11 x tip på Ottos fars side- Niels Lassens forældre:
Las Michelsen også kaldet Las Mikkelsen og Las Michelsen Bindesbøl
*født ca 1475 i Obling, Sønder Bork sogn, Nørre Horne herred, Ringkøbing amt
† død omkring januar 1556 i Obling, Sønder Bork, Ringkøbing amt
∞ gift med Dorthea (?) Bertelsdatter
søn af Michel Ibsen og NN Bertelsdatter (?)
Stilling: Gårdejer i Obling og fra 1517 herredsfoged i Nørre Horne herred
NN Bertelsdatter måske hed hun Dorthea men det vides ikke med sikkerhed
*født ca 1480 i Obling, Sønder Bork sogn, Nørre Horne herred, Ringkøbing amt
† død i 1540 i Obling, Sønder Bork sogn, Ringkøbing amt
∞ gift med Las Michelsen
datter af Herredsfoged
Børn:
Niels Lassen
* født ca 1515 sikkert i Obling, Nørre Bork sogn, Nørre Horne herred, Ringkøbing amt.
† død d. 18-10 1600 Halshugget på Nørre Horne herred tingsted, begravet i Ådum, (havde begået manddrab)
- gårdejer og herredsfoged fra 1588 i Nørre Horne herred ( i vores slægt)
Bertel Lassen
* født ca. 1520,
† død d. ? – efterfulgte sin far som herredsfoged i Nørre Horne herred indtil 1588
Jørgen Lassen
*født ca 1522,
† død d. ? – gårdejer i Bovnum ved Tistrup
Anna Lasdatter
*født ca. 1527
† død d. ? ∞ gift med gårdejer Niels Sørensen i Sønder Bork
N N Larsdatter
*født ca 1530,
†død d. ? ∞ gift med gårdejer Torben Nielsen i Obling
Anna Lardatter
*født ca 1530
† død d. ? ∞ gift med Jens Iversen i Bindesbøl
Knud Lassen
* ca. 1535 i Sønder Bork
Las Mikkelsen var en meget velhavende mand i Obling by havde han 3 gårde hvoraf den ene var 4 gange så stor som en almindelig gård. I Sdr. Bork havde han 2 gårde samt en gård i Bovnum i Øster herred. (Bounum ved Ølgod)
Første gang han optræder som dommer på Nørre Horne Herreds tinge var 1517.
I 1533 var han i denne egenskab nærværende i en sag mellem adelsmændene Thomas Stygge til Frøstrup og Peder Christensen til Stubdrup. Sidste gang, Las Mikkelsen optrådte på tinge, var 1544.
Las Mikkelsen blev tid efter anden en rig mand, således fik han d.3. august 1528 med Kongelig bevilling skøde på en gård i Sønder Bork og frihed på en gård, som han tidligere havde ejet.
Under grevefejden stod Las Mikkelsen på Christian IIII´s og Adelsmændenes parti, han forsøgte den 30. juli 1534 på Tinget at overtale de ophidsede bønder til at være hørige og lydige over for Lensmanden på Lundenæs.
Efter fejdens afslutning fik Las Mikkelsen som en kongetro mand lov til at beholde sine ejendomme ubeskåret,
hvilket fremgår af et dokument af 8. marts 1543, der meddeler herredsfoged Las Mikkelsen i Nørherred brev på,
" at efterdi han har bevist, at han ikke var med Skipper Clement, Thomas Riber eller dennes tilhængere, men har vist sig tro og villig mod Kgl. Majestæt og dennes krigsfolk, da må han og hans arvinger nyde den bondegaard i Obling i Bork sogn, som han nu selv ibor, saa fri og for saadan landgilde som han havde før fejden."
På et tingsvidne af 3. juli 1522 var der oprindelig 3 segl, hvoraf de 2 er bevarede. Sandsynligvis er det første af disse Las Mikkelsens. Teksten i seglet kan ikke læses, men i midten af seglet skimtes en armbrøst.
