min Farmor

Knud Svendsen Mor

Bine Katrine Jørgine Svendsen f. Pedersen
Kaldet: Katrine

* Født. d. 8-4 1907 i bedsteforælderens hjem i Branderup, Branderup sogn,Nørre Rangstrup Herred, Haderslev Amt, døbt i hjemmet 14-4 1907,        fremstillet i Branderup kirke d. 26-5 1907
† død d. 5-1 1985 (Egtved Kirkegård)

datter af: Chresten Nielsen Pedersen og Hansine Petrine Pedersen f. Asmussen.

∞ gift med Otto Laurits Svendsen d. 15-8 1926

Børn:

Jens Svendsen * 10-1 1927 Gram Mark ved Stilling/ Skanderborg, † død d.   Broager 
Jørgen Svendsen * født d. 17-6 1928, † død d.   i Århus bisat fra Jehovas vidner rigssal 
Peder Svendsen * Født d. 23-8 1930 † d 6-9 2009 begravet på Karstoft kirkegård
Birgitte Kirstine Svendsen * Født. 22-5 1936 † d. 18/10 1998 i Starup bisat fra Jehovas vidner rigssal i Grindsted.
Knud Kresten Svendsen (Min far) * født d 25-9 1942 Rømø  † død d. 4/9 2013, bisat d. 10/9 2013 på Øster Starup kirkegård.

Nota:
Katrines forældre kunne ikke bosætte sig i Sønderjylland fordi hendes Far var dansker, Sønderjylland var under Tyskland dengang. Kort tid efter hun var født, fik forældrene bud om at de skulle være Tyske statsborgere eller forlade landet. De pakkede deres sager og rejste til Årre ved Varde egnen. Hendes Far gik på daglejerarbejde og hendes Mor syede for folk. Senere flyttede de til Grimstrup hvor hendes Far blev Kirkebetjent,
Katrines Mor blev syg, hun fik blindtarms-bughindebetændelse, fødte en lille dødfødt Dreng og døde selv i løbet af kort tid d. 18-11 1908, på sygehuset i Esbjerg. hendes forældre er viet i Ribe Domkirke. Katrine kom til at bo hos Bedsteforældrene i Branderup og hendes Mor blev begravet på Branderup kirkegård. Katrines Far tog også til Sønderjylland igen og tog plads som karl på forskellige gårde

Uddrag fra Mit livs historie Skrevet af Katrine Svendsen:

Tiden gik min Tante Margrete og onkel Peder var som et ældre søskende for mig. Jeg mindes min gamle Oldemor, hun boede hos Bedstefars, hvor hun havde et lille kammer "mørk" helt uden vinduer, over hendes seng var der en hylde, hvorpå hun havde en kandisdåse og så stod der en lille natlampe uden glas, når hun skulle til at sove slukkede hun lampen med at vifte med sit hovedtørklæde, så sagde hun altid "såh lille Firres" Jeg mindes hende endnu så tydelig, når kagekonen kom fik onkel Peder og mig altid en Makron Tvebak og fik lov til at sove inde ved hende og lov til at kigge i et lille skrin hun havde, det var skønt. Hun døde da hun var 84 år.
Tiden gik og i 1914 udbrød første verdenskrig i august måned, vi var ved at bygge og kostald og stuehuset blev udvidet lidt. Vævestuen og Oldemors kammer blev lagt sammen og lidt af loen blev lagt til så der blev en stor stue, som så skulle blive Bedstemors sygeværelse gennem 22 lange år

I maj 1913 begyndte jeg at gå i skole, vi havde fået nye naboer som havde børn, så der var nogen at lege med og nogen at følges med i skole. Det var en slem omgang og skulle lære at tale Tysk og være sammen med andre børn, de ville drille og bange var jeg for alt nyt

Krigen gik sin gang så kom der bud efter min ældste onkel, han skulle med i krigen, lidt længere hen kom der bud efter nr. 2, da braste det for Bedstemor hun blev syg. Bedstefar stod alene uden hjælp af nogen andre end onkel Peder og med en syg kone, hvad hun fejlede ved jeg ikke, hun blev lammet og kom aldrig mere til at gå. Bedstefar var rasende på Tyskerne ingenting der havde med Danskhed at gøre måtte være fremme, den blå sangbog blev gemt, så simpel en ting som en kop med Dannebrog blev gemt
Skolen gik sin gang, om sommeren plukkede vi Brændenælder som der blev lavet tøj af, Løvet blev plukket af træerne i skoven, det var til foder til hestene ved fronten. Der var ikke meget at købe i butikkerne, vi lavede næsten alting selv, vi slagtede, kernede smør, kogte sirup af sukkerroer, kogte sæbe af alt affald fra når vi slagtede men det var "Smalhans" overalt, de stakler der ikke havde landbrug og manden var ved Fronten, konerne stod alene med en flok børn, mange byttede sig til brød for alt hvad de havde af værdi. Pengene havde ingen værdi og værst af alt var da der kom bud nu var den ene og så den anden faldet ved Fronten ved Verdun eller et andet sted nogen var savnet. Jeg mindes hvor ondt det gjorde i os børn i skolen når der sad den ene og så den anden og græd, de havde mistet deres Far eller Broder.

