6xtip på Ottos Farmors side- Enevold Nielsens forældre:
Niels Enevoldsen - også kaldet Niels Kjærgård
* født omkring 1652 i Vesterlund, Thyregod sogn , Nørvang herred, Vejle amt
† død i 1732 i Kjærgård, Thyregod, Nørvang herred, Vejle amt
∞ gift med Mette Nielsdatter

Søn af ? ?
Stilling: Fæster på Kjærgaard i Thyregod

 Mette Nielsdatter
* født i 1652,
† død d 1/4 1732 i Kjærgård, Thyregod
∞ gift med Niels Enevoldsen-Kjærgård
datter af Niels Iversen og Kirsten Pedersdatter

Børn:
Peder Nielsen
* født i 1681
Enevold Nielsen
* 1682 i Thyregod, Nørvang herred, Vejle amt,
† d. 11/3 i Baggeskjær, Rind og Herning sogne, Hammerum herred, Ringkøbing amt, begravet på Herning kirkegård ∞ gift med Hanne Pedersdatter ( i vores slægt)
Iver Nielsen
*født i 1685 i Kjærgaard, Vesterlund, Thyregod sogn, Nørvang herred, Vejle amt

Appelone Nielsdatter
*født ?

 Note:

En Fæster var en gårdmand eller husmand der havde indgået en kontrakt med en godsejer om at måtte få brugsretten over en gård eller et hus mod at svare afgifter i form af naturalier, (naturprodukter, ofte levnedsmidler eller andre fysiske goder, i modsætning til penge).arbejdskraft og / eller penge. Det hed " at fæste en gård" Fæstevæsenet fandtes fra midten af 1200-tallet og frem til 1919 hvor det blev afskaffet ved lov.

Fæsterens forpligtelser
Kontrakten mellem godsejer og fæster fandtes siden sidst i 1500- tallet på skrift og kaldtes for fæstebrevet. Her blev det bestemt, hvad fæsteren skulle yde for den "nydelse", at han fik gården eller huset overdraget. Han skulle yde tre ting: indfæstning, landgilde og hoveri. Indfæstning – i ældre tid også kaldet stedsmål – skulle erlægges ved overtagelsen af fæstet. Det var en slags udbetaling. Landgilde var en årlig naturalieafgift, der eventuelt også kunne erlægges i penge. Af bevarede fæstebreve fremgår det, at afgifterne blev meget nøje opgjort i antal æg, fjærkræ, grøntsager og meget mere.
Hoveri blev til gengæld ikke nærmere specificeret. Det blev kun angivet, at det skulle ydes "som sædvanligt". Det betød, at fæsteren skulle yde så meget hoveri som godsets andre fæstere. For fæstere, der boede for langt væk til dagligt at møde op til hoveriydelsen, blev det aftalt, at de enten kun kom i højsæsonen eller slet ikke. Til gen-gæld skulle fæsteren så betale en pengeafgift. Ud over disse afgifter var fæsteren også forpligtet at holde gården og
inventaret ved lige.