5xTip på Ottos farmors side Oluf Jespersens far: 

Jesper Jensen
*født d ?
† død d. ?
∞ gift med ? muligvis været gift 2 gange
søn af ? ?

Børn:
Christen Jespersen
*født d ?
† død d. ?
∞ gift med herredsfoged Knud Pedersen Sølvtofts datter: Hylleborg
Der er uden tvivl også et vist slægtskab med en anden Amtrupfamilie, Graversen familien men hvordan det hænger sammen vides ikke
det se ud til at familien forlader stedet måske omkring 1730-40 men dette vides heller ikke med sikkerhed
Oluf Jespersen (i vores slægt)
* født i 1712 i Snejbjerg sogn, Hammerum herred, Ringkøbing amt
† død i 1802 i Snejbjerg, begravet d. 22-6 1802 i Snejbjerg
∞ gift med Marie Christensdatter (i vores slægt)

Man ved at Oluf Jespersen formentlig kommer til Amtrup i Snejbjerg omkring 1761, man ved ikke hvor de kommer fra og hvor Oluf Jespersen og Ane Marie Christensdatters ældste børn er født men efter alt sandsynlighed er det dem som er nævnt som fadder i Rindum i 1749 og derud over ved man ikke meget om dem før de dukker op i Snejbjerg omkring 1760-62
Med hensyn til den gamle Amtrupfamilie så ved man med sikkerhed at Jesper Jensen bor der og er en kendt person på egnen i sidste halvdel at 1600 tallet
Han har muligvis været gift 2 gange og kan godt have fået børn så sent som i begyndelsen af 1700-tallet.
Man ved også at Jesper Jensen havde en søn Christen Jespersen som var voksen og havde gården i 1719, evt. andre børn er der ingen kendskab til.
Teoretisk set kan Jesper Jensen godt være far til Oluf Jespesen

Note:
Jesper Jensen kunne godt være den Jesper Jensen som er omtalt i denne notis fra Ejnar Bjerre Jørgensen.
Gårdhistorie i afsnittet om Skærlund
Skærlund.
I 1584 hørte Skærlund under Brandholm, det fremgår af en retssag imellem Jacob Skram til Fruergård og Ove Juul til Kjeldgård, der ser ud til at have ejet Brandholm. Jens Christensen, der var foged på Brandholm havde fået retssagen udsat, da Ove Juul befandt sig i Norge, og det var Jacob Skram ikke tilfreds med. Sagen drejede sig om et hus og en fold på en forte imellem Skærlund og Døvling. D. 12. marts 1631 solgte Sophie Below Brandholm med bl. a. Skærlund til Otte Giøe, og han solgte godset videre allerede d. 13. marts samme år til sin bror Eskild Giøe. Da Eskild Giøe døde, solgte hans bror Falch Giøe Skærlund til Jacob Ulfeld til Karstoft på Eskilds børns vegne. Skødet er dateret d. 19. april 1651. Jacob Ulfeld udstedte et pantebrev til Falch Giøe på købesummen, men der står ikke noget om, hvem der var fæster og beboede Skærlund. Antagelig er det hele Skærlund, det drejer sig om. 30 år senere blev det udstedt et pantebrev på en fjerdepartsgård i Skærlund. Viborg Landsting. SP. 19. Fol. 428. Jacob Ulfeldtz Pantebref till Christen Nielszen 315 Rixdr. in specie. Pandtsetter ieg Jacob Ulfeldt til Karsztofft fra mig og mine kiere Søstre som deris Laugværge til denne Dag, fra dennem og deris Arfvinger, saa vel fra mig og mine Arfvinger, til bemte. Christen Nielszen og hans Arfvinger, een min Bundegaard, liggendis j Coldinghuus Lehen, i Nør Vangsherret, udj Brand Sogen, kaldes Schærlund, nemblig en Fierdepartsgaard, som Gudmand Byresen endnu iboer, hand og hans Hustrue Liszbeth Pedersdaatter till fornte. Christen Nielszen hafver afstandet og for hannem oplat. Samme Fierdepartsgaard som den nu forefindes med Biugning, Grund og Eyendomb, og dennem for deris Afstaaelse og min Sahl. Faders Frihedtzbreff paa samme Gaard hafver fornøyet og betaldt, som Christen og hans Arfvinger hereffter maa niude, bruge og beside, schylder aarligen effter Jordebogen ½ Fr. Smør, ½ Oxse at stalde, en Fierdepart af et Svin, en Fierdepart af et Faar, en Fierdepart af et Lamb, ½ Gaas, ½ Hønne, 10 Eeg, en Fierdedel Tømmer Træ, 2½ Schpr. Aare Giesterj, hvilchen forbemelte Fierdepartgaard, dens Landgilde, Herlighed, Ager og Eng, Jagt og Schytterj, Fiskevand, Fægang, Thørvegrøfft, Liungslet, Kier og Moeser, vaat og tørt, indted undertagendes i nogen Maader, schall Christen Nielsen hafve, niude og bruge til et fuldt brugeligt Pandt - (o. s. v. forkortet). Venligen ombedet erlige og velbr. Mend Conrat von Høvelen til Brandholm og Sifvertt Friis til Mørup med mig til Vitterlighed at underschrifve og forsegle, diszligeste til Vitterlighed hafver underschrefvet og dette saaledes bekiender Gudmand Byresen udj Schærlund, saa vit hannem og hans Hustrue vedkommer med trej Bogstaufver undertegnett. Actum Karsztofft den 23. Decembr. Anno 1680, Jacob Ulfeldt Jacobsen, mppria. Conrat von Høvelen, mppria. S. F. L. G. B. S. ******* Til belysning af Christen Nielsens identitet tjener følgende indførsel i samme protokol på samme folio: Sifvert Friis og Fru Anne Galt, deris Gafvebref till Christen Nielsen Obenroe (Omvraae?) Efftersom dett hafver behaget den alleene goede Gud ved it kierligt Egteschab at samle erlig og velagte unge Karl Christen Nielsen Oben Roe og voris kiere Daatter Wibeche Friis, da er dett med begge voris frj Villie og Minde, at forschr. Christen Nielsen Obenroe schall hafve till Medgifft med voris kiere Daatter Jomfrue Wibeche Friis, een af voris Gaarde, liggendis her i Hammerum Herret i Rind Sogen i Lind Bye, som Anders Christensen nu paaboer og i Brug hafver - (o. s. v.) Desz til Vitterlighed hafver ieg Sifvert Friis min adelig Zignette her undertrøgt og med egen Haand underschrefvet, saa og ieg Fru Anne Galt min egen Haand underschrefvet, og venlig ombeder Jens Pedersen i Vester Høgild og Jesper Jensen i Amtrup med osz til Vitterlighed og Stadfestelse at underschrifve. Actum Mørupgaard den 7. Augusti Anno 1680. Sifvert Friis, Eghd. Anne Galt, Eghd. Jens Pedersen, egen Haand. Jesper Jensen, Eghd.