Omtale af min tiptoldeforældre / Magnus farfar / Hans Gustavs far
Herman Martin Svendsen
* 22/9 1871, Mørdrup , Tikøb sogn, Frederiksborg, Nordsjælland døbt d. 26/9 1871 i Tikøb kirke
† død d. 17/5 1948 i Vejle, begravet på Søndermarkens kirkegård i Vejle.
søn af Hans Svensson og Kjersti Andersdotter,
∞ gift d. 25-3 1894 med Marie Christine Svendsen f Nielsdatter i Tikøb kirke , Tikøb sogn Frederiksborg, Nordsjælland
Stilling: Indsidder - -Tørveformand han havde arbejdet med tørv under ingeniør P. Sletting på Sjællands Oddes Stenlejer
Familien flyttet til Jylland omkring Hejnsvig egnen i foråret 1928 da Ingeniør Sletting startede i Fugdal og
her er han Tørveformand i Fugdal Mose I foråret 1918, da ingeniør Sletting havde "Svendsen "og Villy Jakobsen med til Jylland, familien optræder i folketællingen der:
Folketælling: Fugdal Vestergaard.
Herman Martin Svendsen, Ja, Hejnsvig, M, 1871/09/22, Tikøb, G, husfader, formand
Marie Kirstine Svendsen, Ja, Hejnsvig, K, 1867/10/29, Sverige, G, husmoder
Knud Erik Arvid Svendsen, Ja, Hejnsvig, M, 1910/02/17, Tikøb, U, barn, tørvearbejder
Svend Esben Gunnar Svendsen, Ja, Hejnsvig, M, 1912/02/02, Tikøb, U, barn, tørvearbejder
Fra bogen FUGDAL MOSE 1918-1928:
Formand Svendsen: De første år var der i alt ansat 6 formænd. De fik hver kr. 2.000,00 i fast løn for en sæson. - Formændene havde hver sit område i moserne og flere arbejdssjak under sig. - Mange af dem, der har været beskæftiget i mosen, har udtalt sig positivt og med respekt om formand Hermann Svendsen. - Han var overformand i Fugdal i mange år og benævntes slet og ret SVENDSEN. - Han sørgede selv for at blive kendt og hørt af alle. Når han oplod sin formandsrøst kl. 05:30 om morgenen, siges det, at kan kunne høres helt til Hejnsvig. - Svendsen havde arbejdet med tørv under ingeniør P. Sletting på Sjællands Oddes Stenlejer, som en tid selv fremstillede tørv. Han var fra en lille by, Mørdrup, på Sjælland. Fra samme by var Villt Jacobsen (nu Nordenskov). De to havde arbejdet sammen ved Oddens Stenlejer. I foråret 1918, da ingeniør Sletting startede i Fugdal, havde han Svendsen og Villy Jakobsen med. - Svendsens kone, Marie, var svensker. De havde fem drenge og havde haft en datter, som var blevet dræbt ved et vådeskud. - Den første sæson boede Svendsen i et af formandsværelserne i sydgavlen af barakken. Den mellemste søn, Fritjof, kom til at arbejde i tørvemosen i efteråret 1918. - Senere flytte hele familien ind på Vestergård. Marie drev lidt pensionat og arbejdede også i tørvene - ofte til langt ud på aftenen. - Svendsen var en høj, stout mand, tidligere garder. Han kunne give tydelige ordrer, der kunne forstås, og så kunne han komme med lange remser af bandeord f.eks. "Fanden raste i min hattepuld, din lasede kadrejer"! - Hans bror, Alfred, arbejde også i korte perioder i mosen. Ham kaldte Svendsen : "Den flyvende Hollænder" på grund af hans lidt omflakkende tilværelse. - Inden tørvene skulle afsendes, skulle de vejes af en kongelig vejer og måler. Svendsen kørte selv lokomotivet med vognene til vægten og ordnede vejsedlerne. Dem så arbejderne aldrig! Jernbanevognene kunne rumme 20 t. hver, men afregningen lød altid på 17 t. Det fortælles, at nogle arbejdere hurtigt fandt ud af, at selv om der kun blev læsset 15-16 t. på, fik de alligevel afregning for 17 t. - Når der var brug for formand Svendsen på de andre ælteværker, brugte man fabriksfløjten i utide. - Det blev sagt om Svendsen, at han var stærk som tre bosser, og at han engang, da det lille lokomotiv var løbet af sporet, løftede det helt alene på plads igen! - Han var også kendt i Bække mose, idet han nogle gange, når Jensens, Rugholm, havde brug for forstærkning der, blev lånt ud til et eller andet arbejde. - Odense kommune afgav de første år en større ordre på tørv med den klausul, at tørvefabrikken skulle beskæftige 100 arbejdere fra Odense. - De ankom og blev fordelt mellem formand Svendsen og Hans Petersen, en af de andre formænd. Kort tid efter foregik følgende ordskifte mellem de to formænd. Svendsen: "Hvordan gér 'et med de fynboer"? - Hans Petersen: "Det gér godt, æ har kun fire tilbag' " - Fynboerne rejste hjem, når de havde fået for mange vabler i hænderne af det hårde, uvante arbejde. Men de fire, Hans Petersen havde tilbage, blev ved at komme i mosen hver sæson i mange år. - Peter Jensen kom ofte i sin hvide jakke og med en cigarstump i munden - tit også med stok - ud for at se på arbejdet. Når Svendsen så ham nærme sig, brugte han den talemåde til arbejderne: "Stå ikke i lyset", hvilket nok skulle betyde "ingen driveri". - Omkring 1926 var der ikke mere brug for en overformand på tørvefabrikken, og Svendsen var ikke ung mere (født 1871). Familien købte en lille ejendom i Billund, men Hermann Svendsen kom ofte på besøg i mosen, og han købte sine tørv derude.
Marie Kirstine Svendsen f. Nielsdotter
* 9/10 1867 i Sverige (måske ved Hall, Stavik, Östhammer, Uppsala / vides ikke med sikkerhed),
† død d. 26/2 1953, begravet på Søndermarkens kirkegård i Vejle
datter af ??
∞ gift med Herman Martin Svendsen d. 25/3 1894 i Tikøb kirke , Tikøb sogn Frederiksborg, Nordsjælland
Stilling: Husmoder, + drev Marie lidt pensionat og arbejdede ofte også ude i Tørvene
Børn:
Hans Gustav Valdemar Svendsen * født d. 23/5 1894 Mørdrup, Tikøb sogn ( indgår i vores slægt)
Adolf Niels Alfred Svendsen * født d. 10/10 1896, Mørdrup, Tikøb sogn
Frithiof Carl Leo Svendsen * født d. 25/9 1902, Mørdrup, Tikøb Sogn.
Knud Erik Arvid Svendsen * født d. 17/2 1910, Mørdrup, Tikøb Sogn.
Svend Espen Gunnar Svendsen * født d. 2/9 1912, Mørdrup, Tikøb Sogn
+ en datter som blev dræbt af et vådeskud
Herman og Marie Kirstine Sølvbryllup :
Herman Martin Svendsen
arbejdere fra Fugdal mose:
Administrationsbygningen ved Fugdal Mose ved gavlen står Peter Jensen, Hermand Svendsen, og Sletting
Tørvemose fabrikken KFUMs Hjem ved Fugdal mose