10 x tip på Ottos fars side Edel Andersdatters forældre:
Anders Jepsen
*født omkring 1475 i Trabjerg, Borbjerg sogn, Ringkøbing amt
† død i 1557 i Trabjerg, Borbjerg sogn, Ringkøbing amt
∞ gift omkring 1496 med Margrethe Christiansdatter
Søn af : Jep Christensen og Marine Jeps kone
Stilling: Gårdmand og Herredsfoged i Trabjerg
Margrethe Christiansdatter
*født d. ? ca 1496
† død omkring 1568 i Trabjerg, Borbjerg sogn, Ringkøbing amt
Datter af ?? måske Christen Pedersen der levede i Aal men det er meget usikker
Hun kan også være datter af Christen Christensen, der ejer en del af Trabjerg
∞ gift efter 1486 måske i 1493 Anders Jepsen
Stilling: Gårdmandskone i Trabjerg
Børn:
Kirstine Andersdatter
* født ca 1515,† død d.9/10 1589 i Løgager
∞ gift med Christen N. (Borger i Holstebro)
deres barn:
Jens Christensen Langelund
* født omkring 1540 i Holstebro † i 1606 i Langelund ( selvejer i Langelund)
∞ gift 2 gang med Gjøde Eriksen * omkring 1500 † død før 1578 (selvejer i Bjerre) (han var søn af Erik Gjødesen og ??)
deres barn:
Sidsel Gjødesdatter
*født ?, †død d ?
∞ gift 3 gang f. ? før 1578 med Jacob Bertelsen (selvejer i Løgager)
Niels Andersen
* født ca. 1516
† død d. 5/4 1554 i Trabjerg , Borbjerg sogn, Ringkøbing amt
∞ gift d. 22/6 1550 i Trabjerg med Kirstine Andersdatter (datter af Anders Poulsen i Roum sogn og hustru ??)
efter Niels død blev Kirstine gift 2 gang d. 17/10 1557 i Trabjerg med Jens Bang * født før 1535 † død efter 1569 Bosat i Trabjerg
Anne Andersdatter
* født ca 1518,
† død efter 155,
∞ gift med Søren Lassen (Borger i Holstebro) (han var søn af Las Wilsen Borgmester i Lemvig)
Edel Andersdatter (i vores slægt)
*født omkring 1520 i Trabjerg, Borbjerg sogn, Hjerm Herred, Ringkøbing amt (i vores slægt)
† død efter 1559 i Gimsinggård, Gimsing sogn, Hjerm herred, Ringkøbing amt (Børn: se under Edel 9 xtip)
∞ gift med Jens Pedersen i Moustgård (i vores slægt)
∞ gift 2 gang med Anders Christensen i Gimsinggård
Stilling : Gårdmandskone i Moustgård
Marine Andersdatter
* født omkring 1524
† død efter 1557
∞ gift før 1557 med Peder Tygesen i Hallinbæk
notat fra Ole Munk som har hjulpet mig med familiens aner som har været meget svært at finde ud af familien er blevet rodet sammen med en anden familie:
I 1496 købte Ander Jepsen 1/3 af en gård i Hoager af Biskob Iver Munk som handlede på Stubberup klosters vegne, årstallet er dog usikkert da Iver Munk først blev biskop i Ribe 1499/1500 og da ville Anders havde været 21 år.
Anders Jepsen fik i 1524 livsbrev for sig og arvinger på Hodsagergård og Brogård i Hodsager sogn og han ejede
bondeskyld i meget gods især i Borbjerg sogn hvor der i 1528 nævnes Dalsgård, Tinkerdal, Skave og Trabjerg som er hele byer.
Dette gods nævnes som arvegods i flere led af han efterkommere.
Anders Jepsen var en anset og velhavende mand, som efterhånden kom i besiddelse af meget jordegods.
I trabjerg i Borbjerg sogn lå en del samling gårde hvoraf han ejede de fleste i 1510 havde Vestervig kloster forlenet ham med 2 gårde i Borbjerg sogn i 1514 lejede han og hans hustru på livstid af Gudum kloster 1 gård i Felde i Ryde sogn.
i 1514 fik han af Kong Frederik I, for sig og sine arvinger til evig tid brev på Hodsagergård og Brogård i Hodsager sogn.
desuden ejede han en gård ved navn Hessellund og en 1/3 del af Hogagergaard i Borbjerg. Endvidere besad han 2 gårde i Haderup, nemlig Graasand og 1 gård i Høstrup samt gården Tinkerdal i Borbjerg samt nogle enge som blev brugt til Silkegård i Fledborg
Efter Skipper Clementsfejden i 1534 var de oprørske selvejerbønder blevet frataget deres selvejerret som de derefter måtte løskøbe hos kronen eller forblive fæstebønder
I den forbindelse findes følgende to indførsler i kancelliets registranter under 1. december 15425:
"Mester Mads Hvid, sognepræst i Holstebro, fik brev (af 1. dec. 1542), at efterdi han nu har været i kgl. Maj.s minde for sit, sin moders og medarvingers bondegods i Hardsyssel, har kgl. Maj. tilladt, at de, som er Jep Christensens arvinger, må beholde samme gods så frit og for sådan landgilde, tynge og afgift, som de gav og gjorde deraf før den sidste fejde (Clemensfejden).