Navnet på Las Mikkelsens hustru kendes ikke, men hun synes at være datter af herredsfoged Bertel Lassen i Hor-ne Herred, der nævnes omkring 1480. Denne antagelse støtter sig på, at Las Mikkelsens næstældste søn blev døbt
Bertel, hvad der passer med gammel opkaldelsesskik
Der er i 1608 et brev udstedt et brev af kong Christian den 3. hvori der står at afdød Las Michelsen, en af hans hu-struers forældre, der før ham har boet på den ham nu tilhørende gård i Obling ikke har været med i det Opløb der var med Skipper Clemens-fejden hvorfor Las Michelsen og hans arvinger må beholde gården.
Note:
I bogen fra Jens Abiltrup og slægten bog 2 står der: I et kongeligtbrev af 3. august 1528 at herredsfogedens navn blev Lawris Michellsszenn
I 1517 optrådte Las Mikkelsen første gang som Hereredsfoged, og i 1533 var han i denne egenskab nærværende i en sag mellem adelsmændene Thomas Stygge til Frøstrup og Peder Christensen til Stubdrup. Sidste gang, Las Mikkel-sen optrådte på tinge, var 1544.
Las Mikkesen, støttede kong Christian 3. og adlen under Gevens Fejde.
Hans var muligvis også søn af herredsfogeden Mikkel Lassen.
Note:
I bogen af Jens Abiltrup slægt bog 2 står der:
Bertel Lassen eller Borthill Lassen som man den gang skrev det står der at han i 1580 dømte i en sag vedrørende gården Gyris i Oddum sogn. Da hans fars død måtte være indtruffet omkring 1555 har han overtaget herredfogedstillingen og beholdt den indtil 1588 da han afstod gården til sin søn Mads Bertelsen. Broder Niels Lassen må her have overtaget rollen som herredfo-ged.
I bodelingen fik Bertel den store gård. Niels Lassen og svogeren Theben Jensin fik hver en gård i samme by. Jørgen Lassen og svogeren Niels Sørensen arvede en gård i sdr. Bork og Knud Lassen arvede en gård i Bovnum i Thistrup.
Datteren Ane som intet gods fik blev gift med den rigeste ansete mand Jens Iversen i Brandsbøl. I de efterfølgende år var der en langvarig strid imellem børnene og børnebørnene vedr. arven og hvem der ejede hvilken gård samt deres værdi. Resultat?
Generelle notater: Ved skiftet efter faderen fik Niels Lassen tillagt bondeskylden i svogeren Niels Sørensens gård i Sønder Bork. Desuden overtog han en af faderens gårde i Obling, Sønder Bork Sogn og besad denne som selvejer indtil sin død. Samtidig bestred han i en lang årrække hvervet som herredsfoged i Nørre Horne herred.
