10x tip på Ottos side
Erik Mortensen Grøn også kaldet Erik Grøn til Ørnhoved
*Født omkring 1530
† død før 1583 i Ørnhoved, Tjørring sogn, Hammerum herred, Ringkøbing
∞ gift før 1556 med Karine Iversdatter Blik
søn af Morten Grøn og ?

Karine Iversdatter Blik
*født omkring 1533
† død efter 23 -8 1599
∞ gift med Erik Mortensen Grøn
Datter af Iver Andersen Blik og ?? Poulsdatter

Børn:
Karine Eriksdatter Grøn (i vores slægt)
*født omkring 1558
† død efter 1616
∞ gift med Niels Hansen senest i 1583 i Grimlund, Hoven sogn, Nørre Horne herred, Ringkøbing amt
Maren Eriksdatter Grøn
*født omkring 1560 i Ørnhoved, Tjørring, Hammerum herred, Ringkøbing amt
† død før 1599 i Ørnhoved, Tjørring, Hammerum herred, Ringkøbing amt
∞ gift med Christen Frandsen Munk efter 1583
(denne familie kan findes hos andre slægtsforskere)
Johanne Eriksdatter Grøn
*født omkring 1562
† død omkring 1626
∞ gift 1 gang før 1583 med Sejer Andersen Bonde
∞ gift 2. omkring 1600 med Jesper Pedersen
En del kunne tyde på et adelskab. I et skøde fra 1626 købte Jesper Pedersen i Oustrup sammen med "min kære hustru ærlig og velbyrdig Johanne Grøn, en selvejergård i Farre, Sporup sogn, Ordet velbyrdig blev kun anvendt på den tid om adelige personer.
Johanne Grøn blev gift 1. gang med ridefoged i Skanderborg Len Sejer Andersen i Oustrup, Røgen sogn, han død i 1598
2. gang blev hun gift med herredsfoged i Gjern herred Jesper Pedersen han død omkring 1650
Det har været antaget at hun var af den lavadelige slægt Grøn men det er vist ikke rigtig, men rigtig er det at hun havde en søn med navnet Erik, der kunne være opkaldt efter morfaderen, der ser ud til at de havde ejet Oustrupgården, Ovstrupvej 95, 8472 Sporup
Johanne er nævnt flere steder i andre slægter.

Der kan evt. være flere børn i ægteskabet men det vides ikke med sikkerhed.

Om det er den rigtig Erik jeg har fat i vides ikke helt med sikkerhed jeg vælger dog at sige at Erik Mortensen Grøn er vores forfædre, familien Grøn er meget kompliceret men der må være en forbindelse til Ørnhoved ved Tjørring i Herning og til Erik Mortensen Grøn Dog er det sikkert at Erik Grøn til Ørnhoved blev gift med Karine Blik


Våbenskjold for Karine Iversdatter Blik

Note fra den komplicerede familie !!
Retssagerne efter Peder Munk Jens Barfod i Lydum Hede stævnede 7.12.1616 på Viborg landsting fru Karen, salig Peder Munks enke, angående en gård i Nissum, som Peder Munk havde købt af fru Karen Nielsdatter i Trabjerg, Gudum sogn.
Jens Barfod mente, at Karen Nielsdatter ikke kunne sælge hendes børns fædrene gods. Stævningen gjaldt også resten af en arv, som Jens Barfods hustru og hendes søskende var tilfaldet efter deres "farsøster, fru Gertrud Olufsdatter, som døde i Staby Kærgård"24.
Dommen lød, at skødet var gyldigt, da det havde været på tinget, og da Karen Nielsdatter var adelig.25 Det fremgår også, at Karen Nielsdatter på Ulfborg herredsting 22.8.1607 med sin søns samtykke havde optaget muld på kniv og givet Peder Munk et uigenkaldeligt skøde på gården i Nissum.
Sagen må forstås sådan, at Jens Barfods hustru er datter af Karen Nielsdatter i Trabjerg og Simon Olufsen i Holm, herredsfoged i Ulfborg herred, død o. 1609. De havde endvidere sønnen Oluf Simonsen, som 1609 sammen med moderen solgte den søndre gård i Trabjerg.26
Gertrud og Simons far, Oluf Simonsen, var også herredsfoged i Ulfborg herred. Karen Nielsdatter i Trabjerg var datter af Niels Andersen i Trabjerg og Kirstine Andersdatter, der var datter af Anders Poulsen i Lund i Roum sogn.
Han var af den lavadelige slægt Byrialsen, kendt som "De Rinds herreds knaber"

