelmen syv eller elleve
vekselvis sorte og sølvfaner, og allerede Klevenfeldt har på grund af dette våbens nøje overensstemmelse med slægten Skrams udtalt den formening, at slægten var en gren af denne sidste, mere bekendte æt.
Det er dog ikke lykkedes hidtil at påvise noget slægtskab imellem dem, men den omstændighed, at den
første mand af navnet, væbneren Johannes Bleck, der 1327 har medudstedt et vidnesbyrd om
Løgum Klosters ret til Brede Kirke, optræder i Sønderjylland, hvor også Skram'erne hørte hjemme, taler desuagtet for rigtigheden af Klevenfeldts formodning.
En Niels Blik, præst, nævnes 1343. En yngre Niels Bleek ejede Emmerlev (Højer H.), men var død 1384, hans søster Inger Pedersdatter var gift med Lage Degn, der var af slægten Skram.
I 1375 har væbneren Peder Bleg bivånet den bekendte forsamling i Lyby Kirke i Salling, hvor man indbyrdes lovede at varetage Kirkens tarv for derved at formilde guds vrede, da misvækst, fjendtlig
plyndring m.m. havde hærget landet. Thrugillus Blik, væbner, har 1376 m.fl. udstedt en vidisse i Stubber Kloster.
Slægten uddøde i slutningen af det 17. århundrede.

Note fra Museum Sønderjylland, Vadehavets Formidlerforum, måske har egnen noget at gøre med at Niels Bleek ejede Emmerlev ?

Emmerlev, sydligt på Hjerpsted Bakkeø, er et godt eksempel på en traditionel bebyggelses samspil med et karakteristisk landskab. Emmerlev er en langstrakt geestrandsbebyggelse på den sydlige kant af Hjerpsted Bakkeø. Bebyggelsen Emmerlev nævnes første gang 1292, delvis udskiftet 1770, men ageren først i 1774. Landsbyen, der er formet som en langstragt vejby, ligger sydligst på Hjerpsted bakkeø, tidligere ud mod havet, men efter inddigningerne ned til marsken. Landsbyen har mange spredte småhuse og færre store gårde. De ældre gårde ligger let tilbagetrukket fra vejen, mens husbebyggelsen ligger tæt ud til vejen. Gårdene er bygget i egnens typiske byggeskik, blankmur eller hvidkalkede med arkengab over indgangsdøren. Mange af husene har stadig ståtage. Nord for vejen ligger Emmerlev gamle skole. Beboelseshuset, opført 1857, er fredet. I en nyere sidefløj er der i dag lejrskole. Søfart og fiskeri har spillet en stor rolle i Emmerlev. Fiskeriet foregik ved, at man med hestevogn kørte ud på vaden og satte garn ved ebbetid. Ved næste ebbe kunne man så hente fangsten ind på samme måde. I dag er der ingen spor efter fiskeriet og søfarten. Litteratur Trap Danmark, 5. udg., Tønder Amt. Karen Vium Jensen: Bevaringsværdige bygninger i Højer Kommune, Daler, Emmerlev, Hjerpsted og Højer Landsogn, Århus 1975. Vadehavet Kulturarvsatlas 2007, Kulturarvsstyrelsen, s. 104-105. Geesten er det tørre land, som grænser op til den lavere liggende marsk og dermed skaber en naturlig højning at bo på. Geesten er samme landskabstype som bakkeøerne, nemlig områder, der ikke blev skyllet væk af smeltevandet på dets vej mod vest fra isbræen på den jyske østkyst. Geesten når enkelte steder helt ud til Vadehavet unden mellemliggende marsk, bl.a. ved Emmerlev Klev vest for Højer, hvor Det fremskudte Dige begynder. Begrebet geest anvendes i hele det danske vadehavsområde fra Varde ådal i nord til grænsen ved Tønder i syd. Vadehavsøerne Fanø, Rømø, Sild, Amrum og Før er geest-øer og altså rester af landskabet før sidste istid.

Våbenskjold for Blik familien