Samme dag fik Anders Jepsen, herredsfoged i Trabjerg, et lignende brev på sit bondegods i Nørrejylland
Foruden ovennævnte gods havde Anders Jepsen i forlening 2 af Vestervig Klosters gårde i Borbjerg sogn. Forleningen eller fæstet må være gået over til hans søn, Niels Andersen, der efterfulgte faderen som herredsfoged, og som var død 1557, da der holdtes skifte efter ham, og videre til sidstnævntes datter, fru Karen Nielsdatter i Tra-bjerg, gift med Simon Olufsen, herredsfoged i Ulfborg herred.
Begge gårdene lå endnu 1650 til Vestervig kloster og i den ene boedefra 1615 til sin død i 1618 en Oluf Simonsen der vel må havde været herredesfogdens søn
Anders var ikke alene herredsfoged, men en tid var han også delefoged eller ridefoged på Lundenæs slot, hvilket tydeligt fremgår af nogle tingsvidner af Ginding herred af Karup birketing fra 1552.
Anders dør i 1557 og der er skrevet et skiftebrev:
Skiftebrev dateret 12 februar 1557. Anders Jepsens arvinger fremlagde skiftebrevet på Kongens Retterting i 1558, og her nævnes følgende arvinger:
E: Margrethe Christensdatter, Anders Jepsens efterleverske.
1) Anders Poulsen til Lund (Roum sogn) på vegne af sit datterbarn Karine Nielsdatter, salig Niels Andersens datter.
2) Søren Lassen, borger i Holstebro, på sin hustrus Anne Andersdatters vegne.
3) Anders Christensen i Moritzgaard (Movstgaard, Gimsing sogn) på sin hustrus Edel Andersdatters vegne
4) Peder Thygesen i Hallinbæk (vel Hallundbæk, Hodsager sogn) på sin hustru Marine Andersdatters vegne.
5) Gøde Eriksen i Bjerre (Åle sogn) på sin hustru Kirstine Andersdatters vegne
I Skiftet 1557 fik Anders Jepsens arvinger tillagt en lang række ejendomme, hvoraf der svaredes mindst 115 ørtug korn i afgift:
Enken Margrethe Christensdatter fik fjerdeparten af gården i Trabjerg, halvdelen af Biørnstrup (vel Bjødstrup, Gjellerup sogn), jord i Nørum og Lille Agerskov (Gjellerup sogn), 2½ gård i Nør Skave (Borbjerg sogn), en del af en gård i Skave, 1 gård i Neder Feldborg, Feldborg Mølle i fællesskab med de øvrige arvinger, 1 gård i Stendis, 2 gårde i Feldborg, 1 gård i Egebjerg, Brendegård (i Sahl sogn?), 1 gård i Høstrup, 1 gård i Vestorp, og Brogård (vel i Hodsager sogn). Dette bøndergods udgjorde halvdelen af Anders Jepsens ejendomme.
Salig Niels Andersens datter, Karine Nielsdatter, arvede en brorlod (nemlig faderens andel) efter Anders Jepsen: 3 fjerdeparter af gården i Trabjerg og 3 fjerdeparter i alle de eng og skovparter, som lå til samme gård. Yderligere en gård i Trabjerg, 1 gård i Kølvrå og en gård i Gråsand. Overlever Karine Nielsdatter sin farmor, skal hun også arve den resterede fjeredepart af gården i Trabjerg, imod at udlægge 3 ørte hartkorn til de øvrige arvinger (Karine Nielsdat-ters søn Oluf Simonsen solgte 1609 den søndre gård i Trabjerg til Peder Christensen (Nørkjær) i Hindsels, Hvidbjerg sogn, Refs herred).
Anne Andersdatter, gift med Søren Lassen i Holstebro, arvede en gård i Hodsager og 2 parter af en gård i Hogager.
Mariane Andersdatter, gift med Peder Thygesen i Hallundbæk (?) arvede Hedegaard, 1 gård Kyndestoft, Ginding Skov, og en del af 1 gård i Nør Skave.
Edel Andersdatter, gift med Anders Christensen i Movstgård arvede 1 gård Hessellund og 1 gård i Neder Feldborg.
Og endelig arvede Kirstine Andersdatter gift med Gøde Eriksen i Bjerre, 1 gård Hesselå, 1 gård i Feldborg og en del af en gård i Nør Skave.
Arvingerne opnåede imidlertid ikke at få låsebrev på de mange ejendomme, da adskillige personer tog genbreve og gjorde indsigelser.
Sagen trak i langdrag, og bedre blev det ikke, da kongen i 1571 befalede den tidligere ridefoged på Lundenæs, Thomas Svendsen, at stævne arvingerne, idet man fra Kongen ikke mente, at Anders Jepsen havde indløst alle ejendommene efter Skipper Clementsfejden.
Der faldt dom 1572 ved kongens retterting, hvor det blev bestemt, at sagen skulle henvises til fornyet behandling ved Herredsting og landsting pga. mange modstridende oplysninger.
Brev fra kongen via lensmanden til fogeden på Lundenæs Slot den 26. juli 1571:
Da Anders Jepsen, der boede i Trabjerg i Lundenæs skal have undslået sig noget forbudt Bondegods, hvilket hans arvinger endnu besidder, skal han, Thomas Hansen, der har været Hr. Erik Krabbes Foged på Lundenæs og tidligere har talt på dette gods, men ikke har forfulgt Sagen til ende, straks tale paa alt det af ovennævnte bondegods, som ikke er købt fri efter Skipper Clements oprør, og forfølge sagen til ende.
Til slut i brevet nævnes det, at Thomas Svendsen senere skal få tilsendt en fuldmagtsbrev til at føre sagen.
Nogen Tid efter modtog Søren Christensen tillige med de øvrige Arvinger Anmodning om at møde paa Landstinget i Viborg i Anledning af ovennævnte Sag.
Men samme Dag, 2. September 1571, som ovenstaaende kongelig Skrivelse blev udstedt, udstedte Kongen en anden Skrivelse, ogsaa vedrørende denne Sag, til Lensmandens Enke paa Lundenæs. Den havde følgende Ordlyd;
Til Fru Margrcttc, Hr. Erik Krabbes Enke.*'
"Kongen har givet denne Brevviser, Thomas Svendsen, Fuldmagt til paa Kronens Vegne at forfølge noget frit Bon-degods, som er blevet forbrudt til Kronen, men som nu Arvingerne efter Anders Jepsen i Trabjerg tilhold sig.Da Thomas Svendsen imidlertid for nogen Tid siden har leveret hende nogle Breve vedrørende noget af dette Gods, nemlig nogle Tingsvidner, lydende paa Graasand, en Gaard i Hostrup og en Gaard i Tinkcrdal, og en Herredstings-dom om de Enge i Simmelkjær, som bruges til Silkegaard i Feldborg, befales det hende at tilbagelevere ham disse Breve tillige med et Kronens Laasebrev paa de Enge i Simmelkjær, der bruges over Markskellet til Neder Feldborg, og et Genbrev, som Hr. Erich Krabbe havde taget i deres Laas, som de havde begyndt at forfølge paa samme Gods.«
Landstingsdommen i Viborg gik Arvingerne imod, idet det blev godtgjort, at paagældende Gods ikke var blevet købt tilbage efter Oprøret; men da disse nødigt vilde give Afkald paa Godset, lykkedes det Peder Skriver i Rævshoved og Jacob Bertelsen i Bjerre paa Arvingernes og egne Vegne at faa bragt en Ordning i Stand med Kongen, saaledes som følgende kongelig Skrivelse af 29. Maj 1573 udviser:-"
»Aabcnt Brev, at Arvingerne efter Anders Jepsen i Trabjerg og hans Hustru til arvelig Ejendom maa beholde det Bondergods, som de have tilholdt sig mere, end det Brev, Kong Christiern IH havde givet Anders Jepsen paa det Gods, han havde i Værge, formelder.Peder Skriver i Rævshoved og Jacob Bertelsen i Bjerge have nemlig nu paa egne og Medarvingers Vegne stillet Kongen tilfreds derfor. De skulle svare sædvanlig Afgift og Tynge deraf.
Anders Jepsen i Trabjergs kone:
Han var gift med Margrethe Christensdatter, død omkring 1568. - Om hende har der været fremsat flere hypoteser.
Oluf Nielsen antog, at hun var den samme Margrethe Christensdatter, som tidligere havde været gift med lensmanden på Riber- hus Jes Qvie (død ca. 1486-87).
Anders Jepsens farmor var søster til denne Jes Qvie, og Anders Jepsen skulle så have været gift med sin bedstemors svigerinde.
Det lyder usandsynligt, og Oluf Nielsen dokumenterer da heller ikke sin hypotese/påstand.
I flere slægtsbøger er Margrethe Christensdatter anført som datter af Christen Thygesen Barfod i Bjødstrup i Gjellerup Sogn ved Herning
Christen Thygesen kendes kun fra en enkelt notits fra begyndelsen af 1500-tallet. Men man ved intet om, at han skulle være en Barfod.
Denne slægt er først bevidnet i Bjødstrup i begyndelsen af 1600-tallet. Man ved heller ikke noget som helst om Christen Thygesens eventuelle børn. - Altså en helt igennem udokumenteret påstand om slægtskab
Tilgengæld er der en note som lyder sansynligt:
Note: Ribe, dombog under 7/6 1571 omtaler Margret Anderskone i Brabjerg(fejl for Tranbjerg) som arving efter broderen Jens Ulv i Vestbæk i Roager sogn (syd for Ribe) men vi ved dog stadig ikke noget om hvor hun kommer fra)