Tiden gik, min Far blev forlovet med Helene i 1917 giftede de sig, jeg var med til brylluppet der stod i Roost

Vi måtte ikke gå uden for vores by uden at vi skulle have en passerseddel , der stod soldater på vagt ved hver by skel
Nu skete det at jeg en gang imellem måtte besøge Far og Helene i Roost, jeg gik ned til Mejeriet og kørte med Mælkemanden lige til gården, 
Jeg husker ikke så mange ting mere fra den tid, skolen gik sin gang, jeg kom i den store skole, som det kaldes dengang. Læreren hed Schlytter, vi lærte ingen ting, lidt læsning og regning og ville vi ikke i skole, så blev vi hjemme.

Den 11 November kl 11 aften 1918 sluttede krigen, det var en bevæget tid. Soldaterne kom hjem fra Fronten, men desværre var der mange mænd, fædre og sønner som aldrig kom hjem igen, mange viste ikke om de var levende eller døde, men der var fest i hjemmene hvor Soldaterne kom hjem og sorg i de hjem hvor de ikke kom hjem, de var bleven dernede i den fremmede, de havde mistet livet for en sag som ikke var deres.
To af mine onkler kom ret hurtig hjem, først i November kom den yngste af dem hjem, han nåede ikke at komme til Fronten og ca. 14 dage senere kom nr. 2 hjem , efter en meget hård tur. Togene der gik hjemad var jo overfyldte, de hang på siderne af togene og tagene.
Jeg husker en eftermiddag under krigen, det begyndte at brumme, Bedstefar sprang op og kiggede ind i storstenen, men der var ikke ild i den, så syntes vi det kom oppefra loftet, vi gik ud for at se om der skulle være brand i huset, men hvad så vi : en flyvemaskine, det var det første vi så. I Tønder var der en flyvehal, den kunne vi se hjemmefra, hver aften kom der en Zeppeliner og gik ind, det lignede en stor cigar, der blev puttet i en æske. 

Så gik der godt et årstid hvor alt var rod, penge det var 1000 Mark og millioner men så godt som ingenting kunne købes, så begyndte det så småt at komme lidt varer fra Danmark. Onkel Kristian kom hjem fra England, han opholdt sig i København et stykke tid, krigsfanger var gæster i Danmark, de blev påklædt, fik fødevarer med hjem da de rejste, der var fest da onkel kom, jeg tror ikke han kom hjem ret lang tid før afstemningen fandt sted, det var den: 10-2 1920, men jeg husker han havde kaffe + sukker, kakao, risengryn og cigarer med hjem, det var ting jeg slet ikke kendte.

Der blev da heldigvis flest danske stemmer og i juni blev Sønderjylland genforenet med Danmark. Vi skolebørn var i Haderslev og se Kong Kristian og hans følge en times tid før han red på sin hvide hest over grænsen med en lille pige som han tog op på hesten, han havde et lille uheld med at hun faldt af hesten men hesten blev rolig igen, den var ikke vant til sådan en tummel og Kongen tog heller ingen skade og så var sagnet fuldendt, at Kongen skulle ride over grænsen på en hvis hest når Sønderjylland igen blev Dansk. Han kom også til Agerskov men da var han i bil, da var det forudsagt at en dansk Konge skulle binde sin hest ved en bestemt Hyldebusk men det ville han ikke for overtroens skyld.

Tiden gik og det blev forår, jeg kom ud af skolen Foråret 1921,I November 1922 kom jeg ud at tjene til Chr. Klausen i Agerskov, konen var kusine til min Mor, jeg var meget glad for at være der. De havde kun 1 lille pige på 1 år. Lønnen var 35 kr. pr måned og fri hver anden Søndag eftermiddag, men jeg var glad for de mennesker, der var nok at bestille, men det føltes næsten som en leg, det år jeg var der.

November 23 kom jeg til Peder Lund i Agerskov at tjene, lønnen var 500 kr. for et år, en ret god løn dengang, men frihed var der ikke meget af, men meget at bestille, Vi havde et stort hus, 3 lejligheder og 9 - 10 daglige mennesker, jeg skulle også hjælpe med at malke men det var kun 4 -5 køer hver gang og så skulle jeg passe kalvene.

Før jeg flyttede til P. Lund fik jeg en ny cykel, den betød meget for mig, nu kunne jeg cykle hjem, det var jo da hurtigere end at gå, selv om vejen hjem var ene markveje.

Året det gik datteren skulle være pige derhjemme og i November 24 måtte jeg så flytte igen, denne gang blev det til Skovlund, en dejlig gammel gård med et par ældre mennesker + 1 søn og ti karle, så det var en let plads, jeg skulle heller ikke malke hele tiden, der var en Fodermester til at passe køerne, men det varede kun så kort 3 måneder, så blev gården solgt. Fodermesteren hed Otto Laurids Svendsen. 

Uddrag fra min Bedstemors : " Mit livs historie"

Katrine som barn:

 Katrine som ung

 Katrine og Otto:

Otto og Katrines børn