Gertrud Olufsdatter, gift med Laurids Nielsen i Tanderup i Snejbjerg sogn ved Herning.28 Laurids Nielsen nævnes 1575, hvor Knud Gyldenstjerne til Vosborg fik kongelig tilladelse til at afkøbe ham ejendommen Tiphede i Ulfborg herred.
Det hedder i et brev af 19.6.1582, "at Malthe Jensen (Sehested til Holmgaard) står i handel med Lars Grøn i Tanderup om Tanderup, Krogstrup og Fonvad, i hvilke der tilkommer kongen nogen rettighed, hvorfor kongen bevilligede Malthe Jensen kronens ret i de tre gårde, og det måtte være ham frit at købe dem af Lars Grøn".29 Der er ikke tvivl om, at Laurids Nielsen i Tanderup 1575 og Lars Grøn i Tanderup 1582 er samme person. Hans segl var ved hyldningen 13.7.1580 et lodret delt skjold og deri en snog, formodentlig slægten Tanderups våben.30 Laurids Nielsen kaldte sig åbenbart Grøn efter sin mor, men anvendte faderens segl.
I en dom fra Viborg landsting 29.7.1581 kaldes Laurids Nielsens hustru "ærlig og velbyrdig frue Gertrud Olufsdatter".31 Lars Grøn fik 29.4.1585 brev på kronens korntiende af Stavning sogn kvit og frit og 6.2.1587 fik fru Gertrud Olufsdatter, Laurids Grøns enke, brev på samme.32
Ægteparret havde ingen børn. Peder Munks hustrus morfar var Erik Grøn til Ørnhoved, død ca. 1583, fætter til Laurids Nielsen Grøn til Tanderup, der var gift med fru Gertrud Olufsdatter Efter dette synes det klart, at Gertrud Olufsdatter i Tanderup døde i Staby Kærgaard. Ifølge Trap Danmark var Gertrud Olufsdatters niece Karen Munk, men det var Karens mor Marine Grøn, der var niecen.
Ifølge Trap Danmark ejede både Gertrud Olufsdatter og Peder Munk Staby Kærgaard, men dette er ikke korrekt.
Trap Danmarks kilde er Større Danske Gårde, bind VIII, 1936, men her angives ingen kilder.
Formodentlig er det oplysningen fra landstingssagen om, at Gertrud Olufsdatter døde i Staby Kærgaard, og det at Peder Munk nogle gange skrives "til" Staby Kærgaard, der har ført til antagelsen om dette ejerskab.
Der er ikke underligt, at Gertrud Olufsdatter var på Staby Kærgaard hos Peder Munk og fru Karen. Hun var jo gift med Laurids Grøn, og hans fætter Erik Grøn var Karen Munks morfar, og alle hendes samtidige i slægten var døde og borte. Det er heller ikke mærkeligt, at Peder Munk handlede med Karin Nielsdatter i Trabjerg, som jo var Gertrud Olufsdatters svigerinde.

18.1.1617 sagsøgte Peder Munks enke, fru Karen Munk, og hans børn Karen Nielsdatter i Trabjerg, fordi hun uberettiget havde skødet en gård i Neder Faldborg, Haderup sogn, til Christen Jensen i Bredvig i Ørre sogn. 15.2.1617 var sagen på landstinget, men blev opsat i 14 dage. 35 1.3.1617 var sagen igen for. Christen Jensen fremlagde Karen Nielsdatters lovbydelsesvidne af Ginding herredsting af 2.11.1615 på gården samt tingsvidne af samme herredsting 23.11.1615, ifølge hvilket fru Karen Nielsdatter havde skødet gården til Christen Jensen.
Rådmand Svend Christensen i Lemvig, der førte sagen for Karen Munk, søgte at bevise, at Karen Nielsdatter var inkompetent til at udstede noget skøde. Det gjorde han ved at fremlægge en herredstingsdom af 21.6.1610, der dømte hende til at betale Peder Munk 400 dlr., som hun skyldte ham, samt en herredstings æskning af 19.7.1610, en landstingsæskning af 19.1.1611 og et rigens rets 15 dages brev af 21.2.1611, som Peder Munk havde fået over fru Karen Nielsdatter for de nævnte 400 dlr. Endelig fremlagde han en uendelig landstingsdom af 22.6.1616, der kendte lovbudsvidnet og skødet magtesløse.36 Christen Jensen anførte, at Karen Nielsdatter var adelig, og at landstinget derfor ikke kunne dømme om hendes lovbudsvidners og skøders gyldighed og henviste til en landstingsdom af 2.3.1611, hvor man afviste at dømme over et af Karen Nielsdatter udstedt pantebrev. Landstinget henviste sagen til rettertinget.

