3xtip på Ottos mormors side
Ane Sophie Laursdatters forældre:
Laurs Svendesen Dyrberg 
også kaldet Lars Svenningsen 

 

*født d. 12 februar 1779 Vinderslev, Viborg amt
† d. 15-6 1821, Kragelund Sogn, Hinds herred, Viborg amt, begravet d. 21-6 på Kragelund Kirkegård.
∞ gift d.6/11 1801 med Anne Marie Poulsdatter 
Søn af Svend Nielsen Dyhrberg og Sophie Christiansdatter
Stilling : Gårdmand i Kragelund byes Udflyttergårde og Skomager.

 

Laurs dør som 42 årig af en hæslig brystsvaghed den 15 juni 1821. Da børnene endnu ikke var myndige, skulle der afholdes skifte og som værge mødte deres farbroderen Niels Dyrberg fra Levring. Efter den gode tid for landbruget sidst på 1700-tallet og først på 1800-tallet, var konjukturene vendt efter Statsbankarotten i 1813. Men for den der havde lidt på kistebunden eller turde tage chancen i håb om bedre tider, var der en god handel at gøre. Noget kunne tyde på at Laurits Svendsen havde deltaget ved at handle med et par parceller på Kragholm mark og købe sin egen gård, men da tiderne ikke blev bedre kneb det med at få inddrevet afdragene. Efter diverse forhandlinger, forlig og auktion kunne skifte først afsluttet 3 år senere, hvorefter boet udviste et overskud på 57 Rigsdaler. Da børnene indvilgede i at lade deres andel blive stående i gården, kunne enken blive siddende, vel med hjælp af sønnen Svend. Et halvt år efter mandens død fik enken en datter ved navn Mette Kirstine.

 

Anne Marie Poulsdatter  

* født i august 1783 i Vinderslev sogn, (10 sø e.t. 1783), Lysgård Herred, Viborg amt

døbt d. 24/8 1783, Vinderslev Sogn, Lysgård Herred, Viborg Amt,
† død d. 24/5 1860 i Balle sogn, Viborg amt. begravet d. 30/5 på Balle Kirkegård, Balle sogn , Viborg amt.
datter af Poul Rasmussen (Powl) og Kirsten Henriksdatter
∞ gift 1. gang med Christen Nielsen ( vi ved ikke noget om ham eller hvornår han dør)
∞ gift 2. gang med Laurs Svendsen (Lars Svenningsen/ Svendsen) Dyhrberg d. 6/11 1801 (I vores slægt)

Anne Marie Poulsdatter ved vi ikke så meget om, men hun kom fra æ Havbak i Vinderslev som hendes datter Ane Sophie beskrev til Evald Tanges bog. Det stemmer godt overens med at hendes far kom fra Haurbak i Vinderslev hvor hun også er født.
Ane Marie var datter af Powl Rasmussen fra Haubak i Vinderslev.

Note:
Der står Alfred Kaae´s notater (min Fars onkel) at det er en Maren Pederdatter som Laurs er gift med, men det ikke passe ikke, da alle data passe på Anna Marie Pouldatter, da Anne Sophie Laursdatters fødsel m.m. passer præcis med dem, som er under Anna Marie samt passer det også med Laust forældre da Ane Maries svigermor bar Ane Sophie ved dåben.

 

 

Børn:


Svend Laursen * født 27-12 1802 ∞ gift med Karen Jensdatter (se note) 
Anne Sophie Laursdatter * født omkring 1-1 1805 (Indgår i vores slægt)  (se mere under hende)
Poul Laursen * født 1-1 1809
Christian Laursen * født d. 29-1 1815
Christian Henrich Laursen * født 9-7 1816
Peder Laursen * født d. 1-11 1818
Mette Kirstine Laursdatter * født d. 27-10 1821 Ved FT 1834 er hun hos søsteren Ane Sophie i Øster Bording By

 

Ved Folketællingen bor Anne Marie hos hendes datter og svigersøn:

Folketællingen 1860, Skovhuset, Matr. Nr. 7a-46, Øster Bording
Christian Christiansen, 30 år, Øster Bording, Balle sogn, Hids Herred, Viborg sogn
Birthe Laursen, 26 år
Børn:
Ane Sophie Christiansen, 4 år
Christen Christiansen, 2 år
Christen Christiansen, 66 år * født 1794, husfader, aftægtmand
Ane Sophie Laursdatter, 55 år *født 1805, kone
Niels Dybjerg, 21 år, søn væver
Mette Marie Christensen, 15 år, datter, sypige
Ane Marie Poulsdatter, 78 år, enke, husfaderens svigermor der af ham forsørges ( Ane Sophies mor)

Note:

 

Sønnen Svend var åbenbart Pramdrager * han blev gift med Karen Jensdatter (jf FT 1834, Balle Sogn)

Pramdragere trækker varer op ad Gudenåen
Det traditionelle Gudenå-fartøj var en fladbundet pram, også kaldet en kåg. Besejlingen blev dog vanskeliggjort af den ringe vanddybde
visse steder. Sidst i 1700-tallet blev der iværksat opmudring af åen, og senere anlagdes en træksti langs åen. Ned ad Gudenåen kunne prammene glide med strømmen, men opad måtte de trækkes af heste eller pramdragere. Disse pramdragere var stærke og barske fyre.
Pramfarten havde sin storhedstid i 1800-tallet, hvor der blev fragtet korn, tømmer, tegl, kul og især papir fra Silkeborgs papirfabrikker.
I 1918 blev kraftværket ved Tange opført, hvor Elmuseet er nu. Dæmningen hindrede fri passage. Det blev dødsstødet for pramfarten.