10. Febr. 1580 (Rbhvii.). Aabent Brev, hvorved Kongen, der vil have Koldinghus Len som sit eget fri Enemærke og i den Anled-ning har tilskiftet sig alt Adelen tilhørende Gods i Brusk. Andst, Endle, Holmundtz og Jarlo Herreder, bestemmer, at Lensmanden herefter skal have alle Præster og Degne. Kirke- og Præstetjenere i ovennævnte Herreder i Forsvar, konfirmere dem, naar de ere lovlig kaldede og kendte duelige af Bispen, have Ret til at bortfæste Kronens og Kirkens Parter af Tienderne og Kirkejorder-ne og raade for al anden Kirkens Indkomst, uden al enten Stiftslensmanden, Kapitlet eller Kantoren i Ribe herefter i nogen Maa-de maa befatte sig dermed. Han skal i Forening med Skriveren paa Slottet (osv. som i ovenstaaende Brev om Skanderborg Len, kun at der i Stedet for Stiftslensmanden i Aarhus Stift staar Stiftslensmanden og Kapitlet i Ribe). J. R. 3, 46
Note:
Fra Egon Clausen´s bog: Fodrejse ad tilgroede spor 2010: (om gårdene og trolddom)
I Obling ligger gårdene på række ligesom de gør i Sønder og Nørre Bork, Gårdene i Obling hedder Overgård, Ob-linggård, Ramsinggård, Stensgård og Nissengården,
Det hed de også dengang da Gertrud på Stensgård fik ondt i underlivet og død af det. Hun var overbevist om at der måtte ligge trolddom bag og hun vidste også hvem der havde givet hende den onde sygdom, det var nabokonen der hed Maren og det sagde hun til præsten og så døde hun. Det skete i året 1635
( se mere om under 9x tip Las Nielsen om Maren og hekse)
i 1635 var Obling stort set ikke andet end en samling forblæste huse og gårde og vejen var vel nærmest nogle hjul-spor hvad Fjorden angik var den mere en havbugt end en Fjord så Vesterhavet stod lige ind på den lave kyst og fik jævnligt vandet til at gå ind over marker og enge. De folk der boede i Obling dengang havde havne som Lars, Anne, Mikkel, Dorthe og Maren og de var uden tvivl jævne almindelige vestjyder. Små og forslidte har de fleste af dem
været og læse kunne de vel ikke men jeg syntes alligevel jeg kendte dem for det er mine forfædre og formødre med en ukendt tip-tip-tip foran. De har sikkert haft nogle af de sammen ansigtstræk og samme arveanlæg og måske den samme humor ?
Jeg ved også at de festede dansede kædedans og sang ældgamle danseviser, Jeg har endda hørt at den særlige
Borkingdans der endnu danses på Færøerne skulle have sin oprindelse her.
Hvad fremmede angår har de uden tvivl set på en enhver fremmed med mistænksom nysgerrighed, for tiderne var urolige og der var meget elendighed og mange tiggere der drog rundt i små flokke og stjal, hvor de kunne komme til det. Men en turist fra det 21. århundrede ville nok ende med at blive budt ind omkring grødfadet til en snak og måske også et glas øl eller to og når den gensidige tillid var etableret og sprogvanskelighederne overkommet ville de fortælle om manden på Oblinggård der havde ligget med sine niecer men som snød sig fra dom og straf ved at dø fra det hele og så ville de fortælle om de lokale hekse der var dem en fandens plage. Beviser var der nok af.
En snaksom kone kunne således berette at hun en dag havde set en stor flok katte ved sin stalddør og nogle dage senere så hun så hun en stor flok mennesker ude på vejen og denne gang var de som mennesker at se på, så vidste hun at der var hekse i nærheden og en aften kom en flok harer ind i stalden hos en mand og da han slog løs på dem forvandlede nogle af dem sig til mennesker. En af dem lignede endda Maren der havde forgjordt konen på Stens-gård. Alle vidste at Maren havde særlige evner. Hun kunne signe mod forvridninger og tordenvejr og som sådan var hun efterspurgt men hun havde desværre også noget galsindet og når hun blev vred kunne hun bruge hårde ord.
En dag var Maren kommet op at skændes med en nabo hvis føl løb ind i hendes korn. Hun havde skældt ham ud og truet med ham med al mulig djævelskab, derefter revnede hans finger og der groede ligesom en grøde i hans mund.
En anden mand nægtede at pløje for Maren den dag hun ønskede det og få dage senere fik han en sygdom og døde meget tyder således på at Maren var heks og hun blev da også stillet for det lokale kirkenævn og dømt til at blive brændt på bålet. Af angst for ilden bad Maren så mindeligt om at blive halshugget før brændingen men om man var så human at huggede hovedet af hende før hun blev kastet på bålet vides ikke.
Kong Christian d III.
*født d 12 august 1503 Gottorp slot, Slesvig by, Tyskland
† død d.1 januar 1559, Koldinghus, Kolding.
Grevens fejde