Samme dag, 1.3.1617, var sagen igen for. Der blev fremlagt et vidne af Ginding herred 21.3.1616, at Christen Pedersen i 20 år ikke havde ydet bondeskyld til Karen Nielsdatter men til forskellige bønder og sidst til salig Peder Munk og hans enke. Christen Jensen krævede vidnet dømt magtesløst.38 2.8.1617 og 17.1.1618 var sagen igen for, men den tilbagevistes til herredstinget.
Af sagen 17.1.1618 fremgår, at fru Karen Munk nu skrev sig til Ørnhoved i Tørring sogn ved Herning. Hun var da gift med Niels Mogensen Munk til Ørnhoved.
Hun levede 27.4.1622, men var død før 23.7.1625, hvor Niels Munk blev gift anden gang. 2.8.1617 var en ankesag fra Ulfborg herredsting for landstinget. Peder Munks enke, fru Karen, havde sagsøgt brugerne af Madum Kærgård til ydelse af ægt og arbejde.
I sagen blev fremlagt et vidne af Ulfborg herredsting 7.7.1604, at borgmester Peder Pedersen Skriver i Ringkøbing gav Peder Munk en part af Madum Kærgård, som hans hustru Lisbet Iversdatter havde arvet, til brugeligt pant. Ifølge en dom af Ulfborg herredsting 4.11.1615 var pantebrevet ved Peder Munks død lagt i et forseglet skrin og kunne derfor ikke fremlægges.
Herredsfogden afviste da kravet. Karen Munk krævede ved byfoged Jens Nielsen i Holstebro dommen kendt magtesløs.
Borgmesteren havde nedlagt forbud m.v. som landstinget ophævede, da pantebrevet nu var blevet fremlagt.

                                                        Ørnhoved anno 1976

               Der blev opført et nyt stuehus i 1900 tallet og Ørnhoved så sådan ud i 1911
Ørnhoved har været en Hovedgaard, der 1525-1543 beboedes af Morten Grøn, og 1560 af Kronen blev tilskødet Laurids, Erik og Mette Grøn „mod Afgift som før Fejden".

I 1598 kom den ved Mageskifte med Kronen til Christen Munk og tilhørte 1625 Niels Mogensen Munk og dennes Søn Mogens Nielsen M. 1655, men Jak. Grubbe 1645 og Erik Lunov 1660 og 1661 atter Mogens Nielsen Munk. Erik Lunovs
Arvinger skødede 1684 Ø. til Claus Dyre til Sindinggd., der 1685 skødede Ø. (20 Td. H.) til Jens Giødstrup, som 1704 skødede Ø. (16 Td. H.)
for 200 Rd. og 1400 Sldlr. til Niels Larsen. 1722 skødede Albret Leegaard Ø. med Gods (13 og 3 Td. H.) til Jens Poulsen, der 1731 solgte Ø. til
Lars Nielsen Schophuus.
Han solgte 1735 Ø. til Matthias Jacob Nielsen, der 1743 skødede den til Jens Christensen; han skødede 1749 Ø. til sin Broder Morten C., som 1756 solgte den (16 Td. H.) til Anders Rasmussen, der 1760 solgte den (13) med Afbygger (3 Td. H.) for 1000 Rd. til Laurids Lauridsen Nybo; 1808 ejedes den af Laust Nybo.
Allerede i 2. Halvdel af 18. Aarh. var alt Bøndergodset bortsolgt. I 19. Aarh. har den været ejet bl. a. af Etatsr. Fjeldstrup til Sindinggd., der opførte det nuv. Stuehus, af Grundmur.
Nuv. Ejer er Kristen Hauge Kristensen.
Ved Sivebæk er der fredlyst en Gravhøj.

Note:

"og videre anføres at i 1560 fik hans (Lars Nielsen bror til Morten Grøn broderbørn, Laurids, Erik og Mette Grøn af kronen et ejendomsbrev på Ørnhoved mod at svare årlig afgift som før fejden ( Skipper Clemens fejden 1534)"
hvorefter de oprørske selvejerbønder blev frataget deres selvejerret, som de derefter måtte løskøbe hos kronen eller forblive fæstebønder.
Ørnhoved blev altså først indløst 26 år efter